Farvel og goddag - Goodbye and hello

Tirsdag morgen siger vi farvel til Birgit fra Danmark, som har hjulpet i seks uger her i køkkenet. Det har været dejligt med dansk selskab – og med frikadeller og leverpostej. Vi har haft mange hyggestunder sammen, tak for det, Birgit!!!

Vi har ofte brug for frivillig hjælp i kortere eller længere tid i køkken, hus og have, så skulle du have lyst til et gratis ophold i Schweiz, så kontakt mig gerne. Næste gang, der er brug for hjælp er i januar og februar, hvor vi holder forskellige kurser for at videreuddanne vores medarbejdere.

Men samtidig med at sige farvel til Birgit, har det også været tid til at sige goddag til 34 nye kursister, som skal være her de næste tre måneder. De kommer fra 14 forskellige lande og allerede nu ser det ud til, at de kommer til at råhygge sig med hinanden (når de altså ikke har travlt med at studere…)

(En lille afskedsfest for Birgit med en del af mine kolleger

- A little farewell party for Birgit with a good part of my colleagues)

Og så endnu en hyggefarvelaften med dem, Birgit har arbejdet mest sammen med. Ligner de ikke en gruppe 16-årige tøser??

And then another little farewellgettogether for those Birgit has worked the most with. Do they not look like a group of 16 years old girls??)

(Velkomstgudstjeneste for de nye elever. Her introduceres nogle af dem.

- Opening service for the new students. Here some of them are being introduced.)

Tuesdag morning it is time to say goodbye to Birgit who has been here as a volunteer for six weeks in the kitchen. It has been wonderful with some Danish company and with Danish meatballs and liverpâte. We have had many nice times together, so thank you very much, Birgit.

We often need volunteers for shorter or longer period of time in our kitchen, house or garden so should you feel the urge to a free stay in Switzerland, you are always welcome to contact me. Next time we need help is in January and February where we have some courses to further the training of some of our existing workers.

But as well as saying goodbye to Birgit, it has also been time to say hello to a whole new group of students. 34 students from 14 countries arrived this weekend. Already now they seem to be a really cheerful group with a good working attitude. So I think they will have a wonderful time here and I look forward to getting to know them.

Afslutning - Graduation

I fredags afsluttede vi vores sommerkursus med uddeling af diplomer. Jeg stavrede ned til spisning, gik så tilbage til vores lejlighed og slappede af, og kom senere tilbage til festen for at uddele selveste diplomerne (et af privilegierne ved at være leder).

På lørdag kommer næste hold, som skal være her i tre måneder. Vi får 32 kursister ser det ud til, så lige nu har alle (undtagen mig, der stadig er sygemeldt) travlt med at kopiere, gøre rent, lave lister m.m.m.

Last Friday we ended our summer Institute with a Graduation dinner and handing out of diplomas. I came down for the dinner, then went back to our apartment to rest, then back later to hand out the diplomas (one of the priviledges of being in charge of the Education Department).

This Saturday a new Institute begins. It lasts three months. We will have 32 students so right now everyone (except me who are still recovering after the operation) are busy copying, cleaning, planning, making lists etc. etc. etc.

Langenbrucks lykkeligste pige - The luckiest girl in Langenbruck

Så er jeg vel hjemme efter operationen, som gik godt. Det har selvfølgelig været en hård omgang; men alt taget i betragtning kan jeg kun prise Gud for forløbet.

Et ”lille” drama måtte jeg dog også lægge krop og tanker til: Under operationen fandt kirurgen noget, som ikke så godt ud og skulle undersøges nærmere. Der blev taget mange prøver, og så var det bare at vente og vente og vente. Og bede og bede og bede. Og tænke og tænke og tænke. Du kan måske fornemme min proces, hvis du læser digtet i sidste blogpost. I går kom svaret så, at jeg ikke har kræft. Det var virkelig en lettelse. Tak Gud.

Midt i det hele har det været fantastisk at føle sig elsket og husket. Jeg fik masser af besøg og masser af kort, SMS’er, et par pakker osv.
Nu ligger der så yderligere 3-5 ugers rekreation. Hvem ved – måske en af dem bliver i Danmark? Men har du en bøn til overs, må du gerne bede for min allergi. Den er gået lidt amok og det er ikke så fedt at nyse med et langt, dybt sår.

Now I am home again after the operation which went well. It has off course been a tough week but all in all I can really praise God for it all.

A “small” drama got in included in the process too: During the operation the surgeon found some suspicious stuff that needed to be tested. He decided to test a bunch of things inside me (don’t know how to write this in English, sorry). And then all there was to do was waiting and waiting and waiting. And praying and praying and praying. And thinking and thinking and thinking. If you read the poem in my previous blogpost you might sense some of my feelings.
Yesterday the test results came back and I don’t have cancer. What a relief! Thank you, God!

In the midst of it all it has been fantastic to feel loved and remembered. I got many visits and lots of cards, messages, books, a few parcels etc.

Ahead of me is 3-5 weeks of recovery. I am considering spending one of them in Denmark. But if you have a spare prayer, please pray for my allergy which is a bit out of control and it hurts a lot in my wound to sneeze.

Ventetid - Waiting

Lysene i Basel tændes ét for ét
Byens larm stiger langsomt
En fugl begynder en stille sang
Det er ved at være morgen i Basel

Luften er frisk og kold
Det gamle træ foran mit vindue
har fået flere gyldne blade i nattens løb
Det er ved at være efterår i Basel

Og hvad med mig?
Jeg ligger i den hvide seng
Og ved ikke, om det er morgen eller efterår

Så jeg vil synge min stille sang
Mens jeg tæller mine gyldne blade

15.09.2008

The lights in Basel are switched on one by one.
The noice of the city is slowly raising
A bird begins a quiet song
It is almost morning in Basel

The air is brisk and cold
The old oak in front of my window
Has gotten many more golden leaves since yesterday
Is is almost autumn in Basel

And what about me?
I am lying in the white bed
Without knowing if it is morning or autumn

So I sing my quiet song
While I count my golden leaves

Taknemmelig - Thankful

En mærkelig følelse har sneget sig ind over mig: Taknemmelighed. Jeg føler mig taknemmelig over, at jeg kan blive opereret. Igår havde jeg mange smerter, og så slog det mig for alvor, hvor heldig jeg er, at om blot 11 dage, så er årsagen til smerterne væk. Havde jeg levet for 100 år siden, så kunne man nok ikke gøre noget.
Og så føler jeg mig taknemmelig for, at jeg har fået sådan en dygtig kirurg. Han er bare så opmuntrende og har så meget psykologisk indsigt. Han ved lige, hvad han skal sige på det ethvert tidspunkt. Det er en noget anden oplevelse, end den jeg havde i Danmark for to år siden, hvor kirugen næsten satte en ære i at skræmme mig fra vid og sans.
Derudover føler jeg mig taknemmelig over, at efter at der har været en del bøvl med min forsikring, fordi jeg er så ny i Schweiz, så var der ansat på mit hopital, som spurgte, om hun skulle forsøge at ordne det hele for mig. Det havde bare været alt for overvældende for mig at klare selv på tysk.
Sidst men ikke mindst føler jeg mig overvældet over at jeg kender så mange mennesker, som sender mig opmuntrende emails.
Der er meget at være taknemmelig over.

A strange feeling has filled me... Thankfulness. I am so thankful that I can actually get an operation. Yesterday I had so much pain and it is so good to know that in 11 days the source of the pain will be gone. Had I lived maybe only 100 years ago that would probably not had been an option.
And then I feel extremely thankful for my surgeon. He is really good and he has a lot of psycological insights and knows exactly what to say in any situation. It is a completely different experience than my operation two years ago where I was terrified beyond reason.
I am also so thankful for the fact that realising that I have problems with my insurance because I am so new in Switzerland that some person at my hopital asked if I wanted her to take over and do her bst to solve it. What a wonderful person! It would have been way too overwhelming for me to have to do this myself in German!
And last but not least I am happy to know so many wonderful persons that has send me tons of encouraging emails.
There is a lot to be thankful about.