OK, jeg ved godt, at dette billede er totalt dårlig kvalitet, men alligevel er det mit yndlingsbillede for 2008 og selv om der endnu er ca. 8 % af året tilbage, så tror jeg altså ikke, at der kommer et billede, der slår dette for mig.
Billedet er nemlig taget, da jeg i tusmørke forleden var ude på min første løbetur i 8 måneder. Og jeg har SAVNET mine løbeture og min trampolin, mens jeg har ventet på lægens tilladelse til igen at dyrke mere motion.
Så da jeg endelig kunne spænde løbeskoene på fødderne igen, gik jeg helt i selvsving. Der blev hujet og jublet på den løbetur som aldrig før, og jeg har nærmest været i ekstase lige siden. Behøver jeg sige, at jeg endelig forstod fordelen ved ensomheden i Jura-bjergene: Der var ingen, der kunne høre mine glædesudbrud.
Idag har jeg været ude at løbe igen, selvom vejret var dårligt, men jeg tror, at når man har været hæmmet så længe, så værdsætter man virkelig at kunne gøre, hvad man vil.
OK, I know that this picture is in a totally bad quality but it is still my 2008 favourite picture. And even if there is still about 8% of the year back I doubt that any picture this year will mean more to me after this.
The picture is taken in twilight during my very first run in eight months. And I have MISSED my runs and my trampoline while waiting for the doctor to give me green light again in regards to exercise.
So when I finally was allowed to put on those running shoes again I went crazy. While running I was screaming and cheering like never before in my life. And I finally understood the benefit of the solitute of the Jura mountains: Nobody was there to witness my lack of self control...
Today I was out running again even if the weather was misbehaving. But I guess that after being restrained for so long I really appreciate the ability to move as I like again.
1 kommentar:
Kender følelsen :-) Dejligt at komme i gang igen med at løbe!
Send en kommentar