Guds stemme

Den sidste måneds tid har jeg egentlig gået og tænkt en del på en episode i forbindelse med min operation. En episode, som er kommet til at betyde rigtig meget for mig.

En måneds tid inden operation blev jeg nemlig indkaldt til en samtale, som virkelig rystede mig. Indtil dette punkt havde jeg hele tiden fået at vide, at alting så superfint ud, men til denne samtale blev der gjort meget ud af fokusere på alt det, der kunne gå galt. Dette rystede mig virkelig meget. Især fordi det stod i så stor kontrast til de øvrige samtaler, der har været i dette forløb. Jeg var derfor meget forvirret og helt ude af den.

Men da jeg om aftenen vendte mig til Gud i bøn og tårer, hørte jeg hans stemme meget tydeligt i mit indre. Gud sagde: "Der er INGEN, der kan skade dig!" Det var jo dejligt at høre. Og jeg brugte de næste uger på at lade denne sandhed synke dybt ind i mig.
Da det var sket, var der imidlertid noget, der sank om muligt endnu dybere ind i mig. Og det var ikke Guds ord i denne situation, men Guds stemme. For sådan som jeg tolkede det, så var Guds stemme i denne situation fyldt af autoritet og vrede. Tænk, at Gud havde været vred på mine vegne. Tænk, at han var forarget over, at nogle havde forsøgt at gøre mig urolig. Tænk, at Gud, der er skaberen af hele universet bekymrer sig om lille mig. Det er så stort, at jeg næsten ikke kan fatte det! Vi er ikke bare små tilfældige "myrer" i det store univers. Vi er højt skattede børn af Skaberen.

Jeg er dybt taknemmelig for, at min operation er gået godt på alle måder. Jeg er dybt taknemmlig over, at jeg stille og roligt får det bedre og genvinder mine kræfter. Men derudover, så er jeg også totalt taknemmelig og fascineret over at have mærket Guds stemme og at få lov til at være et af hans højt skattede børn.
Føler mig egentlig lidt forkælet!!!