Ussedusse - Ooops

Fik den idé, at jeg hellere lige måtte checke med forsikringsselskabet, at det er OK, at jeg rejser til Schweiz i næste uge, når jeg er nyligt opereret. Og.. øhh. Det ville det normalt ikke være, men de ville gerne kigge en ekstra gang på min journal, da jeg jo er færdigbehandlet. Så, hvis du har en ekstra bøn, så må du meget gerne bede om, at jeg får tilladelse til at rejse. Ellers sætter jeg jo virkelig mine kolleger i Europa i en kattepine. På forhånd tak.
Næste dag: Så er forsikringen i orden. Py-ha!

Got the idea that I'd better check with my insurance compagny if it is allright to travel so shortly after my operation. And...ehh... Normally they say that it is not OK but they said they would take a closer look at my medical journal. So if you have a spare prayer - please pray that they will grant me the permission to go. Otherwise I will put my European colleagues in big trouble. Thanks!
Next day: Now the insurance compagny has permitted me to go. Greeeeat!

Igang igen - Up and running again

Kan man skrive blogpost, når man er så træt, at det virker som om alle strukturerede tanker har forladt en for evigt? Lad mig prøve at komme med et sammendrag af de sidste dage...

Onsdag: Herremiddag med Jacob, Chris, David og Goliat

I onsdags kom en af mine venner/kolleger Chris fra Norge på besøg for at deltage på den store børnemedarbejderkonference i Odense fra fredag. Min bror Jacob kom også forbi. Og når der er mænd i huset, er det jo en oplagt undskyldning for at servere herremad (Hovedingredienser: kød, kød, kød og bearnaisesauce). Efter maden hyggede vi os med at indspille et dukketeater om David og Goliat. Og så kom fætter Karsten også forbi rent spontant og hjalp, for han skyldte mig åbenbart en tjeneste, sagde han. Gad vide, hvad naboerne tænkte, når Goliat gang på gang råbte: "Kom ud og slås med mig, I krystere!"

Torsdag: Sightseeing

Torsdag blev der tid til lidt sightseeing, for jeg måtte jo vise Chris nogle af Danmarks kulturskatte (se billedet).

Fredag-søndag: Børnemedarbejderkonference i Odense

Sikke en dejlig konference med ca. 350 børnemedarbejdere. Jeg tror, at mange fik et dejligt møde med Gud og også en masse nye input at tage med hjem og bearbejde. Mange besøgte Evangelisk Børnemissions stand. EB var også ansvarlige for teen-sporet med tre workshops, og her mødte vi en masse dejlige og engagerede teenagere! Chris hjalp os og havde en dukkeworkshop, og derfor var det muligt at få teenagerne på scenen til lørdag aftens galla-show, hvor de opførte dukketeateret "David og Goliat". Det gjorde de supergodt! Tak, Chris! Ud over alt dette, var jeg en af værterne på scenen lørdag aften sammen med Gunnar Guf, som altid lærer mig en masse om showbiz.

Mandag

Og nu er det mandag og jeg sidder i sofaen og er lidt meget træt. Men på den gode måde.

Is it possible to write a blogpost when you feel so tired that it seems like there are no thoughts left in your brain? Let me try to sum up the last days.

Wednesday: A male dinner hosting Jacob, Chris, David and Goliath

On wednesday a friend and colleaque from Norway, Chris, came to visit me to help out at a big conference in Odense for Children workers during the weekend. My brother Jacob came too, and that's why I had the perfect excuse to serve some male food with the main ingredients: Meat, meat, meat and bearnaise sauce... Anyways, after dinner, we started having a good time recording a little puppet skit about David and Goliath. And suddenly my cousin Karsten came by to help too because he owed me one, he said. (See first picture.) I wonder what the neighbours thought when they again and again heard Goliath yelling, 'Come out and fight against me, you cowards!'

Thursday: Sightseeing

Thought I'd better show Chris some of our most valuable cultural treasures. (See second picture.)

Friday-Sonday: The big conference
And then it was time for the big conference with around 350 participants. I think it was a great conference where many had a new meeting with God and got lots to bring home and think about. Many people visited the stand of Child Envagelism Fellowship. Beside that CEF was responsible for the seminars for teenagers and we really had a good time with them. Chris helped out and had a seminar about puppets and therefore it was possible to get the teenagers on stage Saturday night during the late night show and they really did a great job performing 'David and Goliath' with puppets! Thanks, Chris! Beside all that, I was the hostess of that show together with Gunnar, who always teaches me a lot about showbiz. (See the last two pictures.)

Monday
And now it is monday and I am thourougly tired. But in the good kind of way.

Engelsk - English

Nå venner, nu bliver det sådan, at fremover kommer min blog til både at være på dansk og engelsk. Jeg har jo ret mange udenlandske kontakter, som jeg gerne vil holde opdaterede. Og det her er altså en nem måde at gøre det på. Så efter hver blogpost vil min engelske version ligge med kursivskrift.

Allrighty friends, now the time has come to publish this blog in both Danish and English to keep my international contacts updated. I will probably make many grammar and language mistakes. But don't worry, 'cause I'll not. (But you are more than welcome to tell me if I write something that could be misunderstood in a horrible way.) At the end of each post you will find the English version in italic writing.

En helgen takker af...

De sidste dage har jeg gået og tænkt over, hvor nemt det har været at leve det (næsten) perfekte kristenliv, mens jeg har været sygemeldt efter operation. Der har været masser af tid til bøn og bibellæsning. Desuden har det været meget nemt at holde antal synder pr. dag nede på et minimum, fordi: Ingen travlhed hjælper vældigt til at tackle de fleste mellemmenneskelige situationer. Nok søvn er også en god faktor i denne sammenhæng. Ingen irriterende medpassagerer i S-toget er et hit og ingen S-toge i det hele taget gør livet endnu mere nemt at leve.

Men nu har jeg været til kontrol på hospitalet, og alt går efter planen, og jeg genoptager derfor snarest mit arbejde, og så kan jeg jo ligeså godt forudse, at det er slut med min helgenstatus. Nu må jeg ud i det pulserende liv (og de knapt så pulserende S-toge) igen. Men egentlig glæder jeg mig! Det har været en afveksling at leve et "eremit"-liv, men det er endnu bedre at være sammen med hele Guds skabning og lære, mens man forsøger at leve. Og leve, mens man forsøger at lære. Halleluja! Godt, at jeg kan trække på nåden.

Nedtælling

Så er der kun en uge til den store BørneMedarbejderKonference (B-M-K) i Odense næste weekend. Den er arrangeret af mange forskellige kirker m.m., og der kommer ca. 300 deltagere.
Det er mit indtryk, at en del børnemedarbejdere føler sig trætte og udkørte i deres tjeneste, og derfor er sådan en weekend en rigtig god mulighed for at få tanket op med nye ideer og med nyt gå-på-mod.

Det vil derfor være rigtig godt, hvis jeg kan lokke nogle af jer til at bede for:
- At alle må opleve Guds nærvær og kald til tjeneste.
- At Gud må velsigne alle os, der skal medvirke, så vi kan være hans talerør 100 %
- At vi fra EB må få mulighed for at dele vores nød for de kirkefremmede børn med de rette personer.

Skulle du sidde og ærgre dig over, at du ikke har fået tilmeldt dig endnu, så klik ind på www.b-m-k.dk

Lille Frøken Utålmod

Da jeg var lille, kaldte min far mig for "Lille Frøken Utålmod". Jeg synes egentlig, at det er lidt unfair i betragtning af, at mine søskende kun har kælenavnene Tima, Jake, Pellepigen, Søster Lagkage og Marky.

Nå, men altså... der var jo noget om snakken... Tålmodighed er en dyd, jeg altid har arbejdet på og nok altid vil fortsætte med at arbejde på. Det indser man om ikke andet så, når man er sygemeldt i en måned.
Her er nemlig det, jeg gerne ville have lavet i dag:
- Løbet tre gange rundt om Fælledparken
- Hoppet op og ned i ti minutter
- Råbt: "Jeg er rask, jeg er rask!"
- Taget 60 mavebøjninger

I stedet har jeg i dag:
- Afleveret to bøger på biblioteket (Måtte ikke bære flere)
- Været hos lægen
- Set to afsnit af Frasier
- Sludret med naboen

Ja, Lille Frøken Utålmod: Du må væbne dig med... om ikke tålmodighed... så ihvertfald med gode videofilm, gode bøger, gode venner og god tid.

Billedet forestiller Lille Frøken Utålmod i en alder af tre år.

Guds stemme

Den sidste måneds tid har jeg egentlig gået og tænkt en del på en episode i forbindelse med min operation. En episode, som er kommet til at betyde rigtig meget for mig.

En måneds tid inden operation blev jeg nemlig indkaldt til en samtale, som virkelig rystede mig. Indtil dette punkt havde jeg hele tiden fået at vide, at alting så superfint ud, men til denne samtale blev der gjort meget ud af fokusere på alt det, der kunne gå galt. Dette rystede mig virkelig meget. Især fordi det stod i så stor kontrast til de øvrige samtaler, der har været i dette forløb. Jeg var derfor meget forvirret og helt ude af den.

Men da jeg om aftenen vendte mig til Gud i bøn og tårer, hørte jeg hans stemme meget tydeligt i mit indre. Gud sagde: "Der er INGEN, der kan skade dig!" Det var jo dejligt at høre. Og jeg brugte de næste uger på at lade denne sandhed synke dybt ind i mig.
Da det var sket, var der imidlertid noget, der sank om muligt endnu dybere ind i mig. Og det var ikke Guds ord i denne situation, men Guds stemme. For sådan som jeg tolkede det, så var Guds stemme i denne situation fyldt af autoritet og vrede. Tænk, at Gud havde været vred på mine vegne. Tænk, at han var forarget over, at nogle havde forsøgt at gøre mig urolig. Tænk, at Gud, der er skaberen af hele universet bekymrer sig om lille mig. Det er så stort, at jeg næsten ikke kan fatte det! Vi er ikke bare små tilfældige "myrer" i det store univers. Vi er højt skattede børn af Skaberen.

Jeg er dybt taknemmelig for, at min operation er gået godt på alle måder. Jeg er dybt taknemmlig over, at jeg stille og roligt får det bedre og genvinder mine kræfter. Men derudover, så er jeg også totalt taknemmelig og fascineret over at have mærket Guds stemme og at få lov til at være et af hans højt skattede børn.
Føler mig egentlig lidt forkælet!!!