Ikke flere institutter på Kilchzimmer - No more institutes at Kilchzimmer

Idag blev det endeligt officielt: Der skal ikke være flere instituter på Kilchzimmer. Men før du får kaffen galt i halsen, så lad mig forklare. Vores kursus har på engelsk heddet Leadership Training Institute i mange år, men efter mange lange diskussioner er vi blevet enige om at ændre navnet til Children's Ministry Leadership Course (CMLC). Dette træder i kraft fra Januar 2009. Så altså: Kurserne fortsætter bare med nyt navn.

Today it became official: No more Institutes at Kilchzimmer!! But before you get a stroke - let me explain: For some years we have been unhappy with our name "Leadership Training Insitute" and finally we have found consensus for a new name. So from January 2009 our name will be "Children's Ministry Leadership Course" or CMLC. So don't worry - the courses will still go on - it was just my colleague Gary who dared me to write this title on my blog.

Oscar uddeling - Oscar Awards

I fredags havde vi festmiddag for vores kære kursister, som drager hjemad om en uge. Tænk, om bare en uge er det endnu engang blevet tid til at uddele diplomer for et veloverstået kursus. Men i fredags var det tid til at uddele nogle lidt mere uformelle diplomer. Kursisterne havde arrangeret en Oscar-uddeling og her på det første billede er det min store ære at give schweizerne en Oscar for den bedste nationale aften og på det næste billede giver jeg Fiona en Oscar for den, der har fået lært mest tysk på disse tre måneder.

Ja, det har været et godt hold kursister. De har virkelig udviklet gode venskaber og haft en fantastisk åndens enhed på trods af store forskelle. Jeg kan kun beklage, at jeg de første måneder ikke havde så meget overskud til at hænge ud med dem pga. min operation, men jeg forsøger ihærdigt at indhente det forsømte nu :-).

This Friday we had our banquet in honour of the students who will leave in a week. Wow, in a week I will be standing there handing out diplomas for the course. But this Friday the students had arranged for some more informal diplomas to be handed out – an Oscar Awarding. Here at the first picture I am awarding the Swiss for the best National Evening. On the second picture I am awarding Fiona for being the one to learn most German in the past three months.

Yes, it has really been a wonderful group of students. They seem to have developed nice friendships and they have really had a wonderful unity despite being from very different backgrounds. I can only pity that I was too exhausted the first couple of months after my operation to really get to know them. But I am trying to compensate now the best I can and hang out in our Fellowship Room almost every night to catch up on my loss :-).

Studier - Studies

Så er det blevet tid til at forberede mig på mit næste kursus på bibelskolen i Stuttgart. Midt i januar sætter jeg mig nemlig to uger på skolebænken, og der er 700 sider, fire evangelier og et læsereferat, der skal være styr på inden da. Pyha...

Time to prepare for the next course I am attending at the Bible school in Stuttgart, Germany. A few weeks into January I am back to school for a two weeks course and I have 700 pages, four Gospels and a reading journal to make before then...

Mit yndlingsfoto 2008 - My favourite 2008 picture

OK, jeg ved godt, at dette billede er totalt dårlig kvalitet, men alligevel er det mit yndlingsbillede for 2008 og selv om der endnu er ca. 8 % af året tilbage, så tror jeg altså ikke, at der kommer et billede, der slår dette for mig.

Billedet er nemlig taget, da jeg i tusmørke forleden var ude på min første løbetur i 8 måneder. Og jeg har SAVNET mine løbeture og min trampolin, mens jeg har ventet på lægens tilladelse til igen at dyrke mere motion.

Så da jeg endelig kunne spænde løbeskoene på fødderne igen, gik jeg helt i selvsving. Der blev hujet og jublet på den løbetur som aldrig før, og jeg har nærmest været i ekstase lige siden. Behøver jeg sige, at jeg endelig forstod fordelen ved ensomheden i Jura-bjergene: Der var ingen, der kunne høre mine glædesudbrud.

Idag har jeg været ude at løbe igen, selvom vejret var dårligt, men jeg tror, at når man har været hæmmet så længe, så værdsætter man virkelig at kunne gøre, hvad man vil.

OK, I know that this picture is in a totally bad quality but it is still my 2008 favourite picture. And even if there is still about 8% of the year back I doubt that any picture this year will mean more to me after this.

The picture is taken in twilight during my very first run in eight months. And I have MISSED my runs and my trampoline while waiting for the doctor to give me green light again in regards to exercise.

So when I finally was allowed to put on those running shoes again I went crazy. While running I was screaming and cheering like never before in my life. And I finally understood the benefit of the solitute of the Jura mountains: Nobody was there to witness my lack of self control...

Today I was out running again even if the weather was misbehaving. But I guess that after being restrained for so long I really appreciate the ability to move as I like again.

Jul - Christmas

Så er julen over os. Her med kalenderlys (købt i Danmark i januar...) et lille englekor samlet gennem flere generationer af min familie og mit vindue med udsigt over sne, sne og atter sne.

Christmas is upon us and I have decorated with a special kind of Christmas candle that are very common in Denmark. You have the numbers 1 through 24 on the candle and every day of December you burn one number until Christmas eve (24th). Beside the candle is a little choir of angels which has been collected throughout generations in my family. The second picture is the view from my window on one of these winther days.

Rigtig levende børn -Real living children

Her i weekenden skulle vores engelsktalende kursister ud og afprøve noget af alt det, der har lært de sidste måneder. Jeg tog med den ene gruppe til Basel, hvor de havde børnemøder både lørdag og søndag. Det er vildt svært bare at sidde og se på, når man har lyst til at medvirke af hele hjertet :-)

Kursisterne havde virkelig brugt meget energi på at forberede sig, og børnene var meget glade for dem, så alt i alt en succesfuld weekend. Lørdag aften tog vi til Basel for at suge lidt af julestemningen til os.

Da vi skulle hjem et par timer senere, brød min GPS sammen midt i den schweiziske ødemark... Hvad gør en klog? Vi sendte en bøn op til Vorherre og på en eller anden måde lykkedes det os ved fælles indsats at finde hjem igen.

This weekend it was time for our English speaking students to try out some of what they have learned the last two months. I went with one of the groups to Basel, where they had children meetings both Saturday and Sunday. It is a bit hard to sit back and observe when you want to teach with all your heart :-)

The students had really spend a lot of energy on thorough preparations and the children really appreciated them a lot so all in all it was a very succesfull weekend.

Saturday night we finished the day by a trip to downtown Basel to enjoy the Christmas atmosphere.

But actually that was not the end of the evening... When we were on our way home my GPS broke down in the middle of the Swiss Wilderness. What to do? Well, we prayed and somehow by joined effort we found our way home.