Har lige haft den mest frygtindgydende oplevelse længe på jobbet. Jeg er helt alene på kontoret i dag, og pludselig hørte jeg lyde. Jeg gik rundt og undersøgte kontoret, men ingen svarede på mine "hallo?'er". Nå, men lydene fortsatte, og endelig opdagede jeg, at der havde sat sig et dyr fast i vores udsugning. Hmmm.... Jeg ringede til min far, der fik mig overbevist om, at det hverken var en rotte eller en mus, der sad fast men nok snarere en fugl. Skulle jeg redde den eller lade den sidde? Nu er jeg ikke ligefrem den helt store dyreelsker, så jeg havde mest lyst til at glemme alt om det dumme dyr og fortsætte med mit arbejde. med andre ord: Jeg var fyldt af frygt! Men så kom jeg i tanke om, at Bibelen jo taler om, at Gud lægger mærke til selv en spurv, der falder til jorden. Nu var denne jo ganske vist ikke faldet til jorden men ned i en udsugning, men alligevel.... min samvittighed vandt over min frygt, og så måtte jeg igang med redningsprojektet. Jeg skal skåne jer for lange beskrivelser af både min og fuglens hjertebanken. Jeg skal nøjes med at fortælle, at det faktisk viste sig at være en spurv - en gråspurv. Men en dum en af slagsen. Det tog ret meget tid at få den hjulpet ud af kopirummet og ud i solen. Jeg tvivler på, at der har været en gråspurv, der har fået mere forbøn end denne, men langt om længe lykkedes det, så nu må jeg vist hellere se at komme tilbage til mit normale arbejde, og lægge min lille bi-tjeneste på hylden.
Have had the most frightening experience today at the office. I am all alone today and suddenly I heard noices. I went arround the office but noone seemed to want to respond to my hellos. Then suddenly I realized that an animal had fallen into our extractor fan. I called my dad and he convinced me that it was neither a rat nor a mouse but probably a bird. I considerer if I should leave it there or try to do something and honestly I was most inclined to leave the stupid animal. My ministry is nevertheless children - not birds. Actually I was frightened beyond words. But then I was reminded how the Scripture tells us that not even a sparrow falls to the ground without our Heavenly Father knowing it. And even if this little bird had not fallen to the ground but into the extractor fan I suppose the same principle was still valid. So I decided to do something about it. I will spare you for the long descriptions of my beating heart and the bird's. But when it came out of the extractor fan it turned out to be a sparrow... But a stupid one of the sort. It took quit a while to help it out of our office. I guess a sparrow has never received so much intercession as this little fellow. But finally it realized where the sun was and left. So now I am all alone again. However, extremely relieved - and busy to catch up on my normal ministry helping children - not sparrows!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar