Opdatering - Update

Huha. Tiden flyver jo afsted og jeg har slet ikke fået opdateret min blog. Sidste uge bare strøj forbi ørerne. Jeg fik undervist en masse, og det er et rigtig dejligt hold kursister, vi har, så det var nemt og hyggeligt. I denne uge skal jeg også undervise en lille smule. Vi havde også et par praktiske prøver i det, kursisterne havde lært.

Derudover havde jeg fødselsdag i søndags, og det blev en rigtig hyggelig dag. Suzanne havde lavet dejlig morgenmad til Silvia og jeg, og hele dagen fik jeg kort og små pakker fra folk. Om aftenen havde jeg inviteret kursister, lærere og andet godtfolk på hygge i vores Fellowshiproom. Og så var der jo også en masse SMS'er, mails og telefonopkald hjemmefra. Så nu mangler jeg kun gaven fra min familie. Den er strandet et sted i enten det danske eller schweiziske postvæsen og udfordrer dagligt min tålmodighed. (Man kan sende folk til månen, men at få en pakke leveret til tiden er åbenbart ikke lige så nemt.) Men da den ikke var nået frem lørdag, bestemte jeg mig for at købe gaver til mig selv, da vi var ude og handle ind. Hehe!

Kursister diskuterer forskellige problemer i forhold til at holde god ro og orden i Børneklubben.
Students discussing how to solve behaviour problems in the Good News Club.

De arbejder hårdt.

They are working so hard!

Fødselsdag i Fellowship Room

Birthday in the Fellowship Room

Wow - how fast time is flying and I haven't updated my blog for a week. Shame on me! But last week just seemed to pass by with an extreem speed.

It was a joy teaching our English class. They are a wonderful bunch of people so I really enjoyed that. This week I'll teach a little more. We also had some practical tests where the students were showing us what they have learned so far.


Beside that I had my birthday on Sunday and I had a really good day. Suzanne had made a wonderful breakfast for Silvia and I. Thanks! And all day long I received cards and small gifts from people. How nice! In the evenings I had invited students, teachers and anyone else around for a cup of tea (etc.) in our Fellowship Room. And then off course there were all the SMS'ses, mails and phone calls from home. So now I am only lacking the birthday gift from home. It has somehow stranded with the post somewhere between Denmark and Switzerland. (They can send people to the moon but they can not make sure I get my gift in time!) It has been a daily challenge on my patience ;-) But anyway, when I realized the delay on Saturday I went out and bought myself some presents. Hehe.

Lørdagshygge og søndagstur - Saturday Night and Sunday walk

De sidste par dage har været lidt overvældende. Hedder det mon "kulturchok"? Og hvad er et kulturchok egentlig? Det handler vel dybest set om, at mennesker gør ting, der ryster ens vante måde at tænke og handle på. Måske ryster deres handlinger endda ens grundværdier. Og så må man tage stilling til, hvordan man vil handle som en konsekvens af det. Så for at være helt ærlig, så har der været en del tårer denne weekend og tid tilbragt alene for at forholde mig til de ting, der skete rundt omkring mig. Men Gud var heldigvis med midt i det hele. Det har også været rigtig godt for mig, at en veninde og kollega fra Østrig er på besøg i tre uger for at undervise vores tyske kursister. Hun har været god til at hjælpe mig igennem et par processer.

Men nu skal det hele jo ikke være ynk og elendighed og der har heldigvis også været rigtig hyggelige øjeblikke. Billedet ovenfor er fra lidt spillehygge lørdag aften. Billederne nedenfor er fra en dejlig vandretur op til en ruin.

This weekend was a mixture of a lot of things. I guess the first culture shocks dawned on me for real. So I took some time to be all alone and deal with it all. A lot of tears were shed but it was good to sense God in the midst of it all. I went to church on Sunday only to find myself crying even more. How embarrassing.

But it was not all tears and misery. I have also had some really good moments. The picture above is from some games Saturday night. And the pictures beneath are of a lovely Sunday walk with Silvia, Valerie and Carmen.

God start - Good beginning

Så jeg fik fældet et par tårer (eller mange) for børnene i Humlebæk og lagt dem i Guds hænder - verdens bedste sted. Og så var det tid til at undervise. Og det gav jo god mening at dele sine visioner og byrde for børneklubber i børnenes nærmiljø efter sådan en tudetur.

Jeg har hygget mig med at undervise, men nu må jeg løbe, for jeg må op til vores hyggestue og spille Ligretto med kollegaer og kursister.

So I shed some tears (or a whole bunch actually) for the children of Humlebæk and then I left them in the hands of God - the best place in the world. And then it was time to teach. And it really made sense to share my vision and joy for the Good News Club ministry after such an amount of tears.

I have enjoyed teaching these past two days, but now I gotta run to play Ligretto with colleagues and students in the Fellowship room...

Hjertesmerte - Aching heart

Om to timer vælter kursisterne ind til min undervisning, som starter med en "live" demonstration af en børneklub. Og her sidder jeg og tænker på børnene i Humlebæk. Jeg kan ikke fatte, at jeg er 1345 kilometre væk fra dem. Jeg har bare lyst til at græde. Igår fik jeg en SMS fra en af pigerne fra min klub. Der stod: "Ring lie". Og det gjorde jeg, og hun fortalte, at hun havde siddet og grædt over, at jeg var flyttet så langt væk.
Kære Gud. Please, please please. Send flere børnemedarbejdere til Humlebæk!!!

In two hours I will start teaching the English class here at Kilchzimmer about Good News Clubs. We will begin with a 'live' club so that they will get aquainted with the whole idea of Good News Clubs. But here I am and all I can think about is 'my' children from Humlebæk in Denmark. I can't believe I am 1345 kilometres away from them. I simply just want to cry! Yesterday I got a text message on my phone from one of them saying, 'please call', and so I did. And this wonderful girl told me how she had been crying over the fact that I was so far away.
Dear God, please, please, please send more children workers to Humlebæk!!!!

Klar, parat, start - Ready, steady, go!

Ugen er ved at gå på hæld. Jeg har brugt den på at komme til kræfter efter sidste uges halsbetændelse, på at få de sidste ting på plads og få indrettet mit kontor. Med tiden MÅ den gule farve udskiftes sammen med bord og stol, men indtil videre er det blevet en lille hyggelig arbejdsbase.
I morgen mandag starter jeg med at undervise, og det glæder jeg mig til. Hvis du har en bøn til overs, så må du meget gerne bede for min stemme, som stadig er hæs efter sidste uges sygdom. Og stemmen er jo en lærers vigtigste arbejdsredskab.

Udover at undervise resten af oktober i et par timer hver dag, skal jeg bruge resten af tiden på at færdiggøre noget materiale for EB i Danmark, inden jeg starter oplæring i mit nye job første november.

I øvrigt har sweitzerne lange arbejdsdage - fra 8-18 med 1½ times frokostpause.

Før - Before

Efter - After

The week is coming to an end. I have spend it recovering from last week's illness and to get everything settled and preparing my office. As time goes by I hope to get the colour changed and also a new desk and chair but for now it will do fine as my little cosy working base.

Tomorrow I start teaching and I am really looking forward to that. If you have a spare prayer, please pray for my voice as it has not yet healed completely and is hoarse. And the voice is the teacher's most important teaching tool.

Beside teaching for the rest of October for some hours per day, I will spend the rest of my working hours finishing some teaching materials for CEF of Denmark before I get more involved in the training for my new job.

By the way - the Swiss have some really long working days - from 8 to 18 every day with a lunch break of 1½ hour.

Nye vaner - New habits

I hverdagen har vi så mange vaner, der får vores hverdag til at glide nemmere og som nok også giver os en vis portion tryghed hver dag.
Når man så flytter... så er der en masse vaner, der ikke længere dur. Men hurtigt erstattes de af andre.
Her er to af mine nye vaner:

1. At råbe: "Honey, I am home", hver gang jeg kommer ind i lejligheden. Gad vide, hvor længe Suzanne bliver ved med at grine af det?

2. At slukke lyset og lufte ud, førend jeg skal i seng. (Man er nødt til at slukke lyset for at det ikke skal vælte ind med fluer og andre væmmelige dyr.) Og så bare stå der i nattemørket og kigge på det store væld af stjerner. Og dem, der kender mig virkelig godt, vil vide, at det er en HELT ny vane. Egentlig foretrækker jeg neonreklamerne over Sortedamssøen. Men jeg kan nu godt lide de hersens stjerner - og den friske natteluft i bjergene.

In our everyday life we have so many habits that make our days flow easily and probalby also provide us with a great deal of security.
Then when you move, you realise that some of the habits don't apply anymore. But very quickly they are replaced.
Here are two of my new habits:

1. To shout, 'Honey, I'm home', every time I enter the apartment. I wonder if it will continue to amuse Suzanne or when it will start to annoy her?

2. To turn off the light and open the windows before going to bed to let in some fresh air. (You have to turn off the light to avoid flies and other anoying creatures to enter your home.) And then just stand in the total darkness and watch the multitudes of stars. And those who know me really well will know that this is a brand new kind of habit for me. Actually I normally prefer the neon lights over the grand lake of Copenhagen. But I am actually taking a liking in those stars - and the crisp mountain air late at night.

Memorable Moments

Den første uge gik hurtigt. Med halsbetændelse. Jacob, der hele tiden gjorde gode ting for mig. Masser af nye mennesker. Masser af tysk og schweizertysk. Selv nye engelske ord. Og tusind små og store ting, der skulle ordnes. Det første kulturchok. Selv et par gåture i det smukke efterår blev det tid til.

Herunder er et udpluk af mine billeder.

The first week passed by so quickly. With sore throat. Jacob who did so many nice things for me all the time . Lots of new people. Lots of German and Swiss German. Even new English words to add to my vocabulary. And a thousand things that got done. The first culture shock. Even a few walks in the beautiful autumn.

Here is a little selection of my pictures.

Lige blevet tilmeldt som borger i Schweiz på det lokale kommunekontor.

Just signed in as a cityzen of Switzerland at the local authorities.

På toppen af Bölchenflue med halsbetændelse.

On the top of Bölchenflue with a sore throat.

Tid til at øve bjergkørsel med Jacob - stadig med halsbetændelse.

(Jeg har ikke siddet bag et rat i fem år...)

Practising mountain driving with Jacob - still with the sore throat.

(I haven't been driving for five years...)

Og så skal der sys gardiner.

And then it is time to make curtains.

Og til at bede for min kære gamle symaskine, der skaber sig. (Det gør den så ikke længere!)

And to say a prayer for my dear old sewing machine who would not behave. (Now it does!!)

Lære bagvejen ned til Langenbruck gennem skov og marker.

Finding the back road down to Langenbruck through the woods and fields.

The city girl moves to Langenbruck

Mener I helt alvorligt, at dette er mine nærmeste naboer??
Honestly, is that my next door neighbours???

Og hvorfor bruger de ikke toilettet?
And why are they not using the toilet?

Og hvem slukkede for lygtepælene???
And who turned off the street lights????

Indflytning - Moving in

Da vi ankom til Kilchzimmer stod hjælpsomme hænder klar til at tømme varevognen.

Arriving at Kilchzimmer helping hands were ready to unload the van.

Selvom min sofa forårsagede nogle hovedbrud.

Although my sofa caused some logistic problems.

Vi endte med at skille den ad, og jeg føler mig meget sikker, når jeg sidder på den nu, for der var fem mænd om at samle den igen. Eller... hvad de nu lavede.

We ended up taking it apart but I feel very safe sitting on it now since five men were assembling it again. Or inspecting it.

De næste to dage havde Jacob og jeg travlt med at samle møbler, tage i IKEA, rydde op og finder pladser til alle ting.

The next two days Jacob and I were busy assembling furnitures, going to IKEA, tidying things and finding places to store everything.

Og jeg føler mig rigtig godt tilpas med resultatet. Nu har jeg et hjem igen. Tak Jacob, du er en fantastisk bror!!!!

And I am really happy with the result. Thanks Jacob! You're an excellent brother!!!!

Så Suzanne (min nye bofælle), Jacob og jeg fejrede indflytningen med god stil igår aftes.

So Suzanne (my new flatmate), Jacob and I celebrated the move yesterday.

Switzerland, here I come

Jacob og jeg havde en dejlig tur ned gennem Danmark og Tyskland uden nævneværdige problemer (bortset fra et glemt pas, men det taler vi ikke mere om...)

Da vi nærmede os den schweiziske grænse, steg spændingen. Det var søndag eftermiddag og tolden havde lukket, så vi kunne risikere at skulle vente til mandag morgen. Men da vi kørte tættere på grænsen, kom vi til at holde bag en polsk varevogn fuld af ting, så vi tænkte, at de helt sikkert ville stoppe dem og ikke os, men... det blev lige omvendt! Vi blev stoppet og måtte igang med at forklare alt. Jeg måtte vise mine lister over alt, hvad jeg medbragte til Schweiz (påkrævet) og dokumentere alt, hvad jeg har købt gennem det sidste halve år (som der så egentlig skal betales schweizisk told af...). Imens stod Jacob og bad.

Grænsevagten gik over for at tale med sin supervisor, og kom lidt efter tilbage og sagde: "Ja, egentlig må du ikke sådan komme over grænsen på en søndag, men vi har bestemt os for at lade dig køre igennem, hvis bare du husker, at næste gang, du har et flyttelæs, der skal til Schweiz, så venter du til en hverdag." Det kunne jeg nemt love... Jeg har ikke så mange flere flyttelæs, der skal til Schweiz...

My brother Jacob and I had a wonderful trip down trough Denmark and Germany without any big problems. (We don't want to mention the forgotten passport here...) As we approached the Swiss border we got a bit anxious because the custom had closed for the weekend, so if they would not let us through we would have to wait until Monday.

But as we got closer to the border we were holding behind a Polish van full of stuff so we hoped they would stop them and let us go through but the opposite happened. They stopped us and I had to explain everything - including showing my list of everything I was bringing into the country and how much I had bought within the last half year (which I then would have to pay Swiss custom for.) Meanwhile Jacob was praying.

Then the border guard went to speak to his supervisor and then came back and said, 'Well, normally we are not supposed to let you through until you can go through custom Monday but we will let you through as long as you remember to bring your things through custom on a weekday the next time you bring your stuff to Switzerland.' I will remember that!