Jeg har spekuleret lidt over ar i den senere tid. Folk har altid en masse spændende historier, når man spørger dem, hvordan de fik deres ar.
Lige nu er mit ar efter operationen ved at hele. Når jeg kigger på det, tænker jeg med taknemmelighed på min kirurg. Da han så det gamle ar fra min operation for to år siden, så blev han vred på den tidligere kirurg. Det var nu heller ikke for kønt. Så under denne operation bestemte han sig for at skære det af og lave et nyt. Og her gik jeg rundt og troede, at ar er noget man har for livstid! Da jeg kun var delvist bedøvet under operationen, kunne jeg mærke, at han tog sig MEGET god tid til at sy mig sammen. Men historien slutter ikke der, for denne travle karrieremand har også taget sig tid til at ordinere mig et specielt dyrt plaster til tre måneder for at mit ar skal blive pænt som muligt (plasteret bliver betalt af min forsikring!). Og næste gang, jeg skal til check-up, vil han give mig en speciel creme, som plastikkirurger bruger for at få det optimalt pæne ar. Jeg tror, at han går mere op i mit ar, end jeg gør. Jeg tror, at jeg ender med at få et smukt ar. På en måde er jeg ligefrem stolt af det ar. Det fortæller en historie. En historie om Guds trofasthed, om den styrke man kan finde i ham og sammen med sine nærmeste til at gennemgå svære ting.
Mit ar får mig til at tænke på ar, der ikke er fysiske. Vi anklager tit Gud, når der sker noget dårligt i vores liv og spørger: ”Hvorfor, hvorfor?” Man får sjældent får et svar på det spørgsmål, og derfor spørger jeg i stedet ”Hvordan, hvordan… kommer jeg igennem dette?” For Gud har en plan. Han er også trist over, at livet efterlader os med sår, men han ønsker at de skal hele så smukt som muligt. Han vil gerne hjælpe os med det, men vi må følge hans råd. Han er den store kirurg. Og selv hvis et ar ikke er blevet så pænt, fordi det ikke har fået optimale vilkår, så kan han stadig rette op på det. Han kan gøre det smukt! Et grimt ar behøver ikke være et grimt ar for livstid! Der kan rettes op på det, hvis vi tør at lægge os i den store kirurgs hænder. Et ar kan komme til at vidne om Guds trofasthed og om den styrke, han kan give os til at gennemgå svære ting.
I have pondered a bit about scars lately. People always seem to have interesting stories, when you ask them how they got their scars.
At the moment my wound after the operation is healing and is becoming a scar. When I look at it, I think of my surgeon with thankfulness. When he saw my old scar from a previous operation, he got angry with my previous surgeon. I don’t blame him - it was not that pretty. So during this operation, he decided to cut it off and make a new one. And here I always thought a scar was a scar for life! During the operation I was only under partly anaesthetic so I could sense that he took a LOT of time to sew me together. But the story doesn’t end there because this successful surgeon has also taken the time and effort to ordinate a special expensive bandage for me for three months (paid by my insurance!). And at the next check-up he will give me a special lotion that is used by plastic surgeons to make sure that the scar becomes as pretty as possible. He almost cares more about my scar than I do and I think I will end up with a pretty scar. In one way I am even proud of this scar. It tells a story. A story of God’s faithfulness and the strength we can find in him and with our friends and families when we have to go through difficult stuff.
My scar also makes me think about scars that are not physical. We often accuse God when bad things happen and we ask him, “Why, why???” It is my experience that we don’t get the answer to that question very often. So instead I ask, “How, how… can I get through this?” Because God has a plan. He is oh so sad when life leaves us with ugly wounds, and he wants them to heal as beautiful as possible. He wants to help us with that process but we need to follow his advice. He is the big surgeon. And even if a scar does not heal so well, because it did not get a good treatment for one reason or the other, he can still fix it. He can make it beautiful. An ugly scar does not need to be ugly forever. It can be redone if we dare to go under surgery again. A scar can be a testimony of God’s faithfulness and the strength he gives us.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Du vise kvinde! Gode tanker - tak for dem ;-)
Send en kommentar