Viggo, Molly, Maj og jeg er klar!

Indbydelserne er printet
Dukketeatrene er skrevet
Vandpistolerne er indkøbt
Bibelhistorierne er forberedt
Køkkenhjælperne er fundet
Pep-talken er timet og tilrettelagt

Nu er der kun tilbage at vente.
Til lørdag kl 13, hvor startskuddet går til denne sommers Teens To Children.
I år endda med special Beach-outreach udover vores normale rundbold-outreach!

Vi blir 8 teenagere, 5 voksne og en masse dukker. Desværre er dukken Søren Slange forsvundet, men vi håber, at han dukker op, inden vores historie om Adam og Eva går i luften på tirsdag , for der spiller han en desværre vigtig rolle...

Anyway: Maj og jeg vil sætte rigtig stor pris på forbøn for en god teen-træning (lørdag-mandag) og 4 fede outreach-dage (tirsdag-fredag). Vi slutter igen næste lørdag.
Vi håber, at mange børn må høre om vores fantastiske, kærlige, tilgivende Gud.
Vi håber, at teenagerne virkelig vil blive udfordret til at gøre en forskel i deres verden.
Vi håber, at Gud vil passe godt på os alle sammen.
Og vi håber virkelig, virkelig, virkelig på solskinsvejr!!!!!!!!

P.s. Og personligt håber jeg også at vinde i Zug um Zug ;-)

Helt fantastisk mange dejlige mennesker

Tænk, hvor priviligeret, man kan være.
Jeg som nærmest troede, at alle jeg kendte, var på konference (Missionsforbundet) eller camp (Vineyard) i denne uge, og så møder jeg bare det ene fantastiske menneske efter det andet:

Mandag
Minnie og Henry (fik en god snak om livet, EB og Calvin/Luther i særdeleshed)
Eva (fik en god snak om Calvin/Luther, EB og livet i særdeleshed)

Tirsdag
Karsten (fik Paradis-is med havudsigt og bank i Zug um Zug)

Onsdag
Fire dejlige piger fra Børneklubben
Morbrødrene John og Eivind (fik en opdatering på countrymusikkens fremmarch? i Danmark og det danske sprogs tilbagegang?)
Kristian (alias min barndoms glade julegris)
Heidi og Jacob (personificeret omsorgsfuldhed)
Sofia (næsten 1 år allerede!)
Mormor (næsten 88 år...)
Tanterne Kirsten og Else (personificeret opofrelse)
Veronika (personificeret svensker og dét er også et kompliment!)

Torsdag
Anna (personificeret veninde)
Veronika (Annas datter, der nu kan sige både is, traktor, mad og mor)
Maria (hjælp med sjove idéer til Strandkampagne i næste uge)

Over and out

Så er undervisningen i Schweiz færdig. Det er altid sørgeligt. Jeg når lige at lære kursisterne at kende og så.... er det tid til at tage hjem. Heldigvis møder jeg jo nogle af dem i ny og næ ved forskellige anledninger. Jeg underviser et fag, der hedder "Børneklub", og det er fantastisk at få lov til at fortælle om, hvordan man kan undervise børn i en klub uge efter uge, så de virkelig får lært meget om Gud og møder hans kærlighed gennem os. En kursist fra Litaun fortalte, at hun var kommet til Schweiz rigtig modløs pga hendes børneklub, men efter at have fået mere undervisning om at have børneklub havde hun fået nyt gå-på-mod. Hun skrev til mig: "Mange tak for din glade undervisning. Den opmuntrede mig rent personligt og inspirerede mig til at fortsætte med at undervise børn. Tak."
Det er altid dejligt at få at vide, at andre kan bruge det, man giver.
Billedet herover er taget igår fredag, da tre af os lærere på Kilchzimmer flyttede undervisningen udendørs.
I øvrigt går det bedre med min mavekatar, selv om jeg stadig er på skånekost. Så tak til jer, der har bedt for mig.

Suzanne - you made it to my blog!!

Her står jeg sammen med min veninde Suzanne fra Schweiz, som er sekretær for EB's europæiske leder. Hun har været meget fortørnet over at have været sammen med mig i to uger UDEN at komme på min blog. Som hun sagde: "Allen var i Danmark én dag og kom på bloggen. Hvad skal der dog til, for at jeg kommer på?" Jeg lovede hende, at hvis hun kommer til Danmark én dag, så vil hun også komme på bloggen, men for at bevare venskabet med hende, fik jeg taget dette billede igår aftes, da jeg blev den lykkelige ejer af et tysk spil, der hedder Zug um Zug. Håber, at jeg kan få spillet det en masse på Teens To Children, som starter om en uge.

Gud har styr på alt!

Som mange af jer nok ved, skal jeg opereres i august men kender ikke datoen endnu, da jeg først skal til forundersøgelse. Imidlertid var forundersøgelsen blevet lagt midt i Teens To Children i uge 31, og det var jo meget uheldigt. Den kunne ikke rykkes, men jeg fik dog lov til at ringe, når tiden nærmede sig for at høre, om de skulle have fået et afbud i uge 30. Som sagt så gjort. Damen i tidsbestillingen svarede: "Nej..... jeg.... har.... ikke... nogle..... tider.... i.... uge.... Jo, hov, det har jeg. Kan du komme på mandag?" Ja det kan jeg! Og det betyder faktisk også, at jeg bliver opereret en uge tidligere end forventet, hvilket også er rigtig godt, fordi jeg skal være frisk hurtigst muligt for at forbedere BørneMedarbejderKonference i Odense i september med 500 deltagere. Jo, Gud har styr på alt!

Schweiz

Hvis I tror, at I har det varmt i Danmark, så skulle I være i Schweiz! I morgen forventer vi 33 grader. Jeg elsker varme og sol, så det er OK med mig.
Jeg elsker også at undervise, så her har jeg det jo som en fisk i vandet. I år er der 13 elever i den engelske klasse (og derudover har vi også en fransk og en polsk klasse). I sidste uge knoklede jeg virkelig hårdt, men denne uge er mere afslappende. I morgen har eleverne en mundtlig prøve i mit fag. De skal undervise om mission eller bøn til en gruppe børn (det er os voksne, der er børnene...)
Desværre har jeg noget mavekatar, som plager mig, så hvis I har en bøn til overs, må I meget gerne bede for det! Er blevet sat på streng diæt af Valerie, som leder centeret her og derudover er sygeplejerske.
I weekenden tog jeg sammen med nogle af mine kolleger på en lille bjergtur til "The Rock", hvor vi grillede og hyggede os. Billedet af Kilchzimmer er taget deroppefra.
Det andet billede er taget fra mit vindue i solnedgangen.

Gud ved alt!

Ja, det ved vi selvfølgelig godt, men nogle gange er det fedt, at mærke ”live”. Hver sommer er jeg i Schweiz to uger for at undervise på vores europæiske ledertræningsskole, Kilchzimmer, men i år faldt dette sammen med vores børnelejr. Jeg bad over det og følte virkelig, at jeg skulle komme alligevel. Derfor fik vi planlagt lejren sådan, at jeg kun behøvede at være med de første tre dage og bagefter kunne tage til Schweiz. Da jeg ankommer på Kilchzimmer, får jeg at vide, at en af de andre lærere er nødt til at tage til USA dagen efter, da hendes far er død, og derfor er vores timer blevet rykket rundt. Og hvis jeg ikke havde haft mulighed for at være her allerede nu, ville det have været forfærdeligt at skulle dække alle timerne med de få lærere, der er tilbage. Gud ved alt. Han har styr på det hele.

Børnelejr rocks!

Børnelejr er himmel på jord! Sådan er det bare.
Tøj, der lugter af bål.
Børn, der synger mine ynglingssange for fuld hals.
At sidde på Pontonbroen med fødderne i Roskilde Fjord og være taknemmelig for, at man ikke behøver at stå på bunden.
Bønnestunder med Maj kl. 06.45 på badebroen og kl. 01.30 på gårdspladsen.
At lave skattejagt sammen med de små piger til Simones fødselsdag.
At opdage en deltager, der render rundt kl. 01.30 mellem træerne og få en rigtig god snak om livet med ham.
At sidde indenfor og se børn, der står udenfor i silende regnvejr og spiller stangtennis.
At trøste en pige med hjemve.
At ligge vågen og lytte til en andens højlydte snorken.
At se helt kirkefremmede børn sidde med åben mund og lytte til Guds ord.
At få masser af kram fra de dejlige piger fra Humlebæk!
At se alle de fantastiske ledere gøre deres bedste for børnene.

En af de smukkeste oplevelser

Der var kun gået få timer af børnelejren, førend intrigerne på sovesal 3 fik alle alarmklokker til at ringe hos Maj og jeg. Hurtigt fik vi samlet de fire piger, som var centrum i intrigerne og havde taget gamle konflikter med på lejr. Vi sludrede lidt med dem og appelerede til at vælge at glemme fortiden og få en god lejr. Hertil udbrød en pige henvendt til en anden pige: "Jeg vil gerne sige undskyld til dig for at have bagtalt dig. Og så vil jeg gerne invitere dig til vores vandmelon-fest." Den anden pige blev virkelig glad for dette, og det hele udløste en strøm af undskyldninger og helt klare linier. Jeg var rørt (næsten til tårer). Ja, hvis bare verdenslederne ville tage lidt ved lære af den første pige!

Bønnesvar i en sen aftentime

Idag skal vi på lejr! Jubiii! Igår kl 21 ringede en af mine dejlige piger fra børneklubben og sagde, at hun var blevet syg og ikke kunne komme på lejr. Og jeg vidste, at hun havde glædet sig så meget til lejren, at hendes forældre havde været nødt til at ændre ferie for at hun kunne komme med. Såååå... Maj og jeg var enige om, at det var vi nødt til at lægge i Guds hænder. Som sagt, så gjort, og kl 23.20 ringede pigen igen og sagde, at nu var hun blevet så rask, at hun kunne komme med. Fantastisk!

Allen på besøg

Midt i en masse lejrforberedelser kom Allen (til højre) pludselig forbi Danmark et døgns tid sammen med sin ven, Brian. Allen er min tidligere kollega, som har været tilbage i USA nogle år og færdiggjort uddannelse m.m. "Men det er skønt at være tilbage i Danmark", fortalte han mig. Håber, at se dig igen på missionsmarken her i Europa igen, Allen. Jo flere jo bedre!