torsdag, marts 19, 2009

Me - a kidnapper and evil helper of the tooth fairy?

Tirsdag var absolut ikke et af højdepunkterne i mit arbejde med børn. Fra at være den søde smilende guitarspillende hjælper i børneklubben i Hölstein gik jeg til at være både kidnapper og tandfeens onde hjælper. På én og samme dag.


Det startede altsammen så godt. Jeg hentede Rebecca til gymnastik og undrede mig ganske vist over, at hendes lærere ikke vidste, at jeg skulle hente hende før tid, men det havde jeg jo aftalt med moderen i sidste uge. En time senere midt i børneklubben ringer en skræmt mor til børneklubben, fordi hun ikke kan finde sin datter. Hun mente absolut ikke, at jeg skulle hente pigen. Ups!!!


Kort efter skal jeg følge Simon, Natasha og Rebecca hjem. Natascha hopper op på sin cykel, og jeg når lige at sige: ”Ikke så hurtigt”, førend hun suser ned ad en bakke og vælter ud over cyklen med blod ud af munden. En anden pige fra børneklubben kigger på mig og siger: ”Man lader altså ikke små børn køre ned ad en bakke på cykel!” Av! Så fik man dén! Så går det ellers tjuhej derhjemad med cykel, løbehjul og tre børn, mens Natascha hyler som en stukket gris gennem hele byen.
Natascha må afsted på skadestuen og jeg følger Rebecca helt hjem, mens jeg føler mig som verdens værste børneklubmedarbejder.


Heldigvis er Rebeccas mor kommet sig over kidnapper-chokket og kan se, at misforståelsen er sket, fordi hendes datter har forvirret hende med modstridende informationer.
Næste dag hører jeg, at Natascha også har det godt igen. Det var kun en af de gamle tænder, der var faldet ud. Til og med har tandfeen hørt om historien og lagt en femmer under Nataschas hovedpude i løbet af natten, så nu er hun en glad lille tøs igen. Og moderen fortæller, at hun faktisk også har ladet børnene køre ned ad den lille bakke flere gange.


Jaja, man kan ikke altid gøre tingene så godt, som man gerne vil. Men som regel er der vel en vej igennem det hele.

(Børnenavne ændret.)


Tuesday was definitely not one of the highlights in my work with children. From being the sweet smiling guitar playing helper in the Good News Club in Holstein I went to be both kidnapper and the evil helper of the tooth fairy. And it all happened at the same day. It started all so well. I picked up Rebecca at her gym class and was a bit surprised that her teachers did not know that I would pick her up a bit early, but I had talked with the mother about that last week.


An hour later in the middle of the GNC a scared mum called, because she could not find her daughter. She had not expected me to pick up the girl. Wow, how I felt bad.



Shortly after that I was going to bring Simon, Natasha and Rebecca home. Natascha jumped up on her bike, and I just managed to say, "Not so fast", before she raced down a small hill and took a bad fall on the bike. Blood was coming out her mouth and she was screaming like crazy. Another girl from GNC looked at me and said, "You don’t let small children bike down a hill!" Ouch! So then I just rushed through the village with three confused children, a bike and two microscooters plus lots of tears from Natascha. Natascha had to go to the emergency room with her mom and I brought Rebecca home while feeling as the worst GNC helper ever.


Fortunately, Rebecca’s mother had recovered from the kidnap-shock and she now had realized that the misunderstanding happened because her daughter had her confused with conflicting information.


The next day I heard that Natascha also was well again. Only one of the old teeth had fallen out. And to make it all even better, the tooth fairy had heard about the whole story and had put a coin under her pillow during the night, so now she was a happy little girl again. And the mother actually told that she also let the children bike down this small hill.


Well, well, we can’t always do things as good as we would like to but usually, there is thankfully a way through it all anyway.

(Names of children changed.)

1 kommentar:

Laura sagde ...

OH poor you Dorthe - it was just one of those days!! I´m sure you´re glad that it is over. Well if nothing else it sure made me laugh...I can just see it all for me! haha Thanks for the laugh - I needed that!! (and I dont mean to laugh in a mean/bad way - I can just put myself in your situation - its just like something I could do, the I would be in a panic, feel awful and then, in the end, be able to laugh about it when it was all over.)