Julefest - A Christmas party

Ja, og så har jeg jo slet ikke fået fortalt om vores dejlige julefest for børneklub-børnene og de lidt større B'Tweens-børn. Maj og jeg havde sat alle sejl til for at få kontakt med nogle af de børn, som vi ikke har set længe.
Og det virkede og blev en rigtig dejlig hyggelig eftermiddag. Der kom 14 børn med højt humør. Vi legede pakkeleg, fik en lille andagt og sluttede af med at spise risengrød. Og så inviterede vi dem til vores nye klub, som starter mandag d. 8. januar. Den er en sammen-smeltning af min børneklub og Majs B'Tweens-klub, og vi glæder os rigtig meget til at have klub sammen, så vi kan hjælpe hinanden og udvikle klubben sammen i stedet for at være alene hver for sig med hver sin klub.

Well, I haven't even told you how our Christmas party for the Good News Club and the B'Tweens club (for older children) went. Maj and I had really wanted to make a grand party for the children in the hope that we would get in contact with some of children that we have lost contact with. And it worked and we had a wonderful afternoon.
Around 14 children came and we had a traditional Danish Christmas gift game, the traditional Danish Christmas rice pudding and a devotion. We also invited them to our new B'Tweens club which will be a uniting of the Good News Club and the B'tweens club due to lack of helpers. We have the first meeting on Monday the 8. of January. We are really excited about this!

All I want for Christmas is... 4

Nå, for at afslutte mit lille juleeventyr, så blev Marcus rigtig glad for sin julegave, som ikke var en levende dinosauer men til gengæld noget, der virkelig passede til ham: Fra os søskende fik han nemlig en dinosauerpark med en bilbane, som kan bygges om og om igen. Han legede og legede med den kun forstyrret af sin søster Miriam, der syntes, at den var så spændende, at hendes nye fe-familie skulle gå rundt i dinosauerlandskabet i stedet for at sidde i det paddehathus, de hørte hjemme i. Sikke en uorden! Nå, men lidt ægte dinosauer fik Marcus dog, da hans mor på et tidspunkt var nødt til at gå igennem hans bane for at komme fra et sted til et andet, og Marcus udbrød: "Mor, du er jo en dinosauer nu."


Well, to end my little Christmas tale I can assure you, that Marcus really liked his Chrismas present which was not a real living dinosauer but something that really fitted what he needed: All of us siblings gave him a dinosauer park with a car road that can be build and rebuild in many different ways. And he really enjoyed it except for the moments when his sister Miriam let her new fairies walk through the park instead of letting them stay in their mushroom house where they belonged. What a disorder! Well, but in a way he also got a real living dinosauer when his mother had to walk through the dinosauer park to get something and Marcus exclaimed, 'But mum, now you are a dinosauer!'

All I want for Christmas is... 3

Så hvad gør en børnemedarbejder med et umuligt julegaveønske?
Prøver at lade barnet indse, hvad der er dets sande behov!
Og derfor slæbte jeg Marcus (og Miriam) med i Fætter BR og lod dem gå omkring og drømme og ønske og få gode idéer. Og det gav potte - såååå nu tror jeg, at jeg ved, hvad Marcus' virkelige julegavebehov er. Håber, at jeg har ret...

So what does a children's worker do with an impossible present wish for Christmas?
Try to help the child realize what his real need is.
And therefore I took Marcus (and Miriam) along to a toy shop and let them wander around finding their dream toys and getting inspiration. And it worked, so now I think I know what Marcus' real Christmas present need is. I hope, I got it right.

Nåååå - Ooohhhh

Nåååå var det slet ikke min dinosauerjagt, du var interesseret i? Vil du meget hellere høre, hvordan det gik i mandags, da børneklubben havde juleafslutning? Hmmmm. Ja, alt godt kommer til den, der venter...

Oooohhhh, so you did not check my blog today to hear about the dinosauer hunt but to check out what happend when we had a Christmas party for my Good News Club this monday?Well, all good comes to those who wait (I know you say this differently in English but I don't remember how...).

All I want for Christmas is... 2

Undskyld at jeg ikke har opdateret bloggen i forhold til min jagt på en levende dinosauer som julegave til min lillebror Marcus på 5 år. Men jeg har haft så travlt med at julehygge med nær og fjern.

Nå, men i min jagt har jeg fået flere gode råd fra min omgangskreds:

En præst fortalte, at han havde set en halvlevende dinosauer hjemme hos et familiemedlem med børn (men hvad mon Etisk råd siger til det?)
En psykoterapeut foreslog at købe en gekko i stedet for (men jeg troede ikke, at den slags fagfolk gik ind for at leve på en løgn?)
En socialrådgiver foreslog at tage Marcus med på museum og se dinoer (men jeg troede ikke, at socialrådgivere gik ind for at flygte fra virkeligheden)
Og Marcus' mor foreslog at vi købte dinosauere, der matchede hans øvrige legetøj (men det havde Marcus allerede på forhånd afvist og sagt: "Du kan jo nok se, at de dinosauere er ALT for små.")

MEN, nu er jeg jo hverken præst, psykoterapeut, socialrådgiver eller mor. Men hvad er jeg så? Jeg er børnemedarbejder. Og hvad gør sådan en? Well, følg med i den spændende fortsatte jagt på en dinosauer til Marcus, når jeg i morgen tager på det årlige julegaveindkøb med hovedparten af mine søskende.

I am so sorry that I have not kept you updated on my hunt for real living dinosauer for my little brother Marcus (5 years old) for Christmas.

But during this hunt I have got several advises from the people around me:

A pastor said that he had seen a half-living dinosauer at some relative's house who had children (but I wonder what the National ethical commitee of Denmark will think if they hear about that).
A psychotherapist suggested that I bought him a gecko instead (I never thought a psychotherapist would suggest that we let him live on a lie.)
A social worker suggested that I took him to a museum to see dinosauers (but I did not think that those people would suggest that we run away from reality).
Marcus' mother suggested that I bought some toys that fit the rest of his toys (but Marcus had already seen that coming and said, 'you understand that those kind of dinosauers are way too small!')

BUT I am neither a pastor, a psychotherapist, a social worker or a mother. But what I am then? I am a children's worker. And what would such a person decide to do? Follow along on this exciting hunt for a dinosauer for Marcus tomorrow as I go on the anual gift shopping with most of my siblings.

All I want for Christmas is...

Her i weekenden passede jeg mine små søskende Miriam og Marcus på 6 og 5 år.
Vi lavede blandt andet en ønskeseddel sammen. Og tjaaa. De unge idag stiller store krav. Marcus ønsker sig en levende dinosaur. Ved ikke helt, hvordan vi klarer den, så følg med her på hjemmesiden i jagten på en levende dinosauer eller måske på en normal virkelighedsopfattelse til min lillebror.

This weekend I was babysitting my small siblings Miriam and Marcus who are 6 and 5 years old. Amongst other things we were making a list of suggestions for Christmas presents. And welll... These young people of today have big demands. Most of all Marcus wants a real living dinosaur (is that how you spell it in English?) I really don't know yet how we will go about this so follow along on this webpage on our hunt for a real living dinosaur or maybe just for a sense of reality for my little brother.

Kristen? - A Christian?

I tirsdags prøvede jeg noget vældig morsomt. I en lille times tid skulle jeg lege "fotomodel". En fotografi-studerende skulle nemlig deltage i et projekt med at lave et billede af et troende menneske. Og kun ved at kigge på billedet skulle man kunne bestemme, hvad slags tro der var tale om. Nu render vi protestantiske kristne jo ikke rundt med så mange turbaner, bedekranse og lignende, der kan identificere os. Men de foldede hænder kan vi have med os alle steder!
Foto: Marie Lau

On tuesday I tried something very fun. For a little while I was pretending to be a model. A student of photography was to make a photo of a believer. And only by looking at the picture should the viewer be able to see what kind of believer was portraited. Now we as prostestant Christians do not have turbans, prayer mats or a lot of other props that identify us. But we can bring the folded hands along everywhere we go.
Photo: Marie Lau

Vandpyt i støvle - Puddle in my boot

I torsdags endte jeg i en meget våd mission...

Her i efteråret har jeg været en del væk fra min børneklub, og derfor trænger den til en saltvandsindsprøjtning. Så nu har jeg hevet mine tre bedste trumfkort frem for at sætte en plan i værk. Mine tre bedste trumfkort er:
1. Julefest med pakkeleg
2. og risengrød
3. Mig!
Ja, og punkt tre er simpelthen ikke for at fremhæve mig selv. MEN: Børneklub er en relationsbaseret tjeneste. Børnene holder af dig som leder på en helt overvældende måde. Triste tanter kan have de mest kedelige børneklubber, men hvis de elsker børnene, så kommer børnene alligevel, for de kommer dybest set ikke for det fancy program (selv om det er fedt at have) men for at møde Guds kærlighed personificeret i os!
Så... Jeg bestemte mig altså for at udnytte dette trumfkort - den personlige relation - ved at lave breve til ca. 28 børn som jeg har haft kontakt med gennem de sidste år i klubben og tage rundt og besøge en del af disse børn personligt med brevene.
Planen var god nok, men jeg havde glemt at checke vejrudsigten. Så.... jo længere mit projekt skred frem, jo mere regnede det. Til sidst var jeg så våd, at jeg ligeså godt kunne blive ved. Ja, til sidst var jeg så våd, at jeg havde vandpyt i min ene støvle. Men det er altsammen (næsten) glemt, når man hører kommentarer fra børnene som: "Jeg kommer ihvertfald til julefesten!, "Hvor er det godt at se dig igen!" Eller Maia, der faldt mig om halsen (i min drivvåde version) og sagde: "Er det egentlig hyggeligt at gå rundt sådan der?"
Så nu glæder jeg mig bare til næste mandag d. 18/12.
Og beder til, at børnene må dukke op igen! Vil du bede med?

On thursday I ended up in a very wet mission...

This autumn I have been away a lot from my Good News Club and therefore I needed to do something special to gather all the children again. Therefore I decided to use my very best three trump cards (do you say that in English?)... which are:
1. A Christmas Party with a special Danish game where everyone gets several gifts
2. Traditional Danish Christmas rice pudding at the party
3. Myself!

Yeahh, and by saying that I am one of my best trump cards I am not trying to promote myself in any way. BUT the Good News Club Ministry is a relational ministry and therefore the children love you! Children even go to very boring meetings if they sense that they are loved and cared about. Because when we boil everything down to the bone they don't go to children meetings because of the fancy programme (although that is nice to have) but because of the love of God shown through us.

So I decided to make letters for about 28 children that I have had contact with the last years and go out and deliver a good portion of them personally.
Well, the plan was good enough but I had forgot to check the weather forecast and the longer I went around with the letters the more it rained. And finally I was so wet that I might as well just continue. Actually I was so wet that I had a puddle in my boot. But that is (almost) forgotten when I think of the children and the comments they gave me such as, 'For sure I am going to that party' or 'How good it is to see you again!' Or Maia who huged the very wet version of me and asked, 'Are you actually having a good time walking around like that?'
So now I am really looking forward to the party next Monday 18/12. And praying that the children will come. Will you pray too?

TTC

Her på billedet ser du Molly, Olga og Store seje Søren, der giver den gas med sang og musik til vores julefester for kirkefremmede børn.

Vi havde en dejlig weekend! Denne største oplevelse for mig var, da vi var ude i et stort boligområde i Helsingør, hvor vi har været 2-3 gange om året i fire år. Efterhånden kender børnene os og glæder sig til vores besøg. De fleste af børnene er muslimske, men de lytter opmærksomt til vores budskab. Ja, flere af dem nærmest slugte det. Og hvor var det dejligt at se disse børn sidde og sige i kor: "Jesus siger: Jeg er verdens lys". Også selv om de troede, at det stod i "JOHANSENSevangeliet kapitel 8, SIDE 12"...

On this picture you see Molly, Olga and Big, cool Søren who is singing and playing at our Christmas Clubs this weekend for unchurched children.

We had a wonderful weekend! The biggest experience for me was to be have a Christmas Club in an area of Helsingør where we have been 2-3 times per year for four years. Now the children know us and look forward to our visits. Most of the children are muslims but they listen carefully to our message. And how lovely it was to hear them all quote: "Jesus says, 'I am the light of the world'. Even if they thought it was to be found in the 'Gospel of JOHANSEN'. (Johansen is a famous surname in Denmark).

TTC jul - TTC Christmas

Så er det blevet tid til Teens To Childrens juleweekend. Vi skal øve os, og så skal vi ud og holde julefester for kirkefremmede børn. Igår gik jeg rundt og inviterede børn, og det var dejligt at se ind i ansigterne på alle de børn, der blev så glade for at få en invitation. En pige sagde: "Må jeg kopiere den og give den til mine venner?"
Jeg vil sætte stor pris på forbøn for:
- Vores teenagere, som skal lave det meste af børneprogrammet
- Alle de børn, der kan få mulighed for at høre om Gud
- Vores køkkendame
- Maj og jeg (Jeg er blevet forkølet i nat, så jeg er ikke helt på toppen)
- Bed også gerne for vores TTC-afdeling i Jylland, som også skal holde julefester i denne weekend og næste.

It is time for the anual Teens To Children Christmas weekend. We will practise and then we will go out and have some Christmas parties for unchurched children. Yesterday I went out inviting children and it was wonderful to see the faces of the children who got so excited about the invitations. One girl said, 'May I copy it and give it to my friends?'
I would appriciate prayers for:
- Our teenagers who will do most of the children's programme
- All the children who will get this opportunity to learn about God
- Our kitchen staff
- Maj and I (I got a cold last night so I am not too well)
- The Teens To Children-people in Jutland having an outreach this weekend and next

I godt selskab - Good compagny

Hej Carina og Anita!
Det var super at være sammen med jer her til aften! I er bare fantastiske! Man får næsten lyst til at være teenager igen (men også kun næsten, for det er også godt at være 34). Hyggeligt at tale om "gamle dage" i Børneklubben, alt hvad der sker lige nu i jeres liv og så lidt om fremtiden også! Håber vi ses snart igen!! Måske på søndag...

Hi Carina and Anita
Great to spend time with you tonight. You two are fantastic! I almost want to be a teenager again (but note the 'almost' because it is also good to be 34). It was fun to talk about 'good old times' in the Good News Club and about everything that are going on in your lives right now and a bit about the future too. Hope to see you soon again! Maybe on Sunday...

B'Tweens

Igår var jeg til møde i B'Tweens (for 10-13-årige) i Strandvejskirken i Humlebæk, fordi jeg forsøger at få sluset nogle af de ældre piger fra min børneklub derover. Vi øvede os i et dramastykke over lignelsen fra Markus 4 om Sædemanden, der sår Guds ord til forskellige typer mennesker, der reagerer forskelligt på det. En af typerne - den, der bekymrer sig og går op i alle mulige ting - blev symboliseret ved en, der blandt andet ikke havde tid til Gud, fordi TV'et var meget mere spændende.
Pigerne gik rigtig meget op i stykket, og det blev så fint, at vi spurgte, om de ville dukke op til gudstjeneste søndag og vise det. Det ville de gerne. Men så...
Anne-Sofie (navnet er ændret): Åh... Nej, men det er jo der, at jeg plejer at se min ynglingsudsendelse i TV!
Mig: Kan du ikke optage den på video?
Cecilie: He he... Det er da det, vi lige har lært om. Gud er da vigtigere end TV!
...
Anne-Sofie bestemte sig for at komme på søndag...


Yesterday I participated at B'Tweens (a meeting for 10-13-years old) in my old church in Humlebæk because I am trying to help some of my older children in my children's club to join those meetings. We decided to teach them a skit about the Parable of the Sower which is about how different people react to the Word of God. We symbolized one of these persons with someone who was too occupied with television etc. and forgot about God.
The girls were doing really well so we asked them to join the Sunday service and show the skit to the congregation. They all agreed to that until...
Anne-Sofie (name is changed): Oh no! But that is when I watch my favourite televison show!
Me: Could you not record it?
Cecilie: He he... This is exactly what we just learned about! God is much more important than television!
...
Anne-Sofie decided to show up on Sunday.

De er SÅ coole! - They are SO cool!

Om to uger har vi Teens To children igen. Denne gang skal vi rundt og holde "julefester" for kirkefremmede børn.
Men det er altid svært at samle teenagere til jul, så idag, da Maj og jeg skulle planlægge det sidste, kunne vi kun tælle tre tilmeldte deltagere. Jeg sendte dem derfor en SMS og sagde, at de havde fuld frihed til at melde fra. Her er, hvad de svarede:
Maia: Jeg er altid frisk!
Rachel: Børnene forventer, at vi kommer. Jeg vil stadig gerne med.
Iris: Jeg vil gerne komme allivel!

Kan man være mere cool??!!!

Men vi kunne nu godt bruge en teenager mere, så I må meget gerne bede for, at sådan en må dukke op.

In two weeks time we meet with Teens To Children again to have some Christmas clubs.
But it is always hard to gather the teens in December so when Maj and I met to plan today we could see that only three teenagers had signed up. So we send them a SMS saying that it was OK if they wanted to quit this time.
Here is how they answered:
Maia: I am always ready!
Rachel: The children are expecting to meet us. I still want to go.
Iris: I still want to go!

Is it possible to be more cool than that!!??

But we would still really like to have one more teenager along with us so please pray for that.

Dejlig weekend - wonderful weekend

Tak for forbøn for EBU. Vi havde nogle rigtig dejlige dage. Der var 11 kursister, og de er et engageret og dygtigt hold.
I en af de første timer underviste jeg om Bibelens syn på børn. Og i den anledning bad jeg kursisterne fortælle hinanden, hvem der havde været deres åndelige "forældre" - altså haft størst betydning for, at de idag er kristne. En af kursisterne svarede promte og kiggede på sin sidemand: "Det var jo dig og din mor", sagde hun til hende. Og så fortalte hun videre om den børneklub, sidemandens mor havde haft. Og det slog jo netop hovedet på sømmet i forhold til EBU, for et af vores hovedbudskaber er: Mød børnene i deres nærmiljø!
Vores EBU kursus fortsætter i januar.
På billedet ses min dygtige kollega Hanne i fuld undervisningsaktion.



Thanks for prayer for our TCE course. We had some wonderful days together. We have 11 students and they are a committed and diligent class!
In one of the first classes I was sharing about the Biblical view on children and I asked the class to share with one another whom each of them considered to be their spiritual "parents" - the ones who brought them to the Lord and helped them grow. One of the students answered quickly by looking at the person next to her and saying, "It was you and your mother!" And then she continued telling about the club for children that this family had had in their home. And this really hits the nail considering TCE. (Do you say that in English?) Because one of our main messages is: Meet the children in their neighbourhood!
Our TCE course continues in January.
The photo shows my excellent colleague Hanne teaching.

EBU - TCE

I morgen starter min kollega Hanne og jeg et EBU-kursus i Kolding. Det løber over fire fredag-lørdage. EBU står for Effektiv BørneUndervisning, og er et kursus-koncept, som kører rundt omkring i den store vide verden. På dette kursus får man virkelig nogle gode redskaber til at undervise børn.
Hele denne uge (og i ugerne op til) har Nille (EB's kontormedarbejder) og jeg knoklet for at revidere EBU-manualen, så lige nu føler jeg mig lidt meget træt... Håber virkelig, at jeg kan få en plads i en stille-kupé i morgen til Kolding ;-)
Hvis du har en bøn i overskud, må du gerne bede for de 12 kursister og Hanne og jeg. Det bliver en intens weekend for både dem og os.

Tomorrow my colleague Hanne and I are beginning a TCE-course in Kolding, Jutland. It is running over four Fridays and Saturdays. TCE stands for Teaching Children Effectively and is a training concept which is running over the whole wide world. At this course you really get some useful tools for teaching children.
This week (and the previous weeks) Nille (our office worker) and I have spend a lot of time giving the TCE-manual a make-over so right now I feel pretty tired. I really hope to get a seat in the quiet part of the train tomorrow going to Kolding...
If you have a spare prayer please pray for the 12 students and Hanne and I. We are going to get an intense weekend!

Teenagere - Teens

Teenagere er ikke fremtidens medarbejdere i kristent børnearbejde! De er nutidens medarbejdere!!! Børnene elsker dem! De er entusiastiske og har masser af overskud at give af! Og så ved de lige præcis, hvad børn synes er sjovt. Så derfor var det dejligt at besøge teenagerne i Lindehøj kirke her til aften og give dem lidt træning i at undervise børn. I løbet af det næste stykke tid skal de deltage i tre børnearrangementer og undervise børnene i deres kirke med bibelvers og dukketeater. Man kan nå meget på 2½ time, når der er teenagere til stede!



Teens er not the future workers in Christian children's work! They should be the present workers! They are enthusiastic and have a lot of energy! And they know exactly what is fun for the children. And that's why it was my pleasure to visit the teens in Lindehøj state church tonight and train them a bit in how to teach children. During the next weeks they will take part in three children meetings in their church and teach the children through Memory verses and puppets. You can make a lot happen in 2½ hour when teens are present!

Sørøverskib MED haj - Pirate WITH shark

Lillebror Marcus fyldte 5 igår. Han ønskede sig enten et sommerhustag eller et sørøverskib MED haj. Og tjaaa... Så synes vi søskende ligesom, at vi ville gå efter sørøverskibet OG hajen. Og det vakte også jubel hos både små og store drenge til festen.

My little brother Marcus celebrated his 5 years birthday yesterday. For a birthday present he wanted either a roof for a summer cabin or a pirate WITH a shark. So we siblings decided to aim for the pirate AND the shark. And that really was a hit amongst both small and big boys at the party.

Momse - Granny

I nat døde min mormor. Hun har været syg længe, og det var rørende at stå og se hendes tre sønner tage afsked med hende. Momse blev indlagt kort før, jeg tog til Schweiz og Norge, så jeg lavede en aftale med hende om, at vi skulle ses lørdag d. 4. november. Og det kom vi også til - i hendes egen lejlighed. Det var den sidste dag, hun tydeligt var ved bevidsthed. Herefter kunne vi bare passe hende og vente. Der var liv og leben i hendes lejlighed i de dage med alle dem, der kom for at sige farvel. Præcis som min mormor gerne ville have haft det, hvis hun selv skulle bestemme. Min søster Jette har gennem det sidste halve år lavet et slægtsalbum sammen med mormor, så mange sad og hyggede sig med at kigge i det, læse historier fra en fjern fortid og grine af billeder af deres kusiner og fætre fra en lidt nærmere fortid.
Mormor bisættes på fredag.

Last night my Granmother passed away. She has been ill for a long time and it was very touching to see her three sons saying their goodbuys. Granny went to hospital shortly before my trip to Switzerland and Norway, so I made a deal with her to meet again on Saturday 4. of November. And so we met that day - in her own home. This was the last day she was clearly conscious. After this we could just take care of her and wait. There was a lot of visits and noise in her home during those days - just as she would have wanted it. During the past half year my sister Jette and Granny have made a family photo album from way back. And many family members had a nice time looking through this and reading about the family long time ago and laughing of photos of cousins from a less distant past.

Lille Frøken Utålmod - Little Miss Impatience

En af dagens bedste oplevelser foregik i morges, mens dagen endnu var helt ny og smuk: Jeg var ude at løbe for første gang, siden jeg blev opereret i august.
Det var så dejligt! Uh! Endorfiner der flyder rundt i hele kroppen.
Fik mig til at tænke på min blogpost 11/9, hvor jeg bare ønskede at løbe rundt i Fælledparken og hoppe op og ned og råbe: "Jeg er rask, jeg er rask!" Men det kunne jeg ikke dengang.
Men nu kan jeg! (Valgte dog at undlade råberiet, da det stadig var tidlig lørdag morgen.)
"Den, der venter, venter på noget godt." Du klarede det, Lille Frøken Utålmod!



One of todays best experiences was definately this morning when the day was still bright and new. I was out running for the first time since my operation in August. It was soo good! Made me think of my blogpost at 11/9 (which was only in Danish and called 'Little Miss Impatience - my childhood nick name). Here I wanted to run around in my neighbourhood park and jumping up and down shouting, 'I am healed, I am healed!' Well, back then it was not possible, but today it was. However, I left out the shouting part since it was early Saturday morning.
"Those who wait, wait for something good", we say in Danish. You made it, Little Miss Impatience!

Ha det bra, Norge! - Buy buy, Norway

Her på billedet ser I Elisabeth, Marge, Martin, Ingvild og Katrine sammen med nogle af de ting, de brugte på at fortælle og undervise en bibelhistorie hver som afslutning på vores to-ugers EBU-kursus i Norge. Ja, og så har Yvonne (en norsk kollega) og jeg også sneget os ind på billedet.

Og her er nogle af de kommentarer, de (og andre) skrev på et lille afskedskort:
"Tusen takk for alt du har lært meg. Jeg føler meg skikkelig klar for å undervise nå."
"Disse to ukene har været lærerige og hjulpet meg til praktisk å skjønne hvordan tingene skal gøres."
"... dette er BRA!"

Vi har haft nogle skønne uger med kursisterne i Norge. Der var fem kursister, der fulgte hele EBU-kurset. Og så var fem andre, som også kom mere eller mindre dagligt og lyttede til undervisningen. EBU er både et meget teoretisk kursus og et meget praktisk kursus. Man får en masse teori om metoder m.m. i undervisning af børn. Men man får også mulighed for at prøve det af i praksis.
Skulle du være interesseret, så starter vi et EBU-kursus op i Kolding om to uger. Det løber over 4 fredag-lørdage over de næste måneder. Se evt. mere på www.ebdk.dk

On this picture you see Ingvild, Martin, Katrine, Marge and Elisabeth with some of the stuff they used to tell a Bible lesson on friday as the final challenge on our TCE-course. Yeah, and Yvonne (a colleague in Norway) and myself also sneaked our way into the picture...

They also wrote a little goodbuy card and here are some of the comments:
'Thanks a lot for everything you taught me. I feel so ready to teach now.'
'These two weeks have been so full of learning. I have realized how to do the things now - and in a practical way.'
'... This is GOOD!'

We have had two wonderful weeks in Norway. We had 5 students who took the whole TCE-course but then we also have 5 more who sat in classes almost every day.
TCE is a course which gives the students both a lot of theory of how to do things but the course also make the students practise these things.

Hjemme - Home

Hjemme igen! Dejligt at blive mødt i lufthavn af Far, Miriam og Marcus.
Opdatering på Norgestur følger senere, for nu kommer kusine Kathrine.

Home again. Wonderful to be met in the airport by Dad, Miriam and Marcus.
Update on my trip to Norway will follow later 'cause now cousin Kathrine will soon arrive.

Næsten hjemme - almost home

Hejsa
En hurtig hilsen herfra. Skal have den sidste undervisning nu. Vores kursister skal hver fremlægge en bibeltekst. De er lidt nervøse...
Klokken 13 rejser jeg herfra. Bed gerne for en tryg hjemrejse - både på de glatte veje og i luften. Mit flyselskab strejker, så jeg håber virkelig, at jeg kommer hjem idag...

Hey
Just a quick note. Going to have the last teaching now. Each of our students are going to present a Bible lesson and they are a bit nerveous...
At 1 pm I leave. Please pray for a save return travelling on the slippery roads and in the air. There is a strike in the airport but I really hope I will get home tonight...

Sne i Norge - Snow in Norway

Vil blot oplyse, at vi er blevet ramt af sne og blæst i Norge.
Her ser vi Ebby fra Kenya, som aldrig har set sne før og stadig efter 8 timer er begejstret.



Just wanted to let you know that we have been exposed to snow and a heavy wind here in Norway. On this picture you see Ebby from Kenya who has never seen snow before. And even after 8 hours she is still excited about it.

Fødselsdag - Birthday

Igår var det min fødselsdag, og det var lidt mærkeligt at fejre den i et andet land, hvor man ikke kender så mange. Men jeg fik heldigvis masser af SMS'er, mails og endda tre breve med posten.
Om aftenen var jeg ude og spise med mine to fantastiske venner Chris og Per. Her sidder de og planlægger min 55 års fødselsdag i 2027 (længere rakte deres elektroniske kalendre ikke). I er hermed alle inviteret til kl 18. Sted vil blive oplyst senere.



Yesterday it was my birthday and it was a bit strange to celebrate it in another country where I don't know very many people. But fortunately I got a lot of messages on my cell phone, mails and even three real letters.
In the evening I went out to dine with my two fantastic friends Chris and Per. Here they are sitting and planning my 55 years birthday in 2027 (that is as long as their electronic diarys could plan). So all of you are hereby invited for 6 p.m. The place will be announced at a later date.

Smukt - Beautiful

Læste Salme 61 i min engelske bibel kl cirka to i nat (man er vel natteravn) og synes lige, at jeg ville dele det med jer. Læs herunder.

I read Psalm 61 in my English Bible at about two o clock last night and just thought I would share it with you.

"From the ends of the earth I call to you,
I call as my heart grows faint;
lead me to the rock that is higher than I.
For you have been my refuge,
a strong tower against the foe.
I long to dwell in your tent forever
and take refuge in the shelter of your wings.
Selah"
Psalm 61:3,4

Fuld skrue på undervisningen - Teaching again

Så er de to første under-visnings-dage gået her i Norge. Vi har haft ca. 14 elever. Vi har undervist om en masse vigtige men tunge ting: Bibelens syn på børn, hvad er egentlig evangeliet og hvordan fortælle det til børn, hvordan rådgive børn til frelse. Men kursisterne har holdt os ud, og stemningen har været god. Og der er blevet stillet en del vigtige spørgsmål!
De næste dage fortsætter vi med ca. 5 elever, som er tilmeldt et specielt "Children's track" her på skolen. Vi fortsætter med kurset EBU (Effektiv BørneUndervisning), som jeg skal undervise med Hanne i november m.m. i Kolding, så nu er jeg varmet op!!!!

Now the first two days of teaching has passed here in Norway. We have had around 14 students. We have taught a lot of important but heavy stuff: The Biblical view on children, what is the Gospel and how do we communicate it to children, how to counsel a child for salvation. The students have put up with us and there is a good atmosphere (do you say that in English?) And a lot of important questions have been asked...
The next days we continue on with a smaller group of around 5 students who are attending the "Children's track" at this Bible School. We will teach them the TCE-course (Teaching Children Effectively) which I will also begin teaching in Jutland in November with Hanne, my colleague. So now you've got me started!

"Hva gjør man med en danske?" - "What to do with a Dane?"

Ja, denne sætning lød igår på den norske lægevagt, hvor jeg måtte tage til pga øjenbetændelse.
I Schweiz var jeg også til øjenlæge et par gange, og her måtte vi kommunikere på en blanding af engelsk og schweizertysk, så jeg orkede egentlig ikke at skulle forklare mig igen på et fremmedsprog. (For det kan norsk altså godt være, når man skal være specifik). Så jeg sagde til Gud: "Ville ønske, at jeg bare lige kunne smutte med flyveren til Danmark og gå til lægen og så komme tilbage igen."
Og Gud har jo humor og omsorg, så jeg kom minsandten ind til en dansk læge hos den norske lægevagt. Jeg tror, at vi begge hyggede os med at tale hurtigt og blive forstået 100 procent. Så jeg fik den rette medicin, Jakob (lægen) får de ca. 60.000 kroner om måneden og den norske stat fik 273 kroner.

"What to do with a Dane?" was the question when I visited a Norwegian house of doctors last night because of an eye infection. Well, I had already been to the doctor twice in Schwitzerland and had had to communicate in a mixture of English and Swiss German, so I really wasn't ready to once again have to communicate in a foreign language at the doctor's. So I said to God, 'I just wish I could quickly go to Denmark, visit the doctor and return.' And God has both humor and mercy so at the doctor's - the doctor turned out to be Danish! I think we both enjoyed speaking fast and being understood 100 %.

Farvel - Goodbuy

Så er de to uger på Kilchzimmer allerede gået. Endnu engang var det dejligt at være der.
Her på billedet ser du de tolv elever, som jeg underviste i den engelske klasse. Man kunne virkelig mærke, hvor overgivede de var til at tjene Gud blandt børnene. Tænk, hvad sådan tolv kan udrette i hver deres lande! Wow! De fleste af disse elever ved, at de skal arbejde for Evangelisk Børnemission efter kursets afslutning. Det er egentlig lidt atypisk. Vi plejer også at have en del, som kommer fra andre organisationer eller lignende.
Nu er jeg så taget videre til Norge. På mandag starter en norsk kollega, Yvonne og jeg med at undervise på en DTS under Ungdom med Opgave.



The two weeks at Kilchzimmer has already passed. Once again it was wonderful to be there. On this picture you see the twelve students whom I was teaching in the English class. It was easy to sense how dedicated they were to serve God amongst the children. Consider how much twelve persons can accomplish in each of their countries! Wow! Most of these students know that they will go home and work with CEF. Normally we also have a good portion of students who come from other organisations etc.
Now I am in Norway. Monday I begin teaching at a Bible school together with a colleague, Yvonne.

Far m.m. - Dad etc.

Jeps, så fik min far en ballonudvidelse og kommer nok hjem i morgen. Han har det godt. Tak for forbøn.

Synes lige, at jeg ville sætte et billede på denne post, så her ser I mig forleden aften. Skulle ud og spise fiiiint og havde cowboybukser på for første gang i to måneder (siden operation). Det var et stort øjeblik.

Yep, then my dad had his stint put in and will probably be home tomorrow. He is doing well. Thanks for your prayers.

Just thought I would add a picture to this post, så here you see me the other night when I was out for a niiiice meal and wore jeans for the first time in two months (since the operation). What a big moment!

Far igen - Daddy again

Det ser ud til, at min far skal have ballonudvidelse torsdag.

It seems like my dad is having the stint put in Thursday.

Farmand - Daddy

I fredags skulle min far ind til en undersøgelse, da han har haft problemer omkring hjertet. Og så beholdt de ham minsandten på hospitalet!
Han skal have en ballonudvidelse sandsynligvis i løbet af den kommende uge, men hans åre var så tilstoppet, at de var bange for at sende ham hjem. Vi er meget taknemmelige over, at han ikke har fået en blodprop i løbet af det sidste stykke tid, hvor han har været meget alene på kontoret og i bilen.
Hvis du har en bøn til overs, må du meget gerne bede for ham!
Han er ved godt mod og nyder at kunne slappe af og drikke kaffe dagen lang og tale med de andre patienter.

This Friday my dad went to the hospital for some tests because he has had some problems with his heart. And then they kept him!
Some time probably during the next week he will have a stint put in but his artery was so blocked that they did not want him to be at home until the treatment.
We are so grateful that nothing has happend to him during the past months when he has been alone a lot in the office and the car.
If you have a spare prayer I would appreciate it...
He is in good spirits enjoying being able to relax, drink a lot of coffee and chat with the other patients.

Kilchzimmer

Så er jeg ankommet til Schweiz og glæder mig til at starte undervisningen på mandag. Der er kun 12 elever i den engelske klasse denne gang (og 17 i den tyske), så det bliver jo sådan lidt hyggeligt. De kommer fra Makedonien, Albanien, Nordirland, Canada, Malaysia, Bulgarien, Bosnien, Færøerne og Letland. Spændende! Bed gerne for disse elever, at de må få optimalt udbytte af deres ophold her. Og bed gerne for mig, at jeg må kunne give dem noget godt i min undervisning.
Billedet er taget af min veninde Hilde sidste år, da hun var hernede på Kilchzimmer.

Have arrived in Schwitzerland today and am looking forward to start teaching on monday. There are 12 students in the English class this time (and 17 in the German). They are from Macedonia, Albania, N.Ireland, Canada, Malaysia, Bulgaria, Bosnia, Faroe Islands and Latvia. Exciting! Please pray that these students will benefit a lot from their stay here. And also please pray for me that I will be able to give them something good through my teaching.
The picture was taken by my friend Hilde last year when she was at Kilchzimmer.

Er du voksen? - Are you a grown up?

Det er ikke så tit, at jeg får det spørgsmål længere...
Men idag fik jeg det fra en lille pige. Jeg kan nu egentlig godt forstå hendes undren, for jeg var inviteret til 6 års pigefødselsdag som eneste voksne ud over forældrene.
Nu tror du måske, at der er noget helt særligt over mig, siden jeg kan få sådan en vigtig invitation, men jeg må bryde sammen og tilstå, at det eneste særlige ved mig i denne sammenhæng er, at jeg kan lave et par forskellige ballondyr. Jeg tror, at pigerne morede sig, og det gjorde jeg egentlig også.

Well, it is not that often, that I get this question any more.
But today I got it from a little girl. I do understand her wondering, though, since I was the only adult (except the parents) invited for a birthday party for 6 years old girls. Now you might wonder what's so special about me to get such an invitation but I have to admit that the only thing that gave me this invitation is my limited skills in making balloon animals. I think the girls had fun and so did I.

Afsked - Goodbye

Idag måtte jeg tage en sørgelig afsked med Albert og Alberte.

De har tjent EB trofast i ca. tyve år. Men de vil fortsætte deres tjeneste i Guatamala.
I en del år lå de mest bare hengemt på EB's loft (bortset fra når Clara og jeg slæbte Albert med til familiegudstjenester, hvor han aldrig kunne opføre sig ordentligt. Good times!)

MEN så startede TTC (Teens To Children) i 2001, og til et af de første børnemøder dukkede både Albert, Alberte og alle deres venner fra fritidshjemmet op (inklusssssiv Søren Slange, der har et problem med ssssine sssss'er), og så var vi solgt! Og har brugt hånddukker til næsten alle efterfølgende børnemøder i TTC.

Så det var vemodigt at sige farvel til Albert og Alberte. Men tyve år er mange år i dukkeår - især når man rejser rundt med TTC. Så efter en del operationer med nål, tråd, lim og elastikker, må vi nu give os og sende disse venner på en velfortjent pension. Men heldigvis er man aldrig for udslidt til at tjene i Guds rige, og jeg er derfor glad for, at en kirke i Guatamala fortsat kan bruge dem. Håber, at se dem igen en dag.
Men nu skal det hele jo ikke drukne i vemod: Samtidig med mit farvel til A & A, så bød jeg også velkommen til Åge og Solveig. Håber, at vi også vil få mange gode oplevelser sammen blandt Danmarks børn! (Og så har jeg ladet mig fortælle, at Solveig og Åge er knapt så åbenmundede. Sammenlign selv billederne!)

Today I had to make a sad goodbye to some dear friends of mine: Albert and Alberte. (See first picture.)

They have served CEF of DK faithfully for about 20 years but now they will continue their ministry in Guatamala. Their first years were mostly spend in our attic (except when Clara and I brougth Albert along to family services where he never knew how to behave right. Good times!) But then TTC (Teens To Children) began in 2001. And in one of our first childrens meetings Albert and Alberte came along with tons of their friends (including Søren the Snake who hassss a problem with hisssss ssss'es...) And we were captured and have had puppets with us for almost all the following outreaches with TTC.

So it was a sad goodbye today! But they need to retire. I have perfomed several operations on them but now is the time. But it's good to know that there is still a place for these two friends. They will go to Guatamala and serve in a church there. Hope to see them there some day.

But not everything has to drown in tears today. It was also a time to welcome two new friends, Solveig and Åge into our fellowship (see second picture). Hope to serve a lot of children together with these new co-workers. (And apperently they are better at shutting up than Albert and Alberte - compare the pictures.)

Første dag på kontoret - Back in business

I dag var så første dag tilbage på kontoret.
Efter konferencen sidste weekend var jeg nemlig nødt til at tage den med ro et par dage, men det havde både jeg og min læge også regnet med.
På lørdag rejser jeg to uger til Schweiz for at undervise på EB's ledertræningsskole, og derfra rejser jeg videre til Norge for at undervise på en discipeltræningsskole under UMO (Ungdom med Opgave) for børnemedarbejdere.
Så.. Ja. Der var nok at se til i dag på kontoret.

Today was first day back at the office. After the conference last week I needed some days rest but that was expected by both my doctor and myself.
This Saturday I travel to Switzerland to teach at our European Leadership Training Institute for two weeks. After that I go to Norway for two weeks to teach some children's workers at one of YWAM's Dicipelship Training Schools.
So... yeahh. lots to do at the office today.

Ussedusse - Ooops

Fik den idé, at jeg hellere lige måtte checke med forsikringsselskabet, at det er OK, at jeg rejser til Schweiz i næste uge, når jeg er nyligt opereret. Og.. øhh. Det ville det normalt ikke være, men de ville gerne kigge en ekstra gang på min journal, da jeg jo er færdigbehandlet. Så, hvis du har en ekstra bøn, så må du meget gerne bede om, at jeg får tilladelse til at rejse. Ellers sætter jeg jo virkelig mine kolleger i Europa i en kattepine. På forhånd tak.
Næste dag: Så er forsikringen i orden. Py-ha!

Got the idea that I'd better check with my insurance compagny if it is allright to travel so shortly after my operation. And...ehh... Normally they say that it is not OK but they said they would take a closer look at my medical journal. So if you have a spare prayer - please pray that they will grant me the permission to go. Otherwise I will put my European colleagues in big trouble. Thanks!
Next day: Now the insurance compagny has permitted me to go. Greeeeat!

Igang igen - Up and running again

Kan man skrive blogpost, når man er så træt, at det virker som om alle strukturerede tanker har forladt en for evigt? Lad mig prøve at komme med et sammendrag af de sidste dage...

Onsdag: Herremiddag med Jacob, Chris, David og Goliat

I onsdags kom en af mine venner/kolleger Chris fra Norge på besøg for at deltage på den store børnemedarbejderkonference i Odense fra fredag. Min bror Jacob kom også forbi. Og når der er mænd i huset, er det jo en oplagt undskyldning for at servere herremad (Hovedingredienser: kød, kød, kød og bearnaisesauce). Efter maden hyggede vi os med at indspille et dukketeater om David og Goliat. Og så kom fætter Karsten også forbi rent spontant og hjalp, for han skyldte mig åbenbart en tjeneste, sagde han. Gad vide, hvad naboerne tænkte, når Goliat gang på gang råbte: "Kom ud og slås med mig, I krystere!"

Torsdag: Sightseeing

Torsdag blev der tid til lidt sightseeing, for jeg måtte jo vise Chris nogle af Danmarks kulturskatte (se billedet).

Fredag-søndag: Børnemedarbejderkonference i Odense

Sikke en dejlig konference med ca. 350 børnemedarbejdere. Jeg tror, at mange fik et dejligt møde med Gud og også en masse nye input at tage med hjem og bearbejde. Mange besøgte Evangelisk Børnemissions stand. EB var også ansvarlige for teen-sporet med tre workshops, og her mødte vi en masse dejlige og engagerede teenagere! Chris hjalp os og havde en dukkeworkshop, og derfor var det muligt at få teenagerne på scenen til lørdag aftens galla-show, hvor de opførte dukketeateret "David og Goliat". Det gjorde de supergodt! Tak, Chris! Ud over alt dette, var jeg en af værterne på scenen lørdag aften sammen med Gunnar Guf, som altid lærer mig en masse om showbiz.

Mandag

Og nu er det mandag og jeg sidder i sofaen og er lidt meget træt. Men på den gode måde.

Is it possible to write a blogpost when you feel so tired that it seems like there are no thoughts left in your brain? Let me try to sum up the last days.

Wednesday: A male dinner hosting Jacob, Chris, David and Goliath

On wednesday a friend and colleaque from Norway, Chris, came to visit me to help out at a big conference in Odense for Children workers during the weekend. My brother Jacob came too, and that's why I had the perfect excuse to serve some male food with the main ingredients: Meat, meat, meat and bearnaise sauce... Anyways, after dinner, we started having a good time recording a little puppet skit about David and Goliath. And suddenly my cousin Karsten came by to help too because he owed me one, he said. (See first picture.) I wonder what the neighbours thought when they again and again heard Goliath yelling, 'Come out and fight against me, you cowards!'

Thursday: Sightseeing

Thought I'd better show Chris some of our most valuable cultural treasures. (See second picture.)

Friday-Sonday: The big conference
And then it was time for the big conference with around 350 participants. I think it was a great conference where many had a new meeting with God and got lots to bring home and think about. Many people visited the stand of Child Envagelism Fellowship. Beside that CEF was responsible for the seminars for teenagers and we really had a good time with them. Chris helped out and had a seminar about puppets and therefore it was possible to get the teenagers on stage Saturday night during the late night show and they really did a great job performing 'David and Goliath' with puppets! Thanks, Chris! Beside all that, I was the hostess of that show together with Gunnar, who always teaches me a lot about showbiz. (See the last two pictures.)

Monday
And now it is monday and I am thourougly tired. But in the good kind of way.

Engelsk - English

Nå venner, nu bliver det sådan, at fremover kommer min blog til både at være på dansk og engelsk. Jeg har jo ret mange udenlandske kontakter, som jeg gerne vil holde opdaterede. Og det her er altså en nem måde at gøre det på. Så efter hver blogpost vil min engelske version ligge med kursivskrift.

Allrighty friends, now the time has come to publish this blog in both Danish and English to keep my international contacts updated. I will probably make many grammar and language mistakes. But don't worry, 'cause I'll not. (But you are more than welcome to tell me if I write something that could be misunderstood in a horrible way.) At the end of each post you will find the English version in italic writing.

En helgen takker af...

De sidste dage har jeg gået og tænkt over, hvor nemt det har været at leve det (næsten) perfekte kristenliv, mens jeg har været sygemeldt efter operation. Der har været masser af tid til bøn og bibellæsning. Desuden har det været meget nemt at holde antal synder pr. dag nede på et minimum, fordi: Ingen travlhed hjælper vældigt til at tackle de fleste mellemmenneskelige situationer. Nok søvn er også en god faktor i denne sammenhæng. Ingen irriterende medpassagerer i S-toget er et hit og ingen S-toge i det hele taget gør livet endnu mere nemt at leve.

Men nu har jeg været til kontrol på hospitalet, og alt går efter planen, og jeg genoptager derfor snarest mit arbejde, og så kan jeg jo ligeså godt forudse, at det er slut med min helgenstatus. Nu må jeg ud i det pulserende liv (og de knapt så pulserende S-toge) igen. Men egentlig glæder jeg mig! Det har været en afveksling at leve et "eremit"-liv, men det er endnu bedre at være sammen med hele Guds skabning og lære, mens man forsøger at leve. Og leve, mens man forsøger at lære. Halleluja! Godt, at jeg kan trække på nåden.

Nedtælling

Så er der kun en uge til den store BørneMedarbejderKonference (B-M-K) i Odense næste weekend. Den er arrangeret af mange forskellige kirker m.m., og der kommer ca. 300 deltagere.
Det er mit indtryk, at en del børnemedarbejdere føler sig trætte og udkørte i deres tjeneste, og derfor er sådan en weekend en rigtig god mulighed for at få tanket op med nye ideer og med nyt gå-på-mod.

Det vil derfor være rigtig godt, hvis jeg kan lokke nogle af jer til at bede for:
- At alle må opleve Guds nærvær og kald til tjeneste.
- At Gud må velsigne alle os, der skal medvirke, så vi kan være hans talerør 100 %
- At vi fra EB må få mulighed for at dele vores nød for de kirkefremmede børn med de rette personer.

Skulle du sidde og ærgre dig over, at du ikke har fået tilmeldt dig endnu, så klik ind på www.b-m-k.dk

Lille Frøken Utålmod

Da jeg var lille, kaldte min far mig for "Lille Frøken Utålmod". Jeg synes egentlig, at det er lidt unfair i betragtning af, at mine søskende kun har kælenavnene Tima, Jake, Pellepigen, Søster Lagkage og Marky.

Nå, men altså... der var jo noget om snakken... Tålmodighed er en dyd, jeg altid har arbejdet på og nok altid vil fortsætte med at arbejde på. Det indser man om ikke andet så, når man er sygemeldt i en måned.
Her er nemlig det, jeg gerne ville have lavet i dag:
- Løbet tre gange rundt om Fælledparken
- Hoppet op og ned i ti minutter
- Råbt: "Jeg er rask, jeg er rask!"
- Taget 60 mavebøjninger

I stedet har jeg i dag:
- Afleveret to bøger på biblioteket (Måtte ikke bære flere)
- Været hos lægen
- Set to afsnit af Frasier
- Sludret med naboen

Ja, Lille Frøken Utålmod: Du må væbne dig med... om ikke tålmodighed... så ihvertfald med gode videofilm, gode bøger, gode venner og god tid.

Billedet forestiller Lille Frøken Utålmod i en alder af tre år.

Guds stemme

Den sidste måneds tid har jeg egentlig gået og tænkt en del på en episode i forbindelse med min operation. En episode, som er kommet til at betyde rigtig meget for mig.

En måneds tid inden operation blev jeg nemlig indkaldt til en samtale, som virkelig rystede mig. Indtil dette punkt havde jeg hele tiden fået at vide, at alting så superfint ud, men til denne samtale blev der gjort meget ud af fokusere på alt det, der kunne gå galt. Dette rystede mig virkelig meget. Især fordi det stod i så stor kontrast til de øvrige samtaler, der har været i dette forløb. Jeg var derfor meget forvirret og helt ude af den.

Men da jeg om aftenen vendte mig til Gud i bøn og tårer, hørte jeg hans stemme meget tydeligt i mit indre. Gud sagde: "Der er INGEN, der kan skade dig!" Det var jo dejligt at høre. Og jeg brugte de næste uger på at lade denne sandhed synke dybt ind i mig.
Da det var sket, var der imidlertid noget, der sank om muligt endnu dybere ind i mig. Og det var ikke Guds ord i denne situation, men Guds stemme. For sådan som jeg tolkede det, så var Guds stemme i denne situation fyldt af autoritet og vrede. Tænk, at Gud havde været vred på mine vegne. Tænk, at han var forarget over, at nogle havde forsøgt at gøre mig urolig. Tænk, at Gud, der er skaberen af hele universet bekymrer sig om lille mig. Det er så stort, at jeg næsten ikke kan fatte det! Vi er ikke bare små tilfældige "myrer" i det store univers. Vi er højt skattede børn af Skaberen.

Jeg er dybt taknemmelig for, at min operation er gået godt på alle måder. Jeg er dybt taknemmlig over, at jeg stille og roligt får det bedre og genvinder mine kræfter. Men derudover, så er jeg også totalt taknemmelig og fascineret over at have mærket Guds stemme og at få lov til at være et af hans højt skattede børn.
Føler mig egentlig lidt forkælet!!!

Frida

Har tænkt og bedt for Frida (navnet er ændret) siden Teens To Children i starten af august.
Vi mødte Frida og hendes mormor på stranden i Humlebæk.
"SKAL man høre om Gud for prøve jeres aktiviteter?" spurgte mormoderen, og selvfølgelig skulle man ikke det.

Frida prøvede aktiviteterne, mens jeg stod i måske 20 minutter og snakkede med mormoderen om Kristendommen, børnebørn og meget mere. Vi var enige om børnebørn og meget mere, men omkring Kristendommen var vi nok ikke så enige...

Og siden da har jeg ikke kunnet glemme Frida - eller hendes mormor. Jeg vil sådan ønske, at Frida kunne begynde i min børneklub. At hun kan få lov til at høre om Gud. At hun kan få mulighed for at fortælle sin mormor om Gud - sådan som han virkelig er. Måske vil du som læser denne blogpost bede en lille bøn for Frida lige nu?

Undskyld, men var det et kompliment?

Dagen før, jeg skulle opereres, sad jeg og læste teenagernes evalueringer fra Teens To Children (se evt. starten af august), og jeg har flere gange efterfølgende tænkt på Simons kommentar:
"... også fedt, at intet her virker uden Gud..."
Må virkelig more mig over den kommentar (men ikke for meget, for jeg skal jo passe på min nyopererede mave ;-)) Maj og jeg knokler altid rundt og gør vores bedste for at lave så tjekket et outreach som muligt, og så siger Simon: "intet her virker uden Gud".
Men Simon er nu tilgivet, for jeg forstår godt, hvad han mener. Evangelisation virker ikke uden Gud! Man kan forberede sig så godt, man nu kan, men man kan ikke sikre sig et godt outreach uden Guds hjælp. Og Simon forsætter også sin evaluering ved at skrive noget i retningen af: "...for det gør virkelig, at man lærer at stole på Gud og bede til ham."
Ja, mere præcis kan det vel ikke siges. Heller ikke om livet (selv om nogle tror det):
Intet her virker uden Gud, så man lærer virkelig at stole på ham og bede til ham.

Ostepops!!??

De siger, at jeg i denne tid skal lytte til min krop.
Men hvis min krop har sagt: "Ostepops!!" i fire dage - mon jeg så skal blive ved med at lytte til den?

Ærlighed er vel også kærlighed?

Fik fornemt besøg igår. Midt i det vilde regnvejr kom min lillesøster Miriam på seks år trippende ind ad døren med lyserød regnfrakke og sine små fine sko (venstre sko på højre fod og vise versa...)
Normalt elsker Miriam at møde os store søskende, men igår var det meget svært at fange hendes interesse. Hun gad ikke at fortælle om gårdagens tivolitur. Eller besøg fra Polen. Eller hendes nye computerspil eller...
Endelig kom det frem: "Du lovede, at når jeg kom og besøgte dig på en rigtig regnvejrsdag, så ville du hente dit gamle dukkehus fra loftet, så jeg kunne lege med det."
Nu kan jeg jo ikke hente så meget fra loftet i øjeblikket, så Miriam og jeg lagde en plan og afventede min fars ankomst. Min far ankom (venstre sko på venstre fod og vise versa) og fik ikke lov til at sidde længe, førend han måtte på loftet efter dukkehus, tilbygning og alle møblerne.
Og så gik Miriam igang, og vi hørte næsten ikke en lyd fra hende de næste tre timer. Jeg kunne ligge i min seng og følge med i en indretningsarktitekt blive født, for jeg må med stolthed (eller skam) sige, at det dukkehus aldrig har været mere hyggeligt indrettet end ved Miriams kyndige hånd på trods af, at dukkehuset var mit yndlingslegetøj gennem en stor del af min barndom.
Nå, det blev farveltid, og Far bar dukkehuset tilbage på loftet. Miriam kom over og puttede sig ind til mig, og jeg stillede det fatale spørgsmål: "Så Miriam, kom du for at besøge mig eller for at lege med dukkehuset?" Svaret faldt lidt for prompte og med et lidt for smørret grin: "For at lege med dukkehuset."
Tja, ærlighed er vel også kærlighed? Eller hvad?

Kedelige venner og kedeligt TV søges

Ja, se et af problemerne ved at have fået skåret maven op (og syet sammen igen...) er, at man ikke må hoste nyse eller grine ("le" til min norske læserskare). Og så er gode råd jo dyre, når Martin og fætter Karsten kommer på besøg samtidig. Eller Anna kommer på besøg i det hele taget ;-) Så derfor vil jeg hermed invitere eventuelle kedelige venner på besøg. Dybsindige og eftertænksomme venner kan også bruges. Eller venner med store problemer. VELKOMMEN til mit sygeleje.

Og med hensyn til TV, så må jeg virkelig være opmærksom overfor de fantastiske sitcom's, som jeg elsker. Men her har jeg allerede udtænkt løsningen: DR 2!!!!
Se bare denne lørdags program:
12:45 Reform af den offentlige sektor (4:14)
13:15 Demokrati i det sydlige Afrika (4:4)
13:45 Materiens mysterier (4:8)
Osv. Osv. Ikke meget at le af der!

Nå, men spøg tilside: Her går det fremad dag for dag. Ligger selvfølgelig mest i sengen men er også oppe og forsøger hver dag at fange en kort solstråle til mit blege ansigt.

Let om hjertet, ondt i maven

Så er jeg tilbage efter operation og føler mig så priviligeret. Alt er gået godt, og nu skal jeg bare rekonvalescere af i en måned. Tænk, der er så mange, der har fortalt mig, at de har bedt for mig. Det føles lidt overvældende. Folk så langvejsfra som Norge, Sverige, Irland, Armenien, ja selv Sønderjylland ;-)
Har vældig ondt i maven, da jeg ikke må få så meget smertestillende pga den mavekatar, som jeg havde i juli/august.
Men hvad betyder det, når alt er godt?? Har virkelig oplevet Gud på mange helt specielle måder den sidste måned. Det vil jeg nok aldrig glemme.
Nu må jeg slukke computeren.

Et overraskende surpriseparty

Se, ulempen ved at have venner, der har samme passion, som en selv, er, at de kan finde på at komme og sige, at de har fået et kald til Sudan... Og sådan er det gået med Lea, min brunchveninde, fitnessveninde, filmveninde, hyggeveninde og ikke mindst Hellerup-strand-veninde.
Derfor skulle der holdes afskedssurpriseparty her i min lejlighed fredag aften.
Overraskelsen består så i, at Lea få dage før festen sender en mail ud og inviterer folk til Cafe Dag H FÅ TIMER FØR FESTEN!!!!! Noget af en overraskelse for os andre! Så der gik Lea altså glip af et vaskeægte surpriseparty.
Men Lea, du er for sej! Må Gud velsigne hvert eneste sekund i Sudan det næste år!
Vi ses!!!!!!!!!

(Det er Lea med blå bluse og lyst hår.)

Bridget Jones???

En veninde roste min blog og sagde: "Det er sådan lidt Bridget Jones-agtigt". Har gået og spekuleret over, om jeg skal tage det som en ros eller det modsatte. Men eftersom jeg elsker Bridget i al hendes utilstrækkelighed, tror jeg bare, at jeg tager det som en ros ;-)

6 års fødselsdag

Så blev det endnu engang min lillesøster Miriams fødselsdag. 6 år! Så er man en stor pige, fik vi at vide mange gange! Far, Hanna og de to små (alias Miriam og Marcus) var på campingtur, men det lykkes at samle 5 ud af os 6 søskende til en lille fest.
Her på billedet ser I Jacob, Marcus, Miriam, mig selv og en del ballondyr. (Har I bemærket, at næsten alle billeder fra august måned inkluderer ballondyr? Lidt foruroligende.)

Verdens dårligste scoretrick...

Med fare for aldrig at blive gift vover jeg alligevel pelsen og røber, hvad jeg har brugt min tirsdag aften på: Jeg har selv repereret mit køkkengulv!
Herunder ses et billede før og efter.
Og jeg er superstolt, og må derfor delagtiggøre verden i det!
Men for at sikre mig, at en fremtidig potentiel ægtefælle, der en gang ved et uheld kommer til at læse denne blogpost ikke bliver skræmt helt væk, må jeg hellere understrege, at jeg absolut ikke er en handy-woman. Og for at bevise det, følger her en liste over ting, jeg IKKE kan:

Jeg kan ikke bore huller i væggen.
Jeg kan ikke hænge hylder op.
Jeg kan ikke fikse min vandhane, når den begynder at sprøjte i alle retninger (det sker ca. hvert halve år)
Jeg kan ikke lappe cykel.
Jeg kan faktisk slet ikke reperere noget som helst på min cykel.
Jeg kan ikke fixe min computer.
Jeg kan ikke skifte olie på en bil eller finde ud af noget som helst andet med biler.
Jeg kan ikke høvle mine dørkarme til, så dørene lukker ordentligt. (Og så hedder det i øvrigt ikke dørkarme men gerigter, påstår min far.)
Jeg kan ikke ordne el-installationerne.
Jeg er helst fri for at samle IKEA-møbler.

Så kære fremtidige ægtemand: Du må gerne være lidt macho. Bare du er det på den selvværdsagtig måde.

Og indtil da må min hyldest gå til far, Jacob, Martin, Karsten M, Benjamin (og Abdul fra den lokale cykelhandler), som indtil videre har hjulpet mig i mange af de ovennævnte situationer på en meget selvværdsagtig måde.

P.s. I al fortrolighed kan jeg fortælle, at det faktisk var en mand, der ødelagde gulvet...

Ventetid

Flere har spurgt, om jeg allerede er blevet opereret, og derfor vil jeg lige fortælle, at der i dag tirsdag er præcis to uger til operationen. Altså tirsdag d. 22/8. Det var lidt skuffende, at den blev flyttet så langt ud i "fremtiden", men til gengæld har livet lært mig (lyder det ikke klogt?), at ventetid ofte er den mest givende tid - vel at mærke set i bakspejlet.

Engelsk, tysk og polsk

Som nogle måske ved, så skrev jeg sidste år en manual på engelsk om at holde børneklubber. Denne manual bliver brugt, når jeg underviser i Schweiz. Igår fik jeg imidlertid en mail om, at den er ved at blive oversat til tysk også, og den er vist også blevet oversat til polsk. Det er da meget sjovt, at ens arbejde kan bruges i flere lande.

Da jeg ikke har noget billede af manualen, sætter jeg her i stedet et billede fra TTC af Andrea (fra Færøerne) og jeg, som stolte fremviser vores første ballonflyvere, der ikke sprang under konstruktionen. For at lave propellen, skal man nemlig bruge den såkaldte tulipanvridning, og den resulterer ofte i smadrede balloner.

Jeg synes bare, at det er sjovt at have et job, hvor man både sidder med næsen begravet i computeren for at lave en manual, der bliver oversat til flere sprog, men også sidder med fingrene begravet i balloner for at kunne glæde en masse børn på et mere overfladisk niveau.

5 års fødselsdag

Sidste aften på TTC var ret rørende, da min festglade veninde Buholo kom forbi i al hemmelighed og arrangerede 5 års fødselsdagsfest for TTC. Tak til Buholo og til alle de dejlige teenagere, som de sidste fem år har inspireret Maj og jeg til at føre vores visioner og drømme ud i livet!

Mens villighedens sko tørrer...

Paulus skriver: "Tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium."
Med hensyn til dette års Teens To Children (TTC) burde jeg nok også have taget gummistøvlerne med!
Så mens mine sko hænger til tørre nede i gården, vil jeg fortælle om en anderledes men spændende TTC-uge.

(Har en masse billeder, som ikke vil uploades i øjeblikket... De kommer på så hurtigt som muligt!)
( 7/8: Har prøvet og prøvet. Mystisk. Kan ikke få billederne på. I må undervære dem!)

Efter nogle dage, hvor teenagerne bliver trænet i dukketeatre, bibelhistorier m.m. er vi klar til at tage ud.
Majs team skal til Helsingør og Kokkedal på et "klassisk" TTC-outreach med rundbold og børnemøder. Mit og Andreas team skal have Strandsjov på en strand i Humlebæk med aktivitetsbaner og børnemøder.
Men efter en lang sommer med masser af sol, bliver de næste dage fyldt af regn, kulde og blæst.
Mit team bliver ret desillusionerede. Jeg tror, at de føler, at deres knokleri ikke står mål med frugten. Og det gør måske heller ikke sagen bedre, da de hører om, hvor stor en succes det andet team har med masser af børn til deres børnemøder.

Vi sætter os derfor en dag og lovsynger og spørger hver især Gud om, hvad hans plan er, og nu kommer det fantastiske: Gud taler helt klart til HVERT ENESTE team-medlem om, at han har en plan med, at vi skal være på stranden i denne uge. Det vil blive hårdt, men for Gud tæller selv et enkelt barn, der får lov til at høre om ham.
Alle får nyt mod, og vi tager på stranden med glæde de næste dage. En gang er det tørvejr og solen titter frem, og nogle få børn når at prøve at vores aktiviteter, førend regnen sætter ind igen. Men de allerfleste timer på stranden bliver brugt på det nærliggende pigetoilet i ly for regnen. Men teamet holder fast i, at Gud har en plan, og at han har bedt os om at være på stranden. Jeg synes, at de er coole! De er mellem 12 og 15 år, og de udholder regn, våde sko og stanken på et offentligt toilet.
Den næstsidste aften sidder jeg og taler med min kusine Kathrine, som er kommet forbi for at lave pizza til os. Jeg fortæller om, hvad Gud har talt om, og hvordan det føles at have "lokket" mit team ud i dette van(d)vittige projekt. Kathrine sætter ord på det, jeg også føler - nemlig, at måske ønskede Gud at lære disse piger noget vigtigere end, hvordan man evangeliserer. Måske ønskede han at lære disse piger (og os andre...) at være trofaste overfor ham, ligemeget hvordan alt andet ser ud. Kathrine siger: "Jeg ville ønske, at jeg selv havde lært det i den alder!"

Og så kommer sidste dags outreach.
Og solen skinner!
Og der er masser af børn!
Og positive forældre!
Og et vellykket børnemøde.

En af teenagerne, Maia, får også den oplevelse at sætte sig med tre børn og dele evangeliet med dem, og den ene af pigerne er rigtig, rigtig interesseret! Bagefter siger Maia: "Jeg har virkelig lært meget denne uge. Jeg har lært, at man skal stole på Gud - også når det ser helt håbløst ud. Selv når alt ser sort ud, vil han vende det på et tidspunkt - før eller senere - hvis bare man holder ud. Det gælder ikke kun Strandsjov - det gælder hele livet. Nu har jeg fået den "belønning", jeg gerne ville have. Nu må det gerne begynde at regne igen!"

Og det gjorde det så en time efter! Og vi løb tilbage på pigetoilettet!

Viggo, Molly, Maj og jeg er klar!

Indbydelserne er printet
Dukketeatrene er skrevet
Vandpistolerne er indkøbt
Bibelhistorierne er forberedt
Køkkenhjælperne er fundet
Pep-talken er timet og tilrettelagt

Nu er der kun tilbage at vente.
Til lørdag kl 13, hvor startskuddet går til denne sommers Teens To Children.
I år endda med special Beach-outreach udover vores normale rundbold-outreach!

Vi blir 8 teenagere, 5 voksne og en masse dukker. Desværre er dukken Søren Slange forsvundet, men vi håber, at han dukker op, inden vores historie om Adam og Eva går i luften på tirsdag , for der spiller han en desværre vigtig rolle...

Anyway: Maj og jeg vil sætte rigtig stor pris på forbøn for en god teen-træning (lørdag-mandag) og 4 fede outreach-dage (tirsdag-fredag). Vi slutter igen næste lørdag.
Vi håber, at mange børn må høre om vores fantastiske, kærlige, tilgivende Gud.
Vi håber, at teenagerne virkelig vil blive udfordret til at gøre en forskel i deres verden.
Vi håber, at Gud vil passe godt på os alle sammen.
Og vi håber virkelig, virkelig, virkelig på solskinsvejr!!!!!!!!

P.s. Og personligt håber jeg også at vinde i Zug um Zug ;-)

Helt fantastisk mange dejlige mennesker

Tænk, hvor priviligeret, man kan være.
Jeg som nærmest troede, at alle jeg kendte, var på konference (Missionsforbundet) eller camp (Vineyard) i denne uge, og så møder jeg bare det ene fantastiske menneske efter det andet:

Mandag
Minnie og Henry (fik en god snak om livet, EB og Calvin/Luther i særdeleshed)
Eva (fik en god snak om Calvin/Luther, EB og livet i særdeleshed)

Tirsdag
Karsten (fik Paradis-is med havudsigt og bank i Zug um Zug)

Onsdag
Fire dejlige piger fra Børneklubben
Morbrødrene John og Eivind (fik en opdatering på countrymusikkens fremmarch? i Danmark og det danske sprogs tilbagegang?)
Kristian (alias min barndoms glade julegris)
Heidi og Jacob (personificeret omsorgsfuldhed)
Sofia (næsten 1 år allerede!)
Mormor (næsten 88 år...)
Tanterne Kirsten og Else (personificeret opofrelse)
Veronika (personificeret svensker og dét er også et kompliment!)

Torsdag
Anna (personificeret veninde)
Veronika (Annas datter, der nu kan sige både is, traktor, mad og mor)
Maria (hjælp med sjove idéer til Strandkampagne i næste uge)

Over and out

Så er undervisningen i Schweiz færdig. Det er altid sørgeligt. Jeg når lige at lære kursisterne at kende og så.... er det tid til at tage hjem. Heldigvis møder jeg jo nogle af dem i ny og næ ved forskellige anledninger. Jeg underviser et fag, der hedder "Børneklub", og det er fantastisk at få lov til at fortælle om, hvordan man kan undervise børn i en klub uge efter uge, så de virkelig får lært meget om Gud og møder hans kærlighed gennem os. En kursist fra Litaun fortalte, at hun var kommet til Schweiz rigtig modløs pga hendes børneklub, men efter at have fået mere undervisning om at have børneklub havde hun fået nyt gå-på-mod. Hun skrev til mig: "Mange tak for din glade undervisning. Den opmuntrede mig rent personligt og inspirerede mig til at fortsætte med at undervise børn. Tak."
Det er altid dejligt at få at vide, at andre kan bruge det, man giver.
Billedet herover er taget igår fredag, da tre af os lærere på Kilchzimmer flyttede undervisningen udendørs.
I øvrigt går det bedre med min mavekatar, selv om jeg stadig er på skånekost. Så tak til jer, der har bedt for mig.

Suzanne - you made it to my blog!!

Her står jeg sammen med min veninde Suzanne fra Schweiz, som er sekretær for EB's europæiske leder. Hun har været meget fortørnet over at have været sammen med mig i to uger UDEN at komme på min blog. Som hun sagde: "Allen var i Danmark én dag og kom på bloggen. Hvad skal der dog til, for at jeg kommer på?" Jeg lovede hende, at hvis hun kommer til Danmark én dag, så vil hun også komme på bloggen, men for at bevare venskabet med hende, fik jeg taget dette billede igår aftes, da jeg blev den lykkelige ejer af et tysk spil, der hedder Zug um Zug. Håber, at jeg kan få spillet det en masse på Teens To Children, som starter om en uge.

Gud har styr på alt!

Som mange af jer nok ved, skal jeg opereres i august men kender ikke datoen endnu, da jeg først skal til forundersøgelse. Imidlertid var forundersøgelsen blevet lagt midt i Teens To Children i uge 31, og det var jo meget uheldigt. Den kunne ikke rykkes, men jeg fik dog lov til at ringe, når tiden nærmede sig for at høre, om de skulle have fået et afbud i uge 30. Som sagt så gjort. Damen i tidsbestillingen svarede: "Nej..... jeg.... har.... ikke... nogle..... tider.... i.... uge.... Jo, hov, det har jeg. Kan du komme på mandag?" Ja det kan jeg! Og det betyder faktisk også, at jeg bliver opereret en uge tidligere end forventet, hvilket også er rigtig godt, fordi jeg skal være frisk hurtigst muligt for at forbedere BørneMedarbejderKonference i Odense i september med 500 deltagere. Jo, Gud har styr på alt!

Schweiz

Hvis I tror, at I har det varmt i Danmark, så skulle I være i Schweiz! I morgen forventer vi 33 grader. Jeg elsker varme og sol, så det er OK med mig.
Jeg elsker også at undervise, så her har jeg det jo som en fisk i vandet. I år er der 13 elever i den engelske klasse (og derudover har vi også en fransk og en polsk klasse). I sidste uge knoklede jeg virkelig hårdt, men denne uge er mere afslappende. I morgen har eleverne en mundtlig prøve i mit fag. De skal undervise om mission eller bøn til en gruppe børn (det er os voksne, der er børnene...)
Desværre har jeg noget mavekatar, som plager mig, så hvis I har en bøn til overs, må I meget gerne bede for det! Er blevet sat på streng diæt af Valerie, som leder centeret her og derudover er sygeplejerske.
I weekenden tog jeg sammen med nogle af mine kolleger på en lille bjergtur til "The Rock", hvor vi grillede og hyggede os. Billedet af Kilchzimmer er taget deroppefra.
Det andet billede er taget fra mit vindue i solnedgangen.

Gud ved alt!

Ja, det ved vi selvfølgelig godt, men nogle gange er det fedt, at mærke ”live”. Hver sommer er jeg i Schweiz to uger for at undervise på vores europæiske ledertræningsskole, Kilchzimmer, men i år faldt dette sammen med vores børnelejr. Jeg bad over det og følte virkelig, at jeg skulle komme alligevel. Derfor fik vi planlagt lejren sådan, at jeg kun behøvede at være med de første tre dage og bagefter kunne tage til Schweiz. Da jeg ankommer på Kilchzimmer, får jeg at vide, at en af de andre lærere er nødt til at tage til USA dagen efter, da hendes far er død, og derfor er vores timer blevet rykket rundt. Og hvis jeg ikke havde haft mulighed for at være her allerede nu, ville det have været forfærdeligt at skulle dække alle timerne med de få lærere, der er tilbage. Gud ved alt. Han har styr på det hele.

Børnelejr rocks!

Børnelejr er himmel på jord! Sådan er det bare.
Tøj, der lugter af bål.
Børn, der synger mine ynglingssange for fuld hals.
At sidde på Pontonbroen med fødderne i Roskilde Fjord og være taknemmelig for, at man ikke behøver at stå på bunden.
Bønnestunder med Maj kl. 06.45 på badebroen og kl. 01.30 på gårdspladsen.
At lave skattejagt sammen med de små piger til Simones fødselsdag.
At opdage en deltager, der render rundt kl. 01.30 mellem træerne og få en rigtig god snak om livet med ham.
At sidde indenfor og se børn, der står udenfor i silende regnvejr og spiller stangtennis.
At trøste en pige med hjemve.
At ligge vågen og lytte til en andens højlydte snorken.
At se helt kirkefremmede børn sidde med åben mund og lytte til Guds ord.
At få masser af kram fra de dejlige piger fra Humlebæk!
At se alle de fantastiske ledere gøre deres bedste for børnene.

En af de smukkeste oplevelser

Der var kun gået få timer af børnelejren, førend intrigerne på sovesal 3 fik alle alarmklokker til at ringe hos Maj og jeg. Hurtigt fik vi samlet de fire piger, som var centrum i intrigerne og havde taget gamle konflikter med på lejr. Vi sludrede lidt med dem og appelerede til at vælge at glemme fortiden og få en god lejr. Hertil udbrød en pige henvendt til en anden pige: "Jeg vil gerne sige undskyld til dig for at have bagtalt dig. Og så vil jeg gerne invitere dig til vores vandmelon-fest." Den anden pige blev virkelig glad for dette, og det hele udløste en strøm af undskyldninger og helt klare linier. Jeg var rørt (næsten til tårer). Ja, hvis bare verdenslederne ville tage lidt ved lære af den første pige!

Bønnesvar i en sen aftentime

Idag skal vi på lejr! Jubiii! Igår kl 21 ringede en af mine dejlige piger fra børneklubben og sagde, at hun var blevet syg og ikke kunne komme på lejr. Og jeg vidste, at hun havde glædet sig så meget til lejren, at hendes forældre havde været nødt til at ændre ferie for at hun kunne komme med. Såååå... Maj og jeg var enige om, at det var vi nødt til at lægge i Guds hænder. Som sagt, så gjort, og kl 23.20 ringede pigen igen og sagde, at nu var hun blevet så rask, at hun kunne komme med. Fantastisk!

Allen på besøg

Midt i en masse lejrforberedelser kom Allen (til højre) pludselig forbi Danmark et døgns tid sammen med sin ven, Brian. Allen er min tidligere kollega, som har været tilbage i USA nogle år og færdiggjort uddannelse m.m. "Men det er skønt at være tilbage i Danmark", fortalte han mig. Håber, at se dig igen på missionsmarken her i Europa igen, Allen. Jo flere jo bedre!

Alt blev pludselig tåget

Det har nok egentlig været lidt af et forvirret halvår. For nogle gange må man bare stoppe op og finde ud af, hvor man egentlig er på vej hen.
Har skrevet et lille digt, som opsummerer følelsen af det sidste halve år og af hvordan jeg har det nu.

Alt blev pludselig tåget
Alt blev pludselig tåget
Og jeg satte farten ned
I frygt for at støde panden mod en mur
Alt for længe gik jeg rundt
Med hænderne beskyttende foran mig
Små forsigtige skridt i alle retninger
Mere forvirring
Mere tåge

Indtil Du lagde hånden på min skulder
Og fik mig til at se op
Se længere frem
Derude
Langt væk
Gennem tågen
Kan jeg skimte lys
Et lille lys

Jeg snubler, jeg slår mig, jeg rejser mig op, jeg går og snubler igen
Men jeg kommer fremad
Jeg er ikke på vej mod muren
Der er jo lys
Der er retning
Der er mål

Du er mit lys
Du er min retning
Du er mit mål

Mine Humlebæk-piger

Var et smut på teenagelejr i dag og mødte fire af mine tidligere børneklubbørn fra Humlebæk. To af pigerne er flyttet fra byen og fortalte mig, at de er begyndt at komme fast i den teen-klub, jeg fandt til dem i den nye by. Sikke en glæde.
De to andre piger vil hjælpe mig med børneklubben næste år. For som en af dem sagde: "Vi må blive børnenes forbilleder, så vi kan lære dem, at de skal stoppe med at mobbe!"
Bed gerne for disse dejlige piger, at de må blive ved med at have kristne venner og kristne aktiviteter i disse teenageår og resten af livet.

SMUK?

Træder ind ad døren på arbejdet en time for sent med alt for lidt søvn, ingen make-up og håret samlet i en hurtig hestehale, hvortil min far i spontan glæde udbryder: "Hvor er du dog smuk i dag! Hvad HAR du dog gjort?" Og han mente det...

Velkommen!

Snart - ja meget snart, så får jeg forhåbentlig denne blog op at køre. I mellemtiden - bare vent tålmodigt.
Dorthe