Kære computer - Dear PC

Kære computer
Du må virkelig undskylde, at jeg bare sådan har ladt dig i stikken i flere uger. Det har virkelige ikke noget med dig at gøre. Det er mig, der er noget i vejen med. Jeg ved, at det er en dårlig undskyldning, men jeg havde bare brug for at være mig selv. Ingen forpligtigelser, ingen ansvar. Men jeg har tænkt på dig mange gange. Jeg ved, at det måske var lidt tarveligt af mig at tage dig med helt fra Schweiz til Danmark og så bare lade dig sejle din egen sø i et hjørne af min fars kontor. Jeg havde slet ikke planlagt at det skulle gå sådan, det skete bare. Jeg mødte så mange mennesker, jeg ikke havde set så længe, og så ja... Ja, jeg håber, at du forstår. Det er jo ikke fordi jeg ikke havde lyst til at være sammen med dig, men helt ærlig, måske har vi brugt lige lovlig lang tid sammen de sidste måneder. Hver dag. Vi både arbejder sammen og deler en del fritid sammen også. Nogle gange kan man altså godt trænge til at se nogle andre.
Men du skal ikke være bekymret. Nu er jeg begyndt at savne dig. Du er en vigtig del af mit liv. Jeg kan vel knapt leve uden dig - også selv om du har fået et hak i det ene hjørne, er en smule overvægtig og dit indbyggede trådløse netværk er gået i stykker. Men jeg elsker dig! Du skal slet ikke bekymre mig. Jeg glæder mig til mange givende og lærerige stunder sammen igen.
Din - måske ikke forevigt - men ihvertfald 1-2 år mere -
Dorthe

My dear personal computer
I am so sorry that I have more or less forsaken you these past weeks. It really has nothing to do with you. It is me that there is something wrong with. I know it is a bad excuse but I really needed to be myself for awhile. No responsibilities.
But I have been thinking about you many times. Don't you doubt that! I know that it was unfair of me to bring you all the way from Switzerland to Denmark and then just leave you more or less by yourself in a corner of my dad's office. I did not plan things to develop like this - it just happened. I met a lot of people I haven't seen in a while and then yeahhh, I hope you understand. It's not that I don't want to be with you, but honestly - maybe we have spend a little too much time together these past months. Every day. We work together and we also share some of our spare time together. Sometimes that makes me want to see others, you know.
But don't you worry. I have started missing you. Well, probably I can hardly live without you -even if you have got a chip in one corner, are a bit overweight and that your build-in wireless network does not work anymore. But I love you. Don't you worry! I am looking forward to many more moments together.
Yours - maybe not forever but at least for another 1-2 years.
Dorthe