Efter min operation i september bestemte jeg mig for at opgradere mine spisevaner. En af de ting, jeg ønskede at ændre var at spise mere frugt og grønt. En nem og lækker måde var blandt andet at lave en smoothie hver eftermiddag i stedet for de kager, vi får serveret her hver dag.
Der gik ikke længe inden min ændrede vaner begyndte at ryste mig, for jeg fik ekstremt meget energi (på trods af at jeg lige var blevet opereret) og når folk omkring mig gik ned med forkølelse m.m. så stod jeg skansen, snøftede en enkelt gang og så var det videre. Det var virkelig en stor forskel i forhold til sidste år! Personligt vil jeg først og fremmest skyde skylden på min blåbærsmoothie, som er så fyldt at antioxidanter i en vidunderlig kombination, at jeg har på fornemmelsen, at englene sang med mig, hver gang jeg slubrede den i mig.
Nå, men den sidste måned har jeg jo været på farten (Danmark, Norge, Tyskland) og har derfor ikke haft mulighed for at lave smoothies, og stille og roligt kunne jeg mærke mine superkræfter forlade mig. Og ganske rigtigt – forleden begyndte en forkølelse at snige sig ind på mig. Jeg nåede lige hjem fra Tyskland, førend jeg gik fuldstændig brak med den vildeste feber og forkølelse i mange år.
Nu kan jeg kun glæde mig over, at feberen er ved at slippe sit greb i mig og at min fryser er fyldt med blåbær og andre bær, som jeg slubrer i mig i dobbelt dosis i disse dage.
Men: Jeg må jo hellere give opskriften fra mig – i tilfælde af, at der er andre, der også vil prøve deres superkræfter af:
Til én person:
65 gram frosne blåbær
2 tsk. honning
1 dl. fedtfattig yoghurt (eller lignende)
Lidt vaniliesukker (eller vaniljekorn)
0,5 dl. juice (gerne af granatæbler eller bær men almindelig juice kan også bruges.)
Blend alt sammen.
Jeg bruger min stavblender for at spare opvask, så derfor kan det være en god idé at lade bærerne stå ved stuetemperatur i en halv time først. Spis gerne nogle nødder til, så fedtet kan hjælpe dig med at optage antioxidanterne optimalt.
After my surgery in September, I decided to upgrade my eating habits. One of the things I wanted to change was to eat more fruit and vegetables. An easy and delicious way to do so was, among other things to make a smoothie every afternoon instead of eating the cake we are served here every day.
It was not long after changing my habits that I noticed the change: I had lots of energy (despite the fact that I just had surgery) and when people around me went down with colds, etc. I just made a little sniff and continued as usual. This was really a big difference from last year! Personally, I primarily blame my blueberry smoothie which is so full of antioxidants and taste that I have the feeling that the angels sing with me every time I slurp it in me.
Well, the last month I have been on the move (Denmark, Norway, Germany) and therefore had no opportunity to make smoothies and slowly, I could feel my super powers leave me. And indeed - recently a cold began to sneak up on me. I just made it back from Germany before I lied completely fallow with the wildest fever and cold for many years.
Now I rejoice that the fever is about to release its grip of me and that my freezer is full of blueberries and other berries, that I slurp in me in double dose these days.
But I better give the recipe from me - in case there are others who will test their super powers:
For one person:
65 grams of frozen blueberries
2 tsp. honey
1 dl. low-fat yogurt (or similar)
A little bit of vanilla sugar
0.5 dl. juice (preferably of pomegranates or berries but ordinary juice can also be used.)
Blend everything together.
I use my hand-held blender to save some dishwashing, so it may be a good idea to let the frozen berries stand at room temperature for half an hour first. Eat a few nuts together with the smoothie so the fat can help you to take up the antioxidants optimally.
tirsdag, januar 27, 2009
Hvordan kom Moses over havet?
Forleden dag vågnede jeg op med en gammel børnesang i hovedet, som jeg ikke har hørt i mange, mange år. Jeg elskede den sang, da jeg var barn, men i virkeligheden er den jo totalt grinagtig. Den går (cirka) sådan her:
Hvordan kom Moses over havet?
Hvordan kom Moses over havet?
Hvordan kom Moses over havet - det store røde hav?
Svømmed han? Nej, nej
Sejled han? Nej, nej
Gik han da? Nej, nej, nej, nej
Løb han da? Nej, nej
Fløj han da? Nej, nej
Hvordan kom Moses frem?
Gud sendte en storm, hu hej, hu hej
Og banede en vej, vej, vej
På havets bund, just i den rette stund
Ad den kom Moses frem
Først lå jeg og smågrinede lidt over sangen, men pludselig var det som om, at Gud talte lidt til mig gennem sangen.
Lige nu står jeg nemlig midt i et problem, som ikke rigtig egner sig til at blive offentliggjort på en blog, men hvorom alting er, så var det som om, at Gud gennem denne sang viste mig, at selv om jeg måske føler mig lidt som Moses med et stort hav foran mig, og en fjendtlig hær bag ved mig, så er der stadig en vej frem. Det kan godt være, at han bruger en storm til at skabe vejen, men til gengæld fører vejen lige til det forjættede land.
Det er jo godt at vide. Så mens jeg venter på stormen, sætter jeg mig bare her ved lejrbålet, steger en pølse og skriver lidt på min blog...
Sorry - this blogpost is build over a Danish children's song so it does not make sense to translate it into English.
Hvordan kom Moses over havet?
Hvordan kom Moses over havet?
Hvordan kom Moses over havet - det store røde hav?
Svømmed han? Nej, nej
Sejled han? Nej, nej
Gik han da? Nej, nej, nej, nej
Løb han da? Nej, nej
Fløj han da? Nej, nej
Hvordan kom Moses frem?
Gud sendte en storm, hu hej, hu hej
Og banede en vej, vej, vej
På havets bund, just i den rette stund
Ad den kom Moses frem
Først lå jeg og smågrinede lidt over sangen, men pludselig var det som om, at Gud talte lidt til mig gennem sangen.
Lige nu står jeg nemlig midt i et problem, som ikke rigtig egner sig til at blive offentliggjort på en blog, men hvorom alting er, så var det som om, at Gud gennem denne sang viste mig, at selv om jeg måske føler mig lidt som Moses med et stort hav foran mig, og en fjendtlig hær bag ved mig, så er der stadig en vej frem. Det kan godt være, at han bruger en storm til at skabe vejen, men til gengæld fører vejen lige til det forjættede land.
Det er jo godt at vide. Så mens jeg venter på stormen, sætter jeg mig bare her ved lejrbålet, steger en pølse og skriver lidt på min blog...
Sorry - this blogpost is build over a Danish children's song so it does not make sense to translate it into English.
onsdag, januar 21, 2009
Ich verstehe gar nichts
OK, jeg er officielt i chok! Jeg arbejder jo i et multikulturelt team og det ville jeg gerne gøre så godt som muligt. Derfor har jeg købt adgang til et system, hvor man kan tage en personlighedstest og så få en computer til at sammenligne sig med andre kolleger eller nationaliteter og derefter give en gode råd til, hvordan man skal opføre sig. Det er helt klart pengene værd, men her kommer det sjove.
For sjov sammenlignede jeg mig med, hvor godt jeg passer ind i Danmark og selvfølgelig også Schweiz (selvom vi faktisk kun har to kolleger fra Schweiz). Computeren fandt ud af, at jeg passer meget bedre med den schweiziske mentalitet end med den danske. Det var faktisk ikke alt for godt med den danske tilpasning! Så fik man den! Hvordan det er sket, ved jeg ikke. Jeg har absolut kun nordiske gener og er en overgiven dansk patriot. Og så hader jeg malkekøer. Men anyways, så er det da meget opmuntrende, når jeg nu altså er endt i Schweiz for denne fase af mit liv. Måske skulle jeg begynde at bede om, at vi må få nogle flere schweiziske kolleger og måske også en schweizisk mand (hvis de altså findes uden øreringe og mønstrede skjorter).
OK, I am officially in shock! I work in a multicultural team and that can be a challenge from time to time – but a challenge that I really want to embrace. Therefore I have bought access to a system where you take a personality test and then a computer will compare your profile to other colleagues or nationalities and then give you some advice as to how you should behave. It is definitely worth the money but here comes the fun part:
For fun I also compared myself with the Danish mentality and off course also with Switzerland (although we only have very few Swiss colleagues). The computer discovered that I fit in better in Switzerland than in Denmark. Actually, it seem to think that I would have some difficulties in Denmark. What a shock! How did that happen?? I really only have Nordic genes and I am a devoted Danish patriot. And I hate cows. But anyways, it is also kind of encouraging since I am in Switzerland now for this phase of my life. Maybe I should start to pray for more Swiss colleagues and maybe even a Swiss man (if it’s possible to find one without earrings and patterned shirts). (If I have any Swiss male single readers: Please forgive the last comment. Apparently I love you! But I can't stop my Danish sarcasm, so you have to live with that anyway (and the new shirts I will buy you).
For sjov sammenlignede jeg mig med, hvor godt jeg passer ind i Danmark og selvfølgelig også Schweiz (selvom vi faktisk kun har to kolleger fra Schweiz). Computeren fandt ud af, at jeg passer meget bedre med den schweiziske mentalitet end med den danske. Det var faktisk ikke alt for godt med den danske tilpasning! Så fik man den! Hvordan det er sket, ved jeg ikke. Jeg har absolut kun nordiske gener og er en overgiven dansk patriot. Og så hader jeg malkekøer. Men anyways, så er det da meget opmuntrende, når jeg nu altså er endt i Schweiz for denne fase af mit liv. Måske skulle jeg begynde at bede om, at vi må få nogle flere schweiziske kolleger og måske også en schweizisk mand (hvis de altså findes uden øreringe og mønstrede skjorter).
OK, I am officially in shock! I work in a multicultural team and that can be a challenge from time to time – but a challenge that I really want to embrace. Therefore I have bought access to a system where you take a personality test and then a computer will compare your profile to other colleagues or nationalities and then give you some advice as to how you should behave. It is definitely worth the money but here comes the fun part:
For fun I also compared myself with the Danish mentality and off course also with Switzerland (although we only have very few Swiss colleagues). The computer discovered that I fit in better in Switzerland than in Denmark. Actually, it seem to think that I would have some difficulties in Denmark. What a shock! How did that happen?? I really only have Nordic genes and I am a devoted Danish patriot. And I hate cows. But anyways, it is also kind of encouraging since I am in Switzerland now for this phase of my life. Maybe I should start to pray for more Swiss colleagues and maybe even a Swiss man (if it’s possible to find one without earrings and patterned shirts). (If I have any Swiss male single readers: Please forgive the last comment. Apparently I love you! But I can't stop my Danish sarcasm, so you have to live with that anyway (and the new shirts I will buy you).
søndag, januar 18, 2009
Update - opdatering
Hey vil bare lige sende en kort hilsen og sige, at det går rigtig godt med at studere. Det er helt vildt spændende og derudover går det også godt med det tyske. Jeg har jo heldigvis fået lov til at læse og skrive på engelsk og det ern stor hjælp. Vi fortsætter mandag med endnu en uges forelæsninger og opgaveskrivning. Derefter venter der en 20 timers eksamen, som skal færdiggøres i den følgende uge derhjemme.
Hey - just wanted to send a short note and say that I really enjoy my studies. It is really interesting and I am understanding most of it even if it is in German. It helps a lot that my textbooks are in English and that I can write my assignments in English. Tomorrow, Monday, we continue with one more week of lectures and assignments. After that we have a 20 hours exam that must be finished at home the following week.
Hey - just wanted to send a short note and say that I really enjoy my studies. It is really interesting and I am understanding most of it even if it is in German. It helps a lot that my textbooks are in English and that I can write my assignments in English. Tomorrow, Monday, we continue with one more week of lectures and assignments. After that we have a 20 hours exam that must be finished at home the following week.
mandag, januar 12, 2009
Columbus
Da jeg ankom til min bibelskole i Stuttgart i går, følte jeg mig lidt som Columbus, da han så Amerika for første gang. Lad mig forklare…
Jeg havde et par problemer på vejen. Lad mig forklare et af dem: Min GPS bestemte sig for at gå i baglås. Den nægtede simpelthen at vise mig vejen til Stuttgart. Den ville gerne vise vej til den lokale svømmehal og til min far i Fredensborg, men Stuttgart – nej! Jeg overvejede, om GPS’en i virkeligheden gav udtryk for min underbevidsthed: Måske ønskede jeg ikke at tage til Stuttgart – måske ville jeg hellere i svømmehalen eller besøge min far. Men nej – Stuttgart var, hvor jeg allerhelst ville være lige nu i hele verden (bortset fra en tropeø) (sorry far, men vi ses jo om to uger…)
Nå, så måtte jeg jo bede. Det virkede ikke. Lidt mere bøn. Det virkede heller ikke. Trykke på reset-knappen – ingen virkning. Til sidst var jeg desperat: Jeg bad en ekstra stærk bøn og trykkede ekstra hårdt på reset-knappen og bing – så begyndte GPS’en at samarbejde.
Mens jeg kørte af sted overvejede jeg, om det var den ekstra stærke bøn eller reset-knappen, der havde været mest effektivt, men jeg fandt ikke et svar, førend GPS’en pludselig gik i baglås igen tæt på Stuttgart.
Og så startede jeg forfra: Bøn – ingen virkning, endnu mere bøn – heller ingen synlig virkning, reset-knappen – uden effekt, stærk bøn – nix. Og til slut: total desperat stærk bøn kombineret med ekstra stærkt tryk på reset-knappen og bimmelim: alt igen i skønneste orden.
Da jeg kørte videre konkluderede jeg, at det måtte være kombinationen af det overnaturlige og naturlige, som i så mange andre tilfælde, gjorde udslaget!
Og så ankom jeg efter mit livs længste køretur bag rattet, lavede en perfekt parallelparkering (min første i mange, mange år), og følte mig ganske som Columbus. Jeg havde overvundet og overlevet de syv have - eller ihvertfald den tyske autobahn til Stuttgart.
After arriving at the Bible school in Stuttgart, Germany yesterday I felt a bit like Columbus when he saw America. Let me explain…
I had a few problems on my way to Stuttgart. Here is one of them: My GPS decided not to cooperate. It would just not find the way to the Bible school. I tried to check other addresses and that worked perfectly – it could tell me how to get to the local pool or to how to visit my dad in Denmark. So I started to wonder if I unconsciously not wanted to go to Germany but after searching my soul I realised that actually Stuttgart was the place I wanted to be the most in the whole wide world right now (except for a tropical island, off course) (sorry, dad, but we’ll meet in two weeks).
OK, time to pray, I though, but it did not work. Some more prayer did not work either. I pressed the reset-button but it had no effect either. Now I was desperate: I said an extra strong prayer and pressed extra hard on the reset-button and suddenly everything worked.
While driving through Germany I was wondering if it was the extra strong prayer or the reset-button who had done the trick. I did not reach a conclusion until I was close to Stuttgart and the GPS decided to stop showing the way to the Bible school once again.
So once more: Prayer – no effect, even more prayer – no visible effect. Reset button – no effect. Extra strong prayer – no result. And then in a desperate move: An extra strong prayer and a even harder push on the reset button – and then everything worked.
As I drove on I concluded that in this as in so many other situations God chooses to combine the supernatural with the natural to get the best effect.
And as I arrived at the Bible school after the longest distance I have ever been driving by myself I made a perfect parallel-parking (the first in many years) and felt just like Columbus. I had survived the big ocean or at least the German high-way.
Jeg havde et par problemer på vejen. Lad mig forklare et af dem: Min GPS bestemte sig for at gå i baglås. Den nægtede simpelthen at vise mig vejen til Stuttgart. Den ville gerne vise vej til den lokale svømmehal og til min far i Fredensborg, men Stuttgart – nej! Jeg overvejede, om GPS’en i virkeligheden gav udtryk for min underbevidsthed: Måske ønskede jeg ikke at tage til Stuttgart – måske ville jeg hellere i svømmehalen eller besøge min far. Men nej – Stuttgart var, hvor jeg allerhelst ville være lige nu i hele verden (bortset fra en tropeø) (sorry far, men vi ses jo om to uger…)
Nå, så måtte jeg jo bede. Det virkede ikke. Lidt mere bøn. Det virkede heller ikke. Trykke på reset-knappen – ingen virkning. Til sidst var jeg desperat: Jeg bad en ekstra stærk bøn og trykkede ekstra hårdt på reset-knappen og bing – så begyndte GPS’en at samarbejde.
Mens jeg kørte af sted overvejede jeg, om det var den ekstra stærke bøn eller reset-knappen, der havde været mest effektivt, men jeg fandt ikke et svar, førend GPS’en pludselig gik i baglås igen tæt på Stuttgart.
Og så startede jeg forfra: Bøn – ingen virkning, endnu mere bøn – heller ingen synlig virkning, reset-knappen – uden effekt, stærk bøn – nix. Og til slut: total desperat stærk bøn kombineret med ekstra stærkt tryk på reset-knappen og bimmelim: alt igen i skønneste orden.
Da jeg kørte videre konkluderede jeg, at det måtte være kombinationen af det overnaturlige og naturlige, som i så mange andre tilfælde, gjorde udslaget!
Og så ankom jeg efter mit livs længste køretur bag rattet, lavede en perfekt parallelparkering (min første i mange, mange år), og følte mig ganske som Columbus. Jeg havde overvundet og overlevet de syv have - eller ihvertfald den tyske autobahn til Stuttgart.
After arriving at the Bible school in Stuttgart, Germany yesterday I felt a bit like Columbus when he saw America. Let me explain…
I had a few problems on my way to Stuttgart. Here is one of them: My GPS decided not to cooperate. It would just not find the way to the Bible school. I tried to check other addresses and that worked perfectly – it could tell me how to get to the local pool or to how to visit my dad in Denmark. So I started to wonder if I unconsciously not wanted to go to Germany but after searching my soul I realised that actually Stuttgart was the place I wanted to be the most in the whole wide world right now (except for a tropical island, off course) (sorry, dad, but we’ll meet in two weeks).
OK, time to pray, I though, but it did not work. Some more prayer did not work either. I pressed the reset-button but it had no effect either. Now I was desperate: I said an extra strong prayer and pressed extra hard on the reset-button and suddenly everything worked.
While driving through Germany I was wondering if it was the extra strong prayer or the reset-button who had done the trick. I did not reach a conclusion until I was close to Stuttgart and the GPS decided to stop showing the way to the Bible school once again.
So once more: Prayer – no effect, even more prayer – no visible effect. Reset button – no effect. Extra strong prayer – no result. And then in a desperate move: An extra strong prayer and a even harder push on the reset button – and then everything worked.
As I drove on I concluded that in this as in so many other situations God chooses to combine the supernatural with the natural to get the best effect.
And as I arrived at the Bible school after the longest distance I have ever been driving by myself I made a perfect parallel-parking (the first in many years) and felt just like Columbus. I had survived the big ocean or at least the German high-way.
lørdag, januar 10, 2009
Stuttgart
Sikke en fantastisk juleferie, jeg har haft.
Ja, det ser ud til, at min blog altid går død, når jeg holder ferie, men det er vel i og for sig et sundhedstegn ;-)
Anyways, mens jeg var på ferie, var jeg også nødt til at kigge lidt i studiebøgerne til mit næste Master-kursus. Så det var bare med at udnytte alle de mange togture og derudover læse ca. to timer om dagen. Jeg frygtede det lidt, men det viste sig at blive ustyrlig interessant, så nogle gange var det ligefrem svært at lægge bøgerne fra sig.
Så mens jeg læste, lod jeg mig inspirere af 5 Mosebog 11:18-20 og lavede min egen lille version:
”Du skal studere evangelierne, mens du venter på S-toget og mens du sidder i Kystbanen.
Du skal bruge tonsvis af understregningstusser, mens din søster spiller wii og din bror bygger Lego.
Du skal formulere spørgsmål, når du er på vej til at besøge dine venner og når du sidder hos frisøren.
Ja, på denne måde skal du – selv om det er jul – få lært en masse.”
Så – i morgen er det afsted til Stuttgart, hvor jeg skal være i to uger. Det bliver nok rigtig hårdt at tale tysk dagen lang og studere så intensivt på tysk, så har du en bøn til overs så...
What a wonderful Christmas holiday I have had. It seems like my blog always go totally dead when I am on holiday. I am sorry about that but it is probably a healthy sign ;-)
Anyways, while it was holiday I also had to prepare for my next Bible study course. I decided to make use of every train trip and on top of that two hours study per day. I dreaded it a bit but it actually turned out really well, because the subject and the books were sooo interesting! So while studying, I let myself get inspired from Deuteronomy 11:18-20 and make my own little version:
“You shall study the Gospels both when you wait for train and when you are travelling with the tram.
You shall highlight important passages both when your sister is playing wii and your brother is building Lego.
You shall write down questions on your way to visit good friends and when you sit at the hairdresser.
Yes, by doing so - even if it is holiday - you shall learn a lot indeed!”
So tomorrow I go to Stuttgart for two weeks. It will be intense with all these studies in German so if you have a spare prayer, please say it for me…
Ja, det ser ud til, at min blog altid går død, når jeg holder ferie, men det er vel i og for sig et sundhedstegn ;-)
Anyways, mens jeg var på ferie, var jeg også nødt til at kigge lidt i studiebøgerne til mit næste Master-kursus. Så det var bare med at udnytte alle de mange togture og derudover læse ca. to timer om dagen. Jeg frygtede det lidt, men det viste sig at blive ustyrlig interessant, så nogle gange var det ligefrem svært at lægge bøgerne fra sig.
Så mens jeg læste, lod jeg mig inspirere af 5 Mosebog 11:18-20 og lavede min egen lille version:
”Du skal studere evangelierne, mens du venter på S-toget og mens du sidder i Kystbanen.
Du skal bruge tonsvis af understregningstusser, mens din søster spiller wii og din bror bygger Lego.
Du skal formulere spørgsmål, når du er på vej til at besøge dine venner og når du sidder hos frisøren.
Ja, på denne måde skal du – selv om det er jul – få lært en masse.”
Så – i morgen er det afsted til Stuttgart, hvor jeg skal være i to uger. Det bliver nok rigtig hårdt at tale tysk dagen lang og studere så intensivt på tysk, så har du en bøn til overs så...
What a wonderful Christmas holiday I have had. It seems like my blog always go totally dead when I am on holiday. I am sorry about that but it is probably a healthy sign ;-)
Anyways, while it was holiday I also had to prepare for my next Bible study course. I decided to make use of every train trip and on top of that two hours study per day. I dreaded it a bit but it actually turned out really well, because the subject and the books were sooo interesting! So while studying, I let myself get inspired from Deuteronomy 11:18-20 and make my own little version:
“You shall study the Gospels both when you wait for train and when you are travelling with the tram.
You shall highlight important passages both when your sister is playing wii and your brother is building Lego.
You shall write down questions on your way to visit good friends and when you sit at the hairdresser.
Yes, by doing so - even if it is holiday - you shall learn a lot indeed!”
So tomorrow I go to Stuttgart for two weeks. It will be intense with all these studies in German so if you have a spare prayer, please say it for me…
Abonner på:
Opslag (Atom)
