De sidste dage har jeg gået og tænkt over, hvor nemt det har været at leve det (næsten) perfekte kristenliv, mens jeg har været sygemeldt efter operation. Der har været masser af tid til bøn og bibellæsning. Desuden har det været meget nemt at holde antal synder pr. dag nede på et minimum, fordi: Ingen travlhed hjælper vældigt til at tackle de fleste mellemmenneskelige situationer. Nok søvn er også en god faktor i denne sammenhæng. Ingen irriterende medpassagerer i S-toget er et hit og ingen S-toge i det hele taget gør livet endnu mere nemt at leve.
Men nu har jeg været til kontrol på hospitalet, og alt går efter planen, og jeg genoptager derfor snarest mit arbejde, og så kan jeg jo ligeså godt forudse, at det er slut med min helgenstatus. Nu må jeg ud i det pulserende liv (og de knapt så pulserende S-toge) igen. Men egentlig glæder jeg mig! Det har været en afveksling at leve et "eremit"-liv, men det er endnu bedre at være sammen med hele Guds skabning og lære, mens man forsøger at leve. Og leve, mens man forsøger at lære. Halleluja! Godt, at jeg kan trække på nåden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar