Thanksgiving

Og så er det blevet tid til at fejre Thanksgiving igen. Jeg har jo en del amerikanske kolleger, så det betyder det helt store gilde i dag.

Nu kunne det jo være oplagt at lægge en liste her på sin blog med alt det, man er taknemmelig over, men problemet for sådan en kynisk dansker som mig er, at det måske godt kan blive en smule sukkersødt og at jeg desuden ikke ved, hvordan man får violinmusik til at spille, mens mine læsere læser sådan en blogpost.

Misforstå mig nu ikke – der er masser af ting, som jeg er vildt taknemmelig for, men i stedet for at levere den oplagte version til jer, vil jeg i stedet give jer min knapt så officielle liste (som nu altså er blevet officiel).

Jeg er taknemmelig over at Word har dansk stavekontrol. Det er da helt forfærdeligt som min stavning er gået fløjten efter min udvandring til Schweiz.

Jeg er taknemmelig over at mit pandehår endelig er vokset ud efter jeg lod en lokal frisør klippe det i september. Har lovet mig selv kun at lade frisører i Basel og København klippe det fremover. Jeg bad om en studsning – ikke halvfemserhår.

Jeg er taknemmelig over IKEAs kødboller, som kan fås i store fryseposer.

Jeg er taknemmelig over, at jeg har set min snefrygt i øjnene og nu suser ned og op ad bjerget i min lille bil.

Jeg er taknemmelig over at jeg har fundet de mest lækre økologiske chokoladecookies med meget få kalorier.

Jeg er taknemmelig over et kæmpeknus jeg fik af Lisa fra min nye børneklub, da jeg havde fulgt hende hjem fra klub i tirsdags. Udover knus fik jeg også en invitation til både kaffedrikkeri og aftensmad, som jeg pænt afslog, da jeg ikke var sikker på, at hendes mor var lige så begejstret for idéen som Lisa.

It’s that time of the year again. Thanksgiving is upon us and since I have several American colleagues we always celebrate the day together here at Kilchzimmer.

I guess it would be obvious to post a list here with all the things that I am thankful for but I am a cynical Dane who finds those kind of public displays of feelings a bit too cheasy so instead I will give you my not so obvious and to this day unpublished list of things I am thankful for.

Don’t get me wrong – I am really grateful for a lot of things – I just have not found the way to play softly violin music on the blog while my readers read this blogpost so instead I give you:

I am so thankful that Microsoft Word has a Danish spelling check – my writing has become horrifying since I left Denmark!

I am so thankful that my fringe finally has grown back to normal after I asked a local hairdresser to trim it in September. I have promised myself that from now on I will only let hairdressers in Basel or Copenhagen cut my hair. I asked for a trim – not a haircut from the nineties!

I am so thankful for IKEA’s meatballs which can be bought in big bags here.

I am so thankful that I have faced my fear of snow and am now driving down and up our mountain in my little car.

I am so thankful that I have found the most delicious organic low fat chocolate cookies.

I am so thankful for the big hug I got from Lisa after bringing her home from Good News Club on Tuesday. I also got an invite for coffee and supper which I declined since I was not so sure what her mum felt about that idea.

Dukker - Puppets

Så blev det tid til at undervise endnu en gruppe kursister om, hvordan de kan bruge dukker i deres undervisning. Åh, hvor jeg dog elsker dukker.

Måske kan nogle af dem endda bruge deres nyerhvervede viden om få dage, hvor de skal ud og undervise rigtig levende børn! Min kollega har fået støvet forskellige engelsktalende børnegrupper op i nærheden, så det betyder, at kursisterne fra torsdag deles i tre hold. Et hold tager til en thanksgiving-weekend med en gruppe amerikanske militær-familier, en anden gruppe skal holde børnemøder på en engelsktalende skole og en tredie gruppe tager med mig til Basel, hvor vi også skal holde nogle børnemøder i løbet af weekenden i samarbejde med en international kirke. Det bliver sjovt.

Once again it was time to teach the students about puppets in ministry. I just love puppets!

Maybe they can even use their newly gained knowledge in a few days when they go out to have a practical time with real living children. My colleague Martha has found some English speaking groups of children and this means that the students now are divided in three groups: One group will teach at a thanksgiving retreat for American military families, another group will teach at an English speaking school and the third group will go with me to Basel this weekend for some children meetings in connection with an international church. It's gonna be FUN.

Schweizeraften - Swiss night

Lørdag aften havde vi schweizer-aften. Jeg deltog dog kun i den første del med oste-fondue og alpehorn. Jeg nød virkelig at hygge med nogle af kursisterne omkring den dejlige mad.

Men hvorfor ikke deltage i resten?? Lad mig forklare:

Vi har med jævne mellemrum disse aftener, hvor forskellige nationaliteter skal fortælle os om deres land. Egentlig vil jeg gerne lære mere om alle verdens lande, men problemet er, at man bliver tvangsindlagt til et utal af selskabslege og dem nærer jeg en sund modvilje mod. For mig er det en form for mental tortur forklædt som underholdning kun toppet af lovsange fra 90'erne. Så jeg takker ja til den dejlige mad og fortrækker derefter til mine egne gemakker. Man må jo gøre hvad man kan for at bevare en sund mentalhygiejne.

Saturday night we had Swiss night. I took part in the first half with chess fondue and alp horn music. I really enjoyed spending some time with the students.

But why not participate in the rest of the fun?? Well, let me explain:

When we have students we also have these frequent fun nights where different nationalities share about their country. While I really like to learn more about the countries of the world I really don't want to be part of all the games that we always have to play. I have had my share since I joined CEF and I carry an aversion against such activities. Playing parlour games is for me a bit like mental torture and can only be surpassed by worship songs from the nineties.

So I appreciate the food and then quickly hide in my living room far away from the festivities. One has to do whatever necessary to keep sane.

I fuld sving - Into the swing of things again

Det var fantastisk at være tilbage bag katederet i sidste uge. Det blev en meget intens uge men det var skønt. Og vores kursister er bare så dygtige og engagerede, så det gør det jo ekstra nemt at undervise.

En af kursisterne fortalte, hvor glad hun har været for at tage første halvdel af kurset (6 uger). "Det her med at lære børnene om Gud er jo det vigtigste, man kan gøre her i verden!", var hendes kommentar.
Om det er det vigtigste eller ej er nok op til den enkelte at afgøre, men vi kan da ihvertfald sætte det på en top ti liste :-)

It was wonderful to be behind the pulpit again last week teaching. It was a very intense week but a wonderful one. And the students are so excellent and committed which makes it extra easy to teach.

One of the students told me how happy she has been about this first half of the course (6 weeks). "This is actually the most important thing you can do in this world - to teach the children about God!", she said.
Whether it is the most important thing or not, I'll leave up to each individual to decide, but I am sure we can find a space for it on our top ten list :-)

Disse små ting - These small things

Det forbløffer mig ofte hvor meget Gud holder øje med de små detaljer. Jeg har ham mistænkt for virkelig at være ret så fokuseret på detaljen. Her er et lille eksempel fra i går:

I Danmark løber den store Børnemedarbejderkonference af stablen i denne weekend og EB er naturligvis med i stor stil. Men i går aftes kunne de pludselig ikke få musen til at virke på deres bærbare computer, og så kom Hanna i tanke om, at jeg engang havde fortalt hende, hvordan man fikser det problem. Det er nemlig sket en del gange for mig også (og vi har samme computer). Så Hanna sendte mig en SMS, og her kommer så det sjove: For det første, så er det rigtig lang tid siden, at jeg har haft det problem, så jeg havde helt glemt, hvordan man løser det. Men så lige her forleden, så skete det minsandten igen, så jeg var nødt til at prøve mig frem, indtil jeg fandt ud af at fikse det, så jeg var virkelig klar til at hjælpe med dette. For det andet, så checker jeg ikke min danske mobiltelefon særlig tit, og den ligger bare forladt og ensom i mit soveværelse, men lige da Hanna sendte SMS’en stod jeg udenfor mit soveværelse, og det var på et tidspunkt, hvor jeg normalt sidder på mit kontor. Det betød, at jeg med det samme checkede beskeden og kunne hjælpe dem. Så selv om jeg ikke kunne deltage i konferencen som planlagt pga min nylige operation, så kunne jeg allivel løse bare et lille problem for dem.

Jeg ved, at dette virkelig hører til i småtingsafdelingen og man kunne tilskrive tilfældighedernes spil sådanne episoder. Men disse ting sker virkelig ofte for mig, så jeg har valgt bare at give Gud æren for dem og fortsætte med at forbløffes over hans evne til at få selv de små ting til at virke sammen til bedste for alle (Romerbrevet 8:28).

It never ceases to amaze me how God is into small details. He really cares about them. It really like that about him. Just a small example from yesterday…

The CEF team in Denmark is off to a big conference for children’s workers this weekend. However, suddenly the mouse on their laptop stopped working while running the PowerPoint program. Hanna recalled that I had once told her what to do on such an occasion because it had happened several times for me so she sent me a text message. And here comes the funny thing: First of all it is a long time since this happened to me so I had forgot what how to solve it but just the other day it happened again and I had to find the solution again. Secondly, we have really bad reception for our cell phones here on the mountain, so my cell phone is always lying in my bedroom and I rarely check if I got a message. But right at the moment when the message came I was standing outside my bedroom at a time of the day where I am normally at work so I heard it and could help them straight away. So even if I had to cancel coming to the conference and teach due to my recent operation, I could still pay a small part :-)

I know it is just a small thing, and you might say that these things are coincidental. However, these coincidences really happen a lot to me so I have chosen to just praise God for them and continue to be amazed of how he makes everything fit so well together (Romans 8:28).

Forbedring - Improvement

Jeg har nu været i Schweiz i 13 måneder, og langsomt kan jeg mærke, at det mærkelige liv her på bjerget ikke er så skræmmende mere. Tag bare denne uges 40 cm sne. Sidste år, da sneen kom, ringede jeg hjem til min far og græd af hele mit hjerte. I år nøjes jeg med bare at være irriteret. Det er da en forbedring, der vil noget! Hvem ved, måske ender jeg med at kunne lide sne??

Now I have been in Switzerland for 13 months and slowly I am adjusting to it all and the strange life we sometimes live here on the mountain is not so frightening anymore. Let me share an example from this week where we got 40 cm of snow. Last year when that happened I called my dad and cried from the bottom of my heart. Now this year, I have settled with just being annoyed about it. Isn't that just an awesome improvement!! Who knows, maybe I'll end up liking snow?

Fantastisk Fødselsdag - Best Birthday

Sikke en uge! Det var min første uge tilbage på fuld tid, og det var hårdt!!

Men ugen var også fyldt med masser af dejlige oplevelser. Men den allerbedste oplevelse var nu, at jeg begyndte i en lokal børneklub – og så endda på min fødselsdag! Trudy, som er den lokale EB-medarbejder, forklarede mig, at hun ville byde mig velkommen i starten af børneklubben. ”Og så går det jo løs, ved du nok”, sagde hun. ”Hvad mener du med det?”, spurgte jeg. ”Jo, så snart, de hører, at du hedder Dorthe, så får du jo et ”kælenavn” – Torte (kage)”. Nå ja, men det må jeg jo så leve med, tænkte jeg. Heldigvis gik det ikke så galt (endnu??)…

Børnene var i det hele taget meget imødekommende. I slutningen af mødet blev jeg og børnene smidt ud i bryggerset, da de andre ledere skulle forberede en overraskelse (fødselsdagskage). Og så blev jeg ellers overdænget med spørgsmål fra højre og venstre på schweizertysk, som jeg efter bedste evne forsøgte at besvare, og det var faktisk en rigtig god måde at komme lidt ind på livet af børnene. (Hvis det da ikke var børnene, der kom ind på livet af mig?). Jo, børneklubben i Hölstein var den perfekte fødselsdagsgave, og jeg glæder mig allerede til næste tirsdag.

What a week! It was my first week back on full time and that took all my strength. But the week was also filled with lots of nice events.

The nicest event was that I joined a local Good News Club on my birthday. Trudy – the local CEF worker, explained to me that she was going to introduce me, “and then it will all happen”, she said. “What will happen?,” I asked. “When they hear that your name is Dorthe they will immediately give you a nickname: Torte (Pie)!” Well, I’ll have to live with that, my thought was, but fortunately the nickname did not come into the mind of the children (yet??) The children really welcomed me with open arms.

In the end of the meeting both the children and I was told to go into the entrance room while the other leaders prepared a surprise (a birthday cake). And out there alone with the children, questions hit me from all directions in Swiss German. I tried to answer them the best I could and it was really a good bonding time. Yes, the GNC in Hölstein was the perfect birthday gift and I am already looking forward to next Tuesday.