Hvordan kom Moses over havet?

Forleden dag vågnede jeg op med en gammel børnesang i hovedet, som jeg ikke har hørt i mange, mange år. Jeg elskede den sang, da jeg var barn, men i virkeligheden er den jo totalt grinagtig. Den går (cirka) sådan her:

Hvordan kom Moses over havet?
Hvordan kom Moses over havet?
Hvordan kom Moses over havet - det store røde hav?
Svømmed han? Nej, nej
Sejled han? Nej, nej
Gik han da? Nej, nej, nej, nej
Løb han da? Nej, nej
Fløj han da? Nej, nej
Hvordan kom Moses frem?
Gud sendte en storm, hu hej, hu hej
Og banede en vej, vej, vej
På havets bund, just i den rette stund
Ad den kom Moses frem

Først lå jeg og smågrinede lidt over sangen, men pludselig var det som om, at Gud talte lidt til mig gennem sangen.

Lige nu står jeg nemlig midt i et problem, som ikke rigtig egner sig til at blive offentliggjort på en blog, men hvorom alting er, så var det som om, at Gud gennem denne sang viste mig, at selv om jeg måske føler mig lidt som Moses med et stort hav foran mig, og en fjendtlig hær bag ved mig, så er der stadig en vej frem. Det kan godt være, at han bruger en storm til at skabe vejen, men til gengæld fører vejen lige til det forjættede land.

Det er jo godt at vide. Så mens jeg venter på stormen, sætter jeg mig bare her ved lejrbålet, steger en pølse og skriver lidt på min blog...

Sorry - this blogpost is build over a Danish children's song so it does not make sense to translate it into English.