Dage i Schweiz – Days in Switzerland

Jeg sidder i toget på vej til Zürich lufthavn og tænker tilbage på to dejlige uger i Schweiz. Det har været helt fantastisk. Og hyggeligt og dejligt at være hernede for at undervise.
Og så har jeg slet ikke fået opdateret min blog i al den tid…
Først og fremmest fordi dagene er fløjet af sted. Kursisterne og sommerhjælpere var topklasse. Og totalt hyggelige og sjove, så hvem vil sidde foran computeren og gå glip af fællesskabet? Der var også masser af arbejde. En del ”små ekstraopgaver” fandt sin vej til mit skrivebord – sikkert fordi jeg snart bliver en del af staben.

I år er der ekstra mange ørne over Kilchzimmer, som vores hovedkvarter hedder. Det er helt vildt at sidde og kigge på deres smukke flyveture. En dag landede en af ørnene endda få meter fra, hvor jeg stod. Men der var også andre flyvende objekter i luften. En dag kom en redningshelikopter flyvende og en redder blev sænket ned i en slugt lige bag vores hus. Senere blev han hentet op sammen med den person, han havde reddet. Dette gentog sig et antal gange. Det blev egentlig lidt mystisk. Kunne så mange mennesker være strandet lige bag os på en helt almindelig solskinsdag? Hmm… Senere fandt vi ud af, at det hele bare var en øvelse.

Gud brugte også disse to uger til at drage mig tættere til ham og lære mig, at han er større.

På shoppetur. Ligretto blev en ret stor hitter på Kilchizimmer, og da der pludseligt var tilbud i en supermarkedkæde tog vi på tur for at hamstre til seks personer.

Shopping trip. Ligretto became the game to play so when a super market chain suddenly had them on sale we hurried out to get enough sets for six persons.

I am sitting in the train on my way to Zürich airport and I am looking back on two wonderful weeks in Switzerland. It has been fantastic and very nice to be down here to teach again.
And I haven’t updated my blog in two weeks… because the days have just been flying by. The students and volunteers were top class and really fun and wonderful to be with so I did not want to miss out on anything to sit in front of the computer… Well, there was also a lot of work this time with extra teaching and other little extra jobs that somehow found their way to me.

This year there has been extremely many eagles over Kilchzimmer as our headquarter is called. I really enjoy sitting and watching them flying around. One day an eagle even landed very close to where I was standing.

God also used these two weeks to draw me closer to Him and show me that He is bigger.

60 års fødselsdag - 60 years birthday

Her i weekenden fejrede vi min fars 60 års fødselsdag. Min far gør jo ikke et særlig stort nummer ud af sig selv, så han havde mindsandten aflyst den reception, han selv havde planlagt. Det kunne vi børn ikke bære, så derfor afholdt vi en reception fredag eftermiddag, og det var en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor ca. 70-80 mennesker dukkede op. Gamle EB-venner mødte hinanden igen for første gang i mange år, og der blev lagt mange Silvan-gavekort på gavebordet. Senere på aftenen holdt vi en privat fest, og lørdag var det svoger Filips tur til at fylde 30, så man må sige, at der blev festet igennem den weekend. Søndag tog jeg til Schweiz, hvor jeg nu underviser i to uger, og har nu efterhånden fået sovet ud...

Last weekend we celebrated my dad's 60 years birthday. My dad is a quite humble man so he had cancelled the reception he had planned for himself. Well, his children could not bear that, so we planned a new one for him last friday and I think it was a really nice afternoon where 70-80 people showed up. Old CEF-friends met each other for the first time in many years and lots of gift certificates for tools found their way to the table for gifts. Later that night we had a private celebration for my dad and the next day my brother in law, Filip turned 30 years old, so I must say the weekend seemed like one long celebration. Sunday I flew to Switzerland where I am teaching for two weeks and must admit that I have been sleeping quite much the past days...

Sommer TTC - Summer TTC

I sidste uge havde vi Teens To Children. Først to dages træning og derefter tre dages outreach. Og endnu engang var det helt fantastisk at være ude "på græs". Det blæste en halv pelikan og regnede også lidt, men ikke en eneste protest kom over teenagernes læber. De kløede bare på og hyggede sig med børnene og delte Guds ord med dem. De var fantastiske! Og det var børnene også. Hvor var det dog vildt at se, hvordan børnene simpelthen slugte Guds ord og kunne gengive alt, hvad vi havde lært dem. Og at der også dukkede kirkefremmede teenagere og voksne op til møderne - ja det er jo kun et ekstra plus. Det virker som om, at alle vegne, vi kommer, er folk klar til at høre Guds ord.

Christine og jeg lærer børnene et bibelvers udenad.

Christine and I are teaching the children a memory verse.

Når vejret var alt for ubarmhjertigt søgte vores team ly i et nærtliggende bålhus og holdt børnemøderne der.

When the weather was too nasty our team had the children meetings in a nearby hut.

Om aftenen blev det tid til lidt hygge. Men hånden på hjertet så spiller jeg ikke for hyggens skyld men for at vinde!

In the evenings it was time for som relaxing activities. But honestly, I don't play games to relax but to win!

Last week we had Teens To Children camp. First we had two days of training and then three days of outreach with children meetings in different places. And once again it was amazing to be 'out in the field'. It was windy and rainy but not once did I hear any of the teenagers complain. They just kept on playing games with the children and sharing God's word. They were amazing! And so were the children. It keeps on amazing me how eager the children are to hear the Word of God and are able to repeat everything we teach them. We also had unchurched teenagers and adults showing up at our meetings too. My conclusion is that it seems like everywhere we go at the moment the people are ready to hear the Word of God.

Forudbestemt til børneklubber? - Predestined for Good News Clubs?

Forleden kiggede jeg på gamle fotos og fandt dette... Jeg har egentlig aldrig rigtig lagt mærke til billedet før, men nu kan jeg godt huske, at mine forældre syntes, at det var vanvittig morsomt.

Jeg er tre år gammel, og mine forældre er lige startet i Evangelisk Børnemission. Og her holder jeg altså min første børneklub helt alene. Se, hvor fint alle dukkerne lytter efter uden at lave ballade. Og læg mærke til, hvordan jeg pænt har stillet mig på siden af tavlen, så alle dukkerne virkelig kan få noget ud af de visuelle virkemidler, som jeg åbenbart bruger i store mængder.

Jo, jeg må trække på smilebåndet og spørge mig selv, om dette billede taler mest om arv, miljø, eller slet og ret om et godt gammeldags kald til mission. Jeg vil lade svaret svæve i vinden men bare sige, at jeg stadig er totalt hooked på børneklubber! Guds ord og hyggeligt fællesskab i en god blanding. Der er endnu ingen, der har kunnet overbevise mig om, at der findes en bedre måde at føre missionsbefalingen ud i virkelighed!

Some days ago I was looking at old pictures and came across this one. I really never took much notice of it before, but I do remember that my parents found it really amusing.

I am 3 years old and my parents have just joined Child Evangelism Fellowship full time. And here I am having my very own and very first Good News Club. Look, how well all my dolls are behaving. And how I have placed myself to the side of the board in order to give the dolls a good view of the multitudes of visual aids I have used.

I must laugh and wonder whether this is a sign of heredity or environment or plain simple a good old fashion calling for mission that we see on this picture. I don't have the answer but I must say that I am still totally hooked on Good News Clubs! The Word of God combined with a loving fellowship is a good mixture! So far no one has showed me a more effective way of living Matthew 28,18-20 than regular meetings for children!

Evangelisk Gråspurvemission - Sparrow Rescueing Fellowship

Har lige haft den mest frygtindgydende oplevelse længe på jobbet. Jeg er helt alene på kontoret i dag, og pludselig hørte jeg lyde. Jeg gik rundt og undersøgte kontoret, men ingen svarede på mine "hallo?'er". Nå, men lydene fortsatte, og endelig opdagede jeg, at der havde sat sig et dyr fast i vores udsugning. Hmmm.... Jeg ringede til min far, der fik mig overbevist om, at det hverken var en rotte eller en mus, der sad fast men nok snarere en fugl. Skulle jeg redde den eller lade den sidde? Nu er jeg ikke ligefrem den helt store dyreelsker, så jeg havde mest lyst til at glemme alt om det dumme dyr og fortsætte med mit arbejde. med andre ord: Jeg var fyldt af frygt! Men så kom jeg i tanke om, at Bibelen jo taler om, at Gud lægger mærke til selv en spurv, der falder til jorden. Nu var denne jo ganske vist ikke faldet til jorden men ned i en udsugning, men alligevel.... min samvittighed vandt over min frygt, og så måtte jeg igang med redningsprojektet. Jeg skal skåne jer for lange beskrivelser af både min og fuglens hjertebanken. Jeg skal nøjes med at fortælle, at det faktisk viste sig at være en spurv - en gråspurv. Men en dum en af slagsen. Det tog ret meget tid at få den hjulpet ud af kopirummet og ud i solen. Jeg tvivler på, at der har været en gråspurv, der har fået mere forbøn end denne, men langt om længe lykkedes det, så nu må jeg vist hellere se at komme tilbage til mit normale arbejde, og lægge min lille bi-tjeneste på hylden.

Have had the most frightening experience today at the office. I am all alone today and suddenly I heard noices. I went arround the office but noone seemed to want to respond to my hellos. Then suddenly I realized that an animal had fallen into our extractor fan. I called my dad and he convinced me that it was neither a rat nor a mouse but probably a bird. I considerer if I should leave it there or try to do something and honestly I was most inclined to leave the stupid animal. My ministry is nevertheless children - not birds. Actually I was frightened beyond words. But then I was reminded how the Scripture tells us that not even a sparrow falls to the ground without our Heavenly Father knowing it. And even if this little bird had not fallen to the ground but into the extractor fan I suppose the same principle was still valid. So I decided to do something about it. I will spare you for the long descriptions of my beating heart and the bird's. But when it came out of the extractor fan it turned out to be a sparrow... But a stupid one of the sort. It took quit a while to help it out of our office. I guess a sparrow has never received so much intercession as this little fellow. But finally it realized where the sun was and left. So now I am all alone again. However, extremely relieved - and busy to catch up on my normal ministry helping children - not sparrows!

Aftenfred på Esrum sø - Evening peace at the lake

Tak for en hyggelig aften, Jette og Filip. Det var sjovt at prøve jeres nye kano!

Thanks for a lovely evening, Jette and Filip. It was fun trying out your new canoe.