Ussedusse - Ooops

Fik den idé, at jeg hellere lige måtte checke med forsikringsselskabet, at det er OK, at jeg rejser til Schweiz i næste uge, når jeg er nyligt opereret. Og.. øhh. Det ville det normalt ikke være, men de ville gerne kigge en ekstra gang på min journal, da jeg jo er færdigbehandlet. Så, hvis du har en ekstra bøn, så må du meget gerne bede om, at jeg får tilladelse til at rejse. Ellers sætter jeg jo virkelig mine kolleger i Europa i en kattepine. På forhånd tak.
Næste dag: Så er forsikringen i orden. Py-ha!

Got the idea that I'd better check with my insurance compagny if it is allright to travel so shortly after my operation. And...ehh... Normally they say that it is not OK but they said they would take a closer look at my medical journal. So if you have a spare prayer - please pray that they will grant me the permission to go. Otherwise I will put my European colleagues in big trouble. Thanks!
Next day: Now the insurance compagny has permitted me to go. Greeeeat!

Igang igen - Up and running again

Kan man skrive blogpost, når man er så træt, at det virker som om alle strukturerede tanker har forladt en for evigt? Lad mig prøve at komme med et sammendrag af de sidste dage...

Onsdag: Herremiddag med Jacob, Chris, David og Goliat

I onsdags kom en af mine venner/kolleger Chris fra Norge på besøg for at deltage på den store børnemedarbejderkonference i Odense fra fredag. Min bror Jacob kom også forbi. Og når der er mænd i huset, er det jo en oplagt undskyldning for at servere herremad (Hovedingredienser: kød, kød, kød og bearnaisesauce). Efter maden hyggede vi os med at indspille et dukketeater om David og Goliat. Og så kom fætter Karsten også forbi rent spontant og hjalp, for han skyldte mig åbenbart en tjeneste, sagde han. Gad vide, hvad naboerne tænkte, når Goliat gang på gang råbte: "Kom ud og slås med mig, I krystere!"

Torsdag: Sightseeing

Torsdag blev der tid til lidt sightseeing, for jeg måtte jo vise Chris nogle af Danmarks kulturskatte (se billedet).

Fredag-søndag: Børnemedarbejderkonference i Odense

Sikke en dejlig konference med ca. 350 børnemedarbejdere. Jeg tror, at mange fik et dejligt møde med Gud og også en masse nye input at tage med hjem og bearbejde. Mange besøgte Evangelisk Børnemissions stand. EB var også ansvarlige for teen-sporet med tre workshops, og her mødte vi en masse dejlige og engagerede teenagere! Chris hjalp os og havde en dukkeworkshop, og derfor var det muligt at få teenagerne på scenen til lørdag aftens galla-show, hvor de opførte dukketeateret "David og Goliat". Det gjorde de supergodt! Tak, Chris! Ud over alt dette, var jeg en af værterne på scenen lørdag aften sammen med Gunnar Guf, som altid lærer mig en masse om showbiz.

Mandag

Og nu er det mandag og jeg sidder i sofaen og er lidt meget træt. Men på den gode måde.

Is it possible to write a blogpost when you feel so tired that it seems like there are no thoughts left in your brain? Let me try to sum up the last days.

Wednesday: A male dinner hosting Jacob, Chris, David and Goliath

On wednesday a friend and colleaque from Norway, Chris, came to visit me to help out at a big conference in Odense for Children workers during the weekend. My brother Jacob came too, and that's why I had the perfect excuse to serve some male food with the main ingredients: Meat, meat, meat and bearnaise sauce... Anyways, after dinner, we started having a good time recording a little puppet skit about David and Goliath. And suddenly my cousin Karsten came by to help too because he owed me one, he said. (See first picture.) I wonder what the neighbours thought when they again and again heard Goliath yelling, 'Come out and fight against me, you cowards!'

Thursday: Sightseeing

Thought I'd better show Chris some of our most valuable cultural treasures. (See second picture.)

Friday-Sonday: The big conference
And then it was time for the big conference with around 350 participants. I think it was a great conference where many had a new meeting with God and got lots to bring home and think about. Many people visited the stand of Child Envagelism Fellowship. Beside that CEF was responsible for the seminars for teenagers and we really had a good time with them. Chris helped out and had a seminar about puppets and therefore it was possible to get the teenagers on stage Saturday night during the late night show and they really did a great job performing 'David and Goliath' with puppets! Thanks, Chris! Beside all that, I was the hostess of that show together with Gunnar, who always teaches me a lot about showbiz. (See the last two pictures.)

Monday
And now it is monday and I am thourougly tired. But in the good kind of way.

Engelsk - English

Nå venner, nu bliver det sådan, at fremover kommer min blog til både at være på dansk og engelsk. Jeg har jo ret mange udenlandske kontakter, som jeg gerne vil holde opdaterede. Og det her er altså en nem måde at gøre det på. Så efter hver blogpost vil min engelske version ligge med kursivskrift.

Allrighty friends, now the time has come to publish this blog in both Danish and English to keep my international contacts updated. I will probably make many grammar and language mistakes. But don't worry, 'cause I'll not. (But you are more than welcome to tell me if I write something that could be misunderstood in a horrible way.) At the end of each post you will find the English version in italic writing.

En helgen takker af...

De sidste dage har jeg gået og tænkt over, hvor nemt det har været at leve det (næsten) perfekte kristenliv, mens jeg har været sygemeldt efter operation. Der har været masser af tid til bøn og bibellæsning. Desuden har det været meget nemt at holde antal synder pr. dag nede på et minimum, fordi: Ingen travlhed hjælper vældigt til at tackle de fleste mellemmenneskelige situationer. Nok søvn er også en god faktor i denne sammenhæng. Ingen irriterende medpassagerer i S-toget er et hit og ingen S-toge i det hele taget gør livet endnu mere nemt at leve.

Men nu har jeg været til kontrol på hospitalet, og alt går efter planen, og jeg genoptager derfor snarest mit arbejde, og så kan jeg jo ligeså godt forudse, at det er slut med min helgenstatus. Nu må jeg ud i det pulserende liv (og de knapt så pulserende S-toge) igen. Men egentlig glæder jeg mig! Det har været en afveksling at leve et "eremit"-liv, men det er endnu bedre at være sammen med hele Guds skabning og lære, mens man forsøger at leve. Og leve, mens man forsøger at lære. Halleluja! Godt, at jeg kan trække på nåden.

Nedtælling

Så er der kun en uge til den store BørneMedarbejderKonference (B-M-K) i Odense næste weekend. Den er arrangeret af mange forskellige kirker m.m., og der kommer ca. 300 deltagere.
Det er mit indtryk, at en del børnemedarbejdere føler sig trætte og udkørte i deres tjeneste, og derfor er sådan en weekend en rigtig god mulighed for at få tanket op med nye ideer og med nyt gå-på-mod.

Det vil derfor være rigtig godt, hvis jeg kan lokke nogle af jer til at bede for:
- At alle må opleve Guds nærvær og kald til tjeneste.
- At Gud må velsigne alle os, der skal medvirke, så vi kan være hans talerør 100 %
- At vi fra EB må få mulighed for at dele vores nød for de kirkefremmede børn med de rette personer.

Skulle du sidde og ærgre dig over, at du ikke har fået tilmeldt dig endnu, så klik ind på www.b-m-k.dk

Lille Frøken Utålmod

Da jeg var lille, kaldte min far mig for "Lille Frøken Utålmod". Jeg synes egentlig, at det er lidt unfair i betragtning af, at mine søskende kun har kælenavnene Tima, Jake, Pellepigen, Søster Lagkage og Marky.

Nå, men altså... der var jo noget om snakken... Tålmodighed er en dyd, jeg altid har arbejdet på og nok altid vil fortsætte med at arbejde på. Det indser man om ikke andet så, når man er sygemeldt i en måned.
Her er nemlig det, jeg gerne ville have lavet i dag:
- Løbet tre gange rundt om Fælledparken
- Hoppet op og ned i ti minutter
- Råbt: "Jeg er rask, jeg er rask!"
- Taget 60 mavebøjninger

I stedet har jeg i dag:
- Afleveret to bøger på biblioteket (Måtte ikke bære flere)
- Været hos lægen
- Set to afsnit af Frasier
- Sludret med naboen

Ja, Lille Frøken Utålmod: Du må væbne dig med... om ikke tålmodighed... så ihvertfald med gode videofilm, gode bøger, gode venner og god tid.

Billedet forestiller Lille Frøken Utålmod i en alder af tre år.

Guds stemme

Den sidste måneds tid har jeg egentlig gået og tænkt en del på en episode i forbindelse med min operation. En episode, som er kommet til at betyde rigtig meget for mig.

En måneds tid inden operation blev jeg nemlig indkaldt til en samtale, som virkelig rystede mig. Indtil dette punkt havde jeg hele tiden fået at vide, at alting så superfint ud, men til denne samtale blev der gjort meget ud af fokusere på alt det, der kunne gå galt. Dette rystede mig virkelig meget. Især fordi det stod i så stor kontrast til de øvrige samtaler, der har været i dette forløb. Jeg var derfor meget forvirret og helt ude af den.

Men da jeg om aftenen vendte mig til Gud i bøn og tårer, hørte jeg hans stemme meget tydeligt i mit indre. Gud sagde: "Der er INGEN, der kan skade dig!" Det var jo dejligt at høre. Og jeg brugte de næste uger på at lade denne sandhed synke dybt ind i mig.
Da det var sket, var der imidlertid noget, der sank om muligt endnu dybere ind i mig. Og det var ikke Guds ord i denne situation, men Guds stemme. For sådan som jeg tolkede det, så var Guds stemme i denne situation fyldt af autoritet og vrede. Tænk, at Gud havde været vred på mine vegne. Tænk, at han var forarget over, at nogle havde forsøgt at gøre mig urolig. Tænk, at Gud, der er skaberen af hele universet bekymrer sig om lille mig. Det er så stort, at jeg næsten ikke kan fatte det! Vi er ikke bare små tilfældige "myrer" i det store univers. Vi er højt skattede børn af Skaberen.

Jeg er dybt taknemmelig for, at min operation er gået godt på alle måder. Jeg er dybt taknemmlig over, at jeg stille og roligt får det bedre og genvinder mine kræfter. Men derudover, så er jeg også totalt taknemmelig og fascineret over at have mærket Guds stemme og at få lov til at være et af hans højt skattede børn.
Føler mig egentlig lidt forkælet!!!

Frida

Har tænkt og bedt for Frida (navnet er ændret) siden Teens To Children i starten af august.
Vi mødte Frida og hendes mormor på stranden i Humlebæk.
"SKAL man høre om Gud for prøve jeres aktiviteter?" spurgte mormoderen, og selvfølgelig skulle man ikke det.

Frida prøvede aktiviteterne, mens jeg stod i måske 20 minutter og snakkede med mormoderen om Kristendommen, børnebørn og meget mere. Vi var enige om børnebørn og meget mere, men omkring Kristendommen var vi nok ikke så enige...

Og siden da har jeg ikke kunnet glemme Frida - eller hendes mormor. Jeg vil sådan ønske, at Frida kunne begynde i min børneklub. At hun kan få lov til at høre om Gud. At hun kan få mulighed for at fortælle sin mormor om Gud - sådan som han virkelig er. Måske vil du som læser denne blogpost bede en lille bøn for Frida lige nu?

Undskyld, men var det et kompliment?

Dagen før, jeg skulle opereres, sad jeg og læste teenagernes evalueringer fra Teens To Children (se evt. starten af august), og jeg har flere gange efterfølgende tænkt på Simons kommentar:
"... også fedt, at intet her virker uden Gud..."
Må virkelig more mig over den kommentar (men ikke for meget, for jeg skal jo passe på min nyopererede mave ;-)) Maj og jeg knokler altid rundt og gør vores bedste for at lave så tjekket et outreach som muligt, og så siger Simon: "intet her virker uden Gud".
Men Simon er nu tilgivet, for jeg forstår godt, hvad han mener. Evangelisation virker ikke uden Gud! Man kan forberede sig så godt, man nu kan, men man kan ikke sikre sig et godt outreach uden Guds hjælp. Og Simon forsætter også sin evaluering ved at skrive noget i retningen af: "...for det gør virkelig, at man lærer at stole på Gud og bede til ham."
Ja, mere præcis kan det vel ikke siges. Heller ikke om livet (selv om nogle tror det):
Intet her virker uden Gud, så man lærer virkelig at stole på ham og bede til ham.

Ostepops!!??

De siger, at jeg i denne tid skal lytte til min krop.
Men hvis min krop har sagt: "Ostepops!!" i fire dage - mon jeg så skal blive ved med at lytte til den?

Ærlighed er vel også kærlighed?

Fik fornemt besøg igår. Midt i det vilde regnvejr kom min lillesøster Miriam på seks år trippende ind ad døren med lyserød regnfrakke og sine små fine sko (venstre sko på højre fod og vise versa...)
Normalt elsker Miriam at møde os store søskende, men igår var det meget svært at fange hendes interesse. Hun gad ikke at fortælle om gårdagens tivolitur. Eller besøg fra Polen. Eller hendes nye computerspil eller...
Endelig kom det frem: "Du lovede, at når jeg kom og besøgte dig på en rigtig regnvejrsdag, så ville du hente dit gamle dukkehus fra loftet, så jeg kunne lege med det."
Nu kan jeg jo ikke hente så meget fra loftet i øjeblikket, så Miriam og jeg lagde en plan og afventede min fars ankomst. Min far ankom (venstre sko på venstre fod og vise versa) og fik ikke lov til at sidde længe, førend han måtte på loftet efter dukkehus, tilbygning og alle møblerne.
Og så gik Miriam igang, og vi hørte næsten ikke en lyd fra hende de næste tre timer. Jeg kunne ligge i min seng og følge med i en indretningsarktitekt blive født, for jeg må med stolthed (eller skam) sige, at det dukkehus aldrig har været mere hyggeligt indrettet end ved Miriams kyndige hånd på trods af, at dukkehuset var mit yndlingslegetøj gennem en stor del af min barndom.
Nå, det blev farveltid, og Far bar dukkehuset tilbage på loftet. Miriam kom over og puttede sig ind til mig, og jeg stillede det fatale spørgsmål: "Så Miriam, kom du for at besøge mig eller for at lege med dukkehuset?" Svaret faldt lidt for prompte og med et lidt for smørret grin: "For at lege med dukkehuset."
Tja, ærlighed er vel også kærlighed? Eller hvad?

Kedelige venner og kedeligt TV søges

Ja, se et af problemerne ved at have fået skåret maven op (og syet sammen igen...) er, at man ikke må hoste nyse eller grine ("le" til min norske læserskare). Og så er gode råd jo dyre, når Martin og fætter Karsten kommer på besøg samtidig. Eller Anna kommer på besøg i det hele taget ;-) Så derfor vil jeg hermed invitere eventuelle kedelige venner på besøg. Dybsindige og eftertænksomme venner kan også bruges. Eller venner med store problemer. VELKOMMEN til mit sygeleje.

Og med hensyn til TV, så må jeg virkelig være opmærksom overfor de fantastiske sitcom's, som jeg elsker. Men her har jeg allerede udtænkt løsningen: DR 2!!!!
Se bare denne lørdags program:
12:45 Reform af den offentlige sektor (4:14)
13:15 Demokrati i det sydlige Afrika (4:4)
13:45 Materiens mysterier (4:8)
Osv. Osv. Ikke meget at le af der!

Nå, men spøg tilside: Her går det fremad dag for dag. Ligger selvfølgelig mest i sengen men er også oppe og forsøger hver dag at fange en kort solstråle til mit blege ansigt.

Let om hjertet, ondt i maven

Så er jeg tilbage efter operation og føler mig så priviligeret. Alt er gået godt, og nu skal jeg bare rekonvalescere af i en måned. Tænk, der er så mange, der har fortalt mig, at de har bedt for mig. Det føles lidt overvældende. Folk så langvejsfra som Norge, Sverige, Irland, Armenien, ja selv Sønderjylland ;-)
Har vældig ondt i maven, da jeg ikke må få så meget smertestillende pga den mavekatar, som jeg havde i juli/august.
Men hvad betyder det, når alt er godt?? Har virkelig oplevet Gud på mange helt specielle måder den sidste måned. Det vil jeg nok aldrig glemme.
Nu må jeg slukke computeren.

Et overraskende surpriseparty

Se, ulempen ved at have venner, der har samme passion, som en selv, er, at de kan finde på at komme og sige, at de har fået et kald til Sudan... Og sådan er det gået med Lea, min brunchveninde, fitnessveninde, filmveninde, hyggeveninde og ikke mindst Hellerup-strand-veninde.
Derfor skulle der holdes afskedssurpriseparty her i min lejlighed fredag aften.
Overraskelsen består så i, at Lea få dage før festen sender en mail ud og inviterer folk til Cafe Dag H FÅ TIMER FØR FESTEN!!!!! Noget af en overraskelse for os andre! Så der gik Lea altså glip af et vaskeægte surpriseparty.
Men Lea, du er for sej! Må Gud velsigne hvert eneste sekund i Sudan det næste år!
Vi ses!!!!!!!!!

(Det er Lea med blå bluse og lyst hår.)

Bridget Jones???

En veninde roste min blog og sagde: "Det er sådan lidt Bridget Jones-agtigt". Har gået og spekuleret over, om jeg skal tage det som en ros eller det modsatte. Men eftersom jeg elsker Bridget i al hendes utilstrækkelighed, tror jeg bare, at jeg tager det som en ros ;-)

6 års fødselsdag

Så blev det endnu engang min lillesøster Miriams fødselsdag. 6 år! Så er man en stor pige, fik vi at vide mange gange! Far, Hanna og de to små (alias Miriam og Marcus) var på campingtur, men det lykkes at samle 5 ud af os 6 søskende til en lille fest.
Her på billedet ser I Jacob, Marcus, Miriam, mig selv og en del ballondyr. (Har I bemærket, at næsten alle billeder fra august måned inkluderer ballondyr? Lidt foruroligende.)

Verdens dårligste scoretrick...

Med fare for aldrig at blive gift vover jeg alligevel pelsen og røber, hvad jeg har brugt min tirsdag aften på: Jeg har selv repereret mit køkkengulv!
Herunder ses et billede før og efter.
Og jeg er superstolt, og må derfor delagtiggøre verden i det!
Men for at sikre mig, at en fremtidig potentiel ægtefælle, der en gang ved et uheld kommer til at læse denne blogpost ikke bliver skræmt helt væk, må jeg hellere understrege, at jeg absolut ikke er en handy-woman. Og for at bevise det, følger her en liste over ting, jeg IKKE kan:

Jeg kan ikke bore huller i væggen.
Jeg kan ikke hænge hylder op.
Jeg kan ikke fikse min vandhane, når den begynder at sprøjte i alle retninger (det sker ca. hvert halve år)
Jeg kan ikke lappe cykel.
Jeg kan faktisk slet ikke reperere noget som helst på min cykel.
Jeg kan ikke fixe min computer.
Jeg kan ikke skifte olie på en bil eller finde ud af noget som helst andet med biler.
Jeg kan ikke høvle mine dørkarme til, så dørene lukker ordentligt. (Og så hedder det i øvrigt ikke dørkarme men gerigter, påstår min far.)
Jeg kan ikke ordne el-installationerne.
Jeg er helst fri for at samle IKEA-møbler.

Så kære fremtidige ægtemand: Du må gerne være lidt macho. Bare du er det på den selvværdsagtig måde.

Og indtil da må min hyldest gå til far, Jacob, Martin, Karsten M, Benjamin (og Abdul fra den lokale cykelhandler), som indtil videre har hjulpet mig i mange af de ovennævnte situationer på en meget selvværdsagtig måde.

P.s. I al fortrolighed kan jeg fortælle, at det faktisk var en mand, der ødelagde gulvet...

Ventetid

Flere har spurgt, om jeg allerede er blevet opereret, og derfor vil jeg lige fortælle, at der i dag tirsdag er præcis to uger til operationen. Altså tirsdag d. 22/8. Det var lidt skuffende, at den blev flyttet så langt ud i "fremtiden", men til gengæld har livet lært mig (lyder det ikke klogt?), at ventetid ofte er den mest givende tid - vel at mærke set i bakspejlet.

Engelsk, tysk og polsk

Som nogle måske ved, så skrev jeg sidste år en manual på engelsk om at holde børneklubber. Denne manual bliver brugt, når jeg underviser i Schweiz. Igår fik jeg imidlertid en mail om, at den er ved at blive oversat til tysk også, og den er vist også blevet oversat til polsk. Det er da meget sjovt, at ens arbejde kan bruges i flere lande.

Da jeg ikke har noget billede af manualen, sætter jeg her i stedet et billede fra TTC af Andrea (fra Færøerne) og jeg, som stolte fremviser vores første ballonflyvere, der ikke sprang under konstruktionen. For at lave propellen, skal man nemlig bruge den såkaldte tulipanvridning, og den resulterer ofte i smadrede balloner.

Jeg synes bare, at det er sjovt at have et job, hvor man både sidder med næsen begravet i computeren for at lave en manual, der bliver oversat til flere sprog, men også sidder med fingrene begravet i balloner for at kunne glæde en masse børn på et mere overfladisk niveau.

5 års fødselsdag

Sidste aften på TTC var ret rørende, da min festglade veninde Buholo kom forbi i al hemmelighed og arrangerede 5 års fødselsdagsfest for TTC. Tak til Buholo og til alle de dejlige teenagere, som de sidste fem år har inspireret Maj og jeg til at føre vores visioner og drømme ud i livet!