Alt blev pludselig tåget

Det har nok egentlig været lidt af et forvirret halvår. For nogle gange må man bare stoppe op og finde ud af, hvor man egentlig er på vej hen.
Har skrevet et lille digt, som opsummerer følelsen af det sidste halve år og af hvordan jeg har det nu.

Alt blev pludselig tåget
Alt blev pludselig tåget
Og jeg satte farten ned
I frygt for at støde panden mod en mur
Alt for længe gik jeg rundt
Med hænderne beskyttende foran mig
Små forsigtige skridt i alle retninger
Mere forvirring
Mere tåge

Indtil Du lagde hånden på min skulder
Og fik mig til at se op
Se længere frem
Derude
Langt væk
Gennem tågen
Kan jeg skimte lys
Et lille lys

Jeg snubler, jeg slår mig, jeg rejser mig op, jeg går og snubler igen
Men jeg kommer fremad
Jeg er ikke på vej mod muren
Der er jo lys
Der er retning
Der er mål

Du er mit lys
Du er min retning
Du er mit mål

Mine Humlebæk-piger

Var et smut på teenagelejr i dag og mødte fire af mine tidligere børneklubbørn fra Humlebæk. To af pigerne er flyttet fra byen og fortalte mig, at de er begyndt at komme fast i den teen-klub, jeg fandt til dem i den nye by. Sikke en glæde.
De to andre piger vil hjælpe mig med børneklubben næste år. For som en af dem sagde: "Vi må blive børnenes forbilleder, så vi kan lære dem, at de skal stoppe med at mobbe!"
Bed gerne for disse dejlige piger, at de må blive ved med at have kristne venner og kristne aktiviteter i disse teenageår og resten af livet.

SMUK?

Træder ind ad døren på arbejdet en time for sent med alt for lidt søvn, ingen make-up og håret samlet i en hurtig hestehale, hvortil min far i spontan glæde udbryder: "Hvor er du dog smuk i dag! Hvad HAR du dog gjort?" Og han mente det...

Velkommen!

Snart - ja meget snart, så får jeg forhåbentlig denne blog op at køre. I mellemtiden - bare vent tålmodigt.
Dorthe