Forleden kiggede jeg på gamle fotos og fandt dette... Jeg har egentlig aldrig rigtig lagt mærke til billedet før, men nu kan jeg godt huske, at mine forældre syntes, at det var vanvittig morsomt.
Jeg er tre år gammel, og mine forældre er lige startet i Evangelisk Børnemission. Og her holder jeg altså min første børneklub helt alene. Se, hvor fint alle dukkerne lytter efter uden at lave ballade. Og læg mærke til, hvordan jeg pænt har stillet mig på siden af tavlen, så alle dukkerne virkelig kan få noget ud af de visuelle virkemidler, som jeg åbenbart bruger i store mængder.
Jo, jeg må trække på smilebåndet og spørge mig selv, om dette billede taler mest om arv, miljø, eller slet og ret om et godt gammeldags kald til mission. Jeg vil lade svaret svæve i vinden men bare sige, at jeg stadig er totalt hooked på børneklubber! Guds ord og hyggeligt fællesskab i en god blanding. Der er endnu ingen, der har kunnet overbevise mig om, at der findes en bedre måde at føre missionsbefalingen ud i virkelighed!
Some days ago I was looking at old pictures and came across this one. I really never took much notice of it before, but I do remember that my parents found it really amusing.
I am 3 years old and my parents have just joined Child Evangelism Fellowship full time. And here I am having my very own and very first Good News Club. Look, how well all my dolls are behaving. And how I have placed myself to the side of the board in order to give the dolls a good view of the multitudes of visual aids I have used.
I must laugh and wonder whether this is a sign of heredity or environment or plain simple a good old fashion calling for mission that we see on this picture. I don't have the answer but I must say that I am still totally hooked on Good News Clubs! The Word of God combined with a loving fellowship is a good mixture! So far no one has showed me a more effective way of living Matthew 28,18-20 than regular meetings for children!
1 kommentar:
Det er da helt vildt sødt og rigtig cool, det billede. Ja - og din fanskare opfører sig eksemplarisk:-) Jeg kan ikke huske, hvem det var der engang sagde til mig, at når man står deroppe foran og måske bliver en anelse nervøs over at kigge på alle de forventningsfulde ansigter, så skal man bare forestille sig, at det er kålhoveder. Din far kan sikkert huske, hvem der gav det gode råd. En dejlig fynsk dame.
Clara.
P.S. Håber trods alt at der er mere liv i din nuværende lytterflok :-)
Send en kommentar