Mens villighedens sko tørrer...

Paulus skriver: "Tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium."
Med hensyn til dette års Teens To Children (TTC) burde jeg nok også have taget gummistøvlerne med!
Så mens mine sko hænger til tørre nede i gården, vil jeg fortælle om en anderledes men spændende TTC-uge.

(Har en masse billeder, som ikke vil uploades i øjeblikket... De kommer på så hurtigt som muligt!)
( 7/8: Har prøvet og prøvet. Mystisk. Kan ikke få billederne på. I må undervære dem!)

Efter nogle dage, hvor teenagerne bliver trænet i dukketeatre, bibelhistorier m.m. er vi klar til at tage ud.
Majs team skal til Helsingør og Kokkedal på et "klassisk" TTC-outreach med rundbold og børnemøder. Mit og Andreas team skal have Strandsjov på en strand i Humlebæk med aktivitetsbaner og børnemøder.
Men efter en lang sommer med masser af sol, bliver de næste dage fyldt af regn, kulde og blæst.
Mit team bliver ret desillusionerede. Jeg tror, at de føler, at deres knokleri ikke står mål med frugten. Og det gør måske heller ikke sagen bedre, da de hører om, hvor stor en succes det andet team har med masser af børn til deres børnemøder.

Vi sætter os derfor en dag og lovsynger og spørger hver især Gud om, hvad hans plan er, og nu kommer det fantastiske: Gud taler helt klart til HVERT ENESTE team-medlem om, at han har en plan med, at vi skal være på stranden i denne uge. Det vil blive hårdt, men for Gud tæller selv et enkelt barn, der får lov til at høre om ham.
Alle får nyt mod, og vi tager på stranden med glæde de næste dage. En gang er det tørvejr og solen titter frem, og nogle få børn når at prøve at vores aktiviteter, førend regnen sætter ind igen. Men de allerfleste timer på stranden bliver brugt på det nærliggende pigetoilet i ly for regnen. Men teamet holder fast i, at Gud har en plan, og at han har bedt os om at være på stranden. Jeg synes, at de er coole! De er mellem 12 og 15 år, og de udholder regn, våde sko og stanken på et offentligt toilet.
Den næstsidste aften sidder jeg og taler med min kusine Kathrine, som er kommet forbi for at lave pizza til os. Jeg fortæller om, hvad Gud har talt om, og hvordan det føles at have "lokket" mit team ud i dette van(d)vittige projekt. Kathrine sætter ord på det, jeg også føler - nemlig, at måske ønskede Gud at lære disse piger noget vigtigere end, hvordan man evangeliserer. Måske ønskede han at lære disse piger (og os andre...) at være trofaste overfor ham, ligemeget hvordan alt andet ser ud. Kathrine siger: "Jeg ville ønske, at jeg selv havde lært det i den alder!"

Og så kommer sidste dags outreach.
Og solen skinner!
Og der er masser af børn!
Og positive forældre!
Og et vellykket børnemøde.

En af teenagerne, Maia, får også den oplevelse at sætte sig med tre børn og dele evangeliet med dem, og den ene af pigerne er rigtig, rigtig interesseret! Bagefter siger Maia: "Jeg har virkelig lært meget denne uge. Jeg har lært, at man skal stole på Gud - også når det ser helt håbløst ud. Selv når alt ser sort ud, vil han vende det på et tidspunkt - før eller senere - hvis bare man holder ud. Det gælder ikke kun Strandsjov - det gælder hele livet. Nu har jeg fået den "belønning", jeg gerne ville have. Nu må det gerne begynde at regne igen!"

Og det gjorde det så en time efter! Og vi løb tilbage på pigetoilettet!