tirsdag, oktober 28, 2008

Langs vejen gennem de sidste to måneder - On the road during the last two months

Nogle gange befinder man sig langt hjemmefra i ukendte omgivelser. Det tager noget tid, at indstille sig på, at nu er man her.

Sometimes you find yourself far from home and in unknown territory. It takes time to get accustomed to where you are.



Og så, når man endelig har fundet sig til rette og tror, at man skal til at suse derudad, bliver man pludselig nødt til at sætte farten ned.

When you finally begin to settle in and think that now it’s time to get going, you are suddenly forced to slow down.



Jeg havde jo længe ventet, at jeg måske lige skulle have et lille kirurgisk indgreb, der kunne klares over få dage, men som beskrevet i sidste nyhedsbrev, meldte der sig pludselig et uventet stop-signal. Jeg skulle igennem en større operation og måtte lave alle efterårets planer om. Der var kort tid til at indstille sig på det, men jeg oplevede virkelig, at Gud gav mig fred i det hele. Det var også utrolig dejligt at modtage mange opmuntrende e-mails og breve hjemmefra i den periode.

I had known for a long time that it would be necessary to undergo a small operation, with a few days off work, but as you read in my last news letter, an unexpected STOP sign appeared. The operation proved to be more serious than expected and all of my plans for the autumn had to be changed. There wasn’t much time to get used to the idea, but I really experienced the peace of God throughout. It was also so good getting many encouraging emails and letters during this time.



Operationen gik godt, men mens jeg lå og vågnede op, tog kursen alligevel en lidt anden drejning, end jeg havde forestillet mig. Lægen kom forbi og sagde, at han frygtede, at jeg måske havde kræft og derfor havde taget en masse prøver, som nu skulle testes. Hvor var jeg dog glad for, at min far var taget til Schweiz og kunne være sammen med mig de næste dage, hvor jeg både skulle komme mig ovenpå en operation og ligge i uvisheden og vente.

The operation went well, but as I lay recovering from the anaesthetic, the way took an unexpected turn. My doctor told me of his fears of possible cancer and that he had taken biopsies which now had to be tested. How grateful I was that my father had come to Switzerland and was with me in the following days, where I both had to recover from the operation and to struggle with the waiting and uncertainty as to the outcome of the tests.



Nogle gange føltes det, som om den ene sten efter den anden væltede ned over mig, og mange tanker gik tilbage til min mors sygdom og død for 11 år siden. Men samtidig oplevede jeg igen og igen at ligge trygt i min himmelske fars hånd.
Sometimes it felt as if one boulder after another crashed down over me as my thoughts constantly returned to my mother’s illness and death 11 years ago. At the same time, I experienced again and again the feeling of being held securely in my heavenly Father’s hand.



Heldigvis fik jeg endelig svar om, at alt var i orden. Sikke en lettelse!! Det tager faktisk noget tid at fatte og forstå dybden af sådan en dejlig besked.

Finally word came that all the tests were fine. What a relief!! It takes time to grasp and understand the full meaning of such a fantastic answer.


Og så var det bare at tage den med ro og lade kroppen genopbygge sig selv. Det har ikke altid været lige nemt – især ikke at ligge i et fremmed land og ingenting rigtig at kunne, men samtidig har Gud virkelig brugt tiden til noget godt. Man kan måske ligefrem sige, at mens kroppen blev genopbygget, var troen også under ombygning – eller opbygning, så den kunne styrkes og måske endda forbedres lidt. Samtidig var det nu også fantastisk at få breve, mails og pakker fra Danmark. Jeg fik vist nærmest 15 forskellige dameblade i de uger, og ingen af dem var ens! Faaantastisk!
Now it was time to simply take it easy and allow my body to recuperate and heal itself. That hasn’t been so easy – especially lying here in a foreign country, unable to do anything. But God has really used this time for something good. You might even say that while my body was being built up again so was my faith – being both strengthened and improved. At the same time, it was wonderful getting letters, mail and packages from Denmark and abroad. I think I got about 15 women’s magazines in those weeks, not one of which was the same! Fantaaaastic!


Nu har jeg været til det sidste check-up hos lægen og alt er i orden, så det er helt vildt dejligt. Selv om jeg endnu ikke er oppe på fulde omdrejninger endnu, kan jeg begynde at gasse lidt op og glæde mig til december, hvor jeg igen må løbe, hoppe og forhåbentlig også har fået lidt flere kræfter.
Tusind tak for al jeres støtte og opbakning. Den er altid vildt vigtig men de sidste måneder har den været om muligt endnu mere uvurderlig! Jeg sætter utrolig stor pris på jer alle!
I’ve just been to my final check up with the doctor and everything is fine, so that is completely brilliant. Even though I’m not up to full speed yet, I can begin to put my foot on the gas pedal again. I can’t wait until December, when I’m finally allowed to run and jump again and hopefully also have renewed energy levels.
Thank you so much for all your support which has always been important for me, but which, in these last months, has been invaluable. Your interest and support means so much to me!

7 kommentarer:

Charlene sagde ...

Hi Dorthe

I have been following your blog via Laura's blog. Praise God for your wonderful news! Now you just have to concentrate on building your strength up. Happy recuperating!

Anonym sagde ...

I just LOVE this blog. Dorthe - den er fantastisk opbygget. Med vejskilte og tekst der passer. Genialt!!! Håber du har haft en god dag idag ;-)
Kh Clara.

Laura sagde ...

Dorthe soooo good to hear you have been to your final check up and all is well. Before you know it you will running up and down those hills around Kilchzimmer!!

Thinking of you!!

HildeJoy sagde ...

Jeg bare digger dette innlegget. Bilder og ord i skjönn forening. Men så er du jo en dyktig kommunikator! Og så er det jo så bra at du begynner å komme til hektene igjen!

Kath sagde ...

Fantastisk lille billedserie der! Sidder med et meget meget stort smil på læberne (og er ikke et sekund i tvivl om, hvorfor jeg synes du er så skøn at være sammen med - det der er jo humor på et meget avanceret niveau ;-))

Ellie sagde ...

Wonderful news!

Dorthe sagde ...

Thank you everyone. I must admit that I really had fun making it too.