Alt blev pludselig tåget

Det har nok egentlig været lidt af et forvirret halvår. For nogle gange må man bare stoppe op og finde ud af, hvor man egentlig er på vej hen.
Har skrevet et lille digt, som opsummerer følelsen af det sidste halve år og af hvordan jeg har det nu.

Alt blev pludselig tåget
Alt blev pludselig tåget
Og jeg satte farten ned
I frygt for at støde panden mod en mur
Alt for længe gik jeg rundt
Med hænderne beskyttende foran mig
Små forsigtige skridt i alle retninger
Mere forvirring
Mere tåge

Indtil Du lagde hånden på min skulder
Og fik mig til at se op
Se længere frem
Derude
Langt væk
Gennem tågen
Kan jeg skimte lys
Et lille lys

Jeg snubler, jeg slår mig, jeg rejser mig op, jeg går og snubler igen
Men jeg kommer fremad
Jeg er ikke på vej mod muren
Der er jo lys
Der er retning
Der er mål

Du er mit lys
Du er min retning
Du er mit mål