Verdens dårligste scoretrick...

Med fare for aldrig at blive gift vover jeg alligevel pelsen og røber, hvad jeg har brugt min tirsdag aften på: Jeg har selv repereret mit køkkengulv!
Herunder ses et billede før og efter.
Og jeg er superstolt, og må derfor delagtiggøre verden i det!
Men for at sikre mig, at en fremtidig potentiel ægtefælle, der en gang ved et uheld kommer til at læse denne blogpost ikke bliver skræmt helt væk, må jeg hellere understrege, at jeg absolut ikke er en handy-woman. Og for at bevise det, følger her en liste over ting, jeg IKKE kan:

Jeg kan ikke bore huller i væggen.
Jeg kan ikke hænge hylder op.
Jeg kan ikke fikse min vandhane, når den begynder at sprøjte i alle retninger (det sker ca. hvert halve år)
Jeg kan ikke lappe cykel.
Jeg kan faktisk slet ikke reperere noget som helst på min cykel.
Jeg kan ikke fixe min computer.
Jeg kan ikke skifte olie på en bil eller finde ud af noget som helst andet med biler.
Jeg kan ikke høvle mine dørkarme til, så dørene lukker ordentligt. (Og så hedder det i øvrigt ikke dørkarme men gerigter, påstår min far.)
Jeg kan ikke ordne el-installationerne.
Jeg er helst fri for at samle IKEA-møbler.

Så kære fremtidige ægtemand: Du må gerne være lidt macho. Bare du er det på den selvværdsagtig måde.

Og indtil da må min hyldest gå til far, Jacob, Martin, Karsten M, Benjamin (og Abdul fra den lokale cykelhandler), som indtil videre har hjulpet mig i mange af de ovennævnte situationer på en meget selvværdsagtig måde.

P.s. I al fortrolighed kan jeg fortælle, at det faktisk var en mand, der ødelagde gulvet...